Læsetid: 3 min.

Massakren på Den Himmelske Fredsplads er fortsat tabu i Kina

Nedslagtningen af demonstranter i Beijing for 18 år siden kaster fortsat skygger. Mens menneskeretsgrupper opfordrer Kinas regering til at anerkende historien, vil unge kinesere ikke diskutere massakren
Nedslagtningen af demonstranter i Beijing for 18 år siden kaster fortsat skygger. Mens menneskeretsgrupper opfordrer Kinas regering til at anerkende historien, vil unge kinesere ikke diskutere massakren
4. juni 2007

BEIJING - "Hvad nytter det at tale om det?"

21-årige Wu var blot tre år gammel, da studenterdemonstrationerne i Kinas hovedstad i 1989 blev bragt til en brat afslutning af kampvognenes indtog. Den begivenhed "har ingen indflydelse på det kinesiske samfund i dag," mener den universitetsstuderende.

Men det faktum, at han kun vil oplyse sit efternavn af frygt for, hvilke konsekvenser det kan få at tale om massakren i Beijing, viser, at det 'kontrarevolutionære oprør' fortsat er det mest følsomme politiske emne i Kina.

Landets kommunistiske lederskab plejer at gøre et stort nummer ud af nationens mærkedage. Men markering af dagen i dag, 18-årsdagen for massakren, der fandt sted natten mellem den 3. og den 4. juni, og som i høj grad fortsat præger udlandets syn på Kina, vil partiet gøre alt for undgå.

Minder om tidligere undertrykkelse skal ikke genoplives.

Og det lader til at være lykkedes:

"Jeg var slet ikke klar over, at det er i morgen," sagde universitetsstuderende Jin Haiying i går om årsdagen for massakren.

Selvom de fleste studerende, Information har talt med, anerkendte, at de kendte til massakren, var det et fåtal, der ønskede at kommentere den yderligere.

Åbent sår

23-årige Qin beskrev den dog som "et åbent sår", der advarer nutidens studerende om, at de skal holde sig fra at protestere.

Men selvom de fleste studerende og store dele af den kinesiske befolkning accepterer den usagte aftale med styret - 'vi sørger for økonomisk vækst, og I holder jer fra politiske ytringer' - er det ikke alle, der er villige til at slette det kapitel i folkerepublikkens historie.

"En indrømmelse af, at det var en forbrydelse at undertrykke folket, er nødvendig, hvis en forfatningsmæssig regering skal realiseres, og Kina sikres fred på langt sigt og en god regering baseret på demokrati," sagde Bao Tong i en erklæring.

Bao er tidligere assistent for partilederen i 1989, Zhao Ziyang, der blev fortrængt fra magten, da han modsatte sig den voldelige undertrykkelse af protesterne. Bao blev en fremtrædende systemkritiker, da han i 1996 blev løsladt efter syv års fængsel.

Han mener, at selv om det endelige ansvar for massakren falder på den tidligere leder Deng Xiaopings skuldre, har det nuværende lederskab en pligt til at åbne op for en diskussion af hændelserne for 18 år siden.

"De nuværende ledere (...) bør i det mindste tale ærligt og ansvarsfuldt," sagde Bao.

Den kinesiske regering fastholder, at dens håndtering af demonstrationerne var nødvendig for at sikre landets økonomiske vækst og stabilitet.

Antallet af ofre for massakren er ukendt, men hundreder, måske tusinder, blev dræbt.

Familier til nogle af de dræbte har op til årsdagen fornyet deres opfordring til lederskabet om at komme med en sandfærdig version af hændelsesforløbet og kompensation til ofrene.

I en erklæring fra Tiananmen Mødrene hed det, at benægtelse af massakren var en "utålelig retfærdighed". Gruppen af mødre til dræbte i 1989 sagde desuden, at de stadig overvåges af myndighederne og ofte udsættes for chikane, fordi de insisterer på at ville debattere massakren.

"Kommunistpartiet anser os som fjender (...) efter deres mening er Tiananmen Mødrene en fjendtlig organisation. Men fordi de ikke tør forbyde os helt og holdent, krænker de i stedet konstant vores personlige frihed," hed det i en udskrift fra et nyligt møde blandt mødrene, som er kommet ud via organisationen Human Rights in China.

Blakket image

Ifølge Amnesty International er der mindst 200 demonstranter fra 1989, der fortsat er bag tremmer, og selvom kinesere i højere grad diskuterer rettigheder, holder man sig fra massakren.

"Kinas fuldstændige forsømmelse af at redegøre for massakren den 4. juni 1989 kaster en skygge over landets indsats for at projicere et nyt image og fortsætter med at afføde flere overgreb," mener amerikansk baserede Human Rights Watch.

"Beijings ry - og i forlængelse deraf de Olympiske Lege 2008 - vil forblive blakket af denne arv, indtil den kinesiske regering frembringer en fuldstændig og sandfærdig udredning af, hvad der skete i juni 1989," siger Sophie Richardson, leder af Human Rights Watch i Asien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her