Læsetid: 5 min.

Masser af job - ingen interesse

Tyskland er vores største handelspartner, og erhvervslivet efterspørger tyskkyndige kandidater. Men kun få gider læse tysk på universitetet. I fremtiden bliver problemet stort, mener både universiteterne og Dansk Industri
12. januar 2007

Tysk på universitetet er ikke et populært valg blandt de unge. I 2006 blev kun 77 nye tyskstuderende optaget på universiteterne i København, Århus og Odense tilsammen. Og alle stederne var der frit optag og ledige pladser. På landets handelshøjskoler, som også udbyder uddannelser i tysk, er interessen for faget også begrænset:

"Det er bestemt ikke et populært fag. Og mit indtryk er, at interessen i fremtiden vil blive endnu mindre," siger Jan Engberg, som er koordinator for tyskfaget på Handelshøjskolen i Århus. På Københavns Universitet er billedet det samme, og her døjer man desuden med enorme frafaldsprocenter blandt de få elever, der begynder på studiet, fortæller institutleder Jens Erik Mogensen:

"Hvis man ser på optaget i forhold til, hvor mange der ender med at blive cand. mag med tysk som hovedfag, så er frafaldet på omkring 60-70 procent. Og det er selvsagt alt for meget," siger Jens Erik Mogensen.

Job

Grunden til den beskedne interesse for tysk kan ikke være de efterfølgende jobmuligheder. De lave optag og det store frafald står i klar kontrast til efterspørgslen i den anden ende.

Tyskland er Danmarks største handelspartner, og det private erhvervsliv efterspørger kandidater i tysk. Derfor har vi et problem, mener Charlotte Rønhof, som er forskningschef i Dansk Industri:

"Jeg har fulgt nedgangen i interessen for tysk de seneste år, og jeg ser på den med stor bekymring. Tyskland er et stort marked for Danmark, så set med virksomhedsbriller er det et stort problem."

Formanden for Dansk-Tysk Industri- og Handelsklub, Finn Prang-Andersen, er enig:

"Allerede nu kan det være svært at finde medarbejdere, som forstår den tyske kultur og kan tale det tyske sprog. Og der er grund til at frygte, at det bliver endnu værre - at tysk bliver endnu mindre populært. Så på sigt kan vi få store problemer i forhold til vores største handelspartner," vurderer han. Når mange frygter, at det bliver endnu værre med tiden, skyldes det blandt andet den nye gymnasiereform, som har betydet, at markant færre vælger tysk i gymnasiet:

"Tysk som fag i skolen har det ikke så godt. Både i folkeskolen og i gymnasiet går det ned ad bakke. Efter at faget ikke længere er obligatorisk, er der omkring en tredjedel færre, der vælger det," siger Jens Erik Mogensen fra Københavns Universitet. Og det betyder, at der fremover kommer endnu færre potentielle tyskstuderende, mener hans kollega fra Handelshøjskolen i Århus:

"Tysk er ikke et fag, der er populært i folkeskolen og gymnasiet, og derfor bliver puljen af folk, der kan komme ind på en videregående uddannelse, hele tiden mindre, og der er generelt færre, der er gode til tysk," siger Jan Engberg. At tysk-niveauet er dalende, kan Jens Erik Mogensen godt fornemme:

"Materialet er ikke lige så godt længere. Før i tiden var der adgangsbegrænsning, nu optager vi alle - også nogle, som ikke kan komme ind andre steder. Tysk er også blevet det grammatikbærende fag i gymnasiet, nu hvor der ikke længere er latin. Så i tysk er der en masse ting, man skal lære udenad, før man kan begynde at læse skønlitteratur og analysere og fortolke. Og jeg kan godt forstå, at det ikke er attraktivt for gymnasieelever at knokle med grammatikken og så få syv i tysk, fordi man ikke kan nå op på et højere niveau på tre år," siger han og tilføjer:

"Jeg tror, det er derfor, faget er så upopulært. Det har ikke noget med Anden Verdenskrig eller 1864 at gøre. Tyskfaget er simpelthen overophedet."

$SUBT_ON$Pølsetyskere

Den manglende interesse for tysk kan også skyldes andre ting - blandt andet danskernes syn på tyskere, mener Jan Engberg fra Handelshøjskolen i Århus:

"Der er en rodfæstet negativ holdning over for alt, hvad der er tysk. Når jeg taler med børn, der går i 5. klasse, så ved de allerede, hvorfor tysk er dårligt. Der ligger en startafvisning af Tyskland i vores nationalkultur. De fleste danskere ved nok, hvordan tyskere er, og hvad Tyskland er for noget. Og den negative holdning smitter af," siger Jan Engberg.

Charlotte Rønhof fra Dansk Industri fornemmer, at tysk også har fået konkurrence fra andre sprog:

"Der er en stigende interesse for mere eksotiske sprog, og tysk kan måske fremstå som kedeligt i sammenligning med dem. Men det hænger bare ikke sammen med, hvor efterspørgslen er," siger hun. Hun mener også, at det kan bunde i en misforståelse:

"Mange tror, at så længe de kan tale engelsk, så kan de begå sig i hele verden. Det er på sin vis også rigtigt, men når det kommer til en forretningsmæssig dialog, så er det vigtigt at tale sproget - også som en nøgle til landets kultur. Og derfor er tysk et vigtigt sprog for os - fordi det er så stort et marked," siger Charlotte Rønhof.

Finn Prang-Andersen er enig:

"Det er vigtigt, at man kan det pågældende lands kultur og sprog, for så kommer man som forretningsmand meget tættere på, end hvis man skal tale med sin handelspartner på engelsk," siger han. Jens Erik Mogensen lægger især vægt på det kulturelle:

"Man skal vide, hvem Goethe er - og kende omgangsformerne, som er mere hierarkiske end herhjemme. Tyskland er vores største handelspartner, men også en stor kulturpartner."

Kulturel interesse

Tyskland er som kulturel partner ved at komme tilbage, mener Jens Erik Mogensen: "I forhold til det kulturelle med mad, kunst, teater, film osv. er det helt tydeligt, at de unge i øjeblikket vender sig mod Tyskland. Der er stor interesse for Berlin - og den interesse skal vi naturligvis udnytte til at få flere til at uddanne sig i tysk." Jan Engberg har fornemmet den samme tendens:

"Berlin som storby, er begyndt at trække. Tysk film spiller en større rolle nu, og tyske bands begynder at komme ud, så der er måske nogle åbninger," siger han.

Finn Prang-Andersen er også tysk konsul for Århus, Viborg og Ringkøbing Amt. Igennem den funktion har han også bemærket en ny, voksende interesse for tysk kultur:

"Der er jo en øl-bølge herhjemme for tiden, og det er blandt andet den tyske tradition for mange forskellige øl, der er ved at smitte af, og det tror jeg godt kan have en vis betydning for yngre menneskers interesse for kulturen. Det handler ikke så meget om det finkulturelle - vi er ovre i det mere profane. Men unge skal fanges via det, de selv synes om, og jeg tror da, at tendensen kan fremme de unges interesse for tysk sprog og kultur," siger Finn Prang-Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu