Læsetid: 4 min.

Masser af optimisme

Hvad giver dig anledning til optimisme og hvorfor?, har webmagasinet The Edge spurgt 160 førende forskere. Menneskeheden er langsomt ved at blive klogere, er den røde tråd igennem besvarelserne
5. januar 2007

"Hvad giver dig anledning til optimisme og hvorfor?" Således har webmagasinet The Edge formuleret sit årsspørgsmål for 2007 til 160 af verdens førende forskere og tænkere. Og resultatet er forjættende læsning i en tid, der er rig på sortseere, undergangsprofeter og kulturpessimister.

Besvarelserne varierer. Nogle er yderst konkrete, f.eks. forudsiger en forsker, at avancerede øreimplantater vil lette tilværelsen for verdens hørehæmmede og blive så fashionable som modebriller. Andre er mere højtflyvende, som når filosoffen Daniel C. Dennett forudsiger, at religionens magt over menneskesindene vil blive brudt og svinde væk på en generation. Eller når fysiker Lawrence Krauss spår et gennembrud inden for strengteori: "Jeg tror, vi inden for min levetid vil finde nøglen til livets gåde og omsider kunne føre vor forståelse af evolutionær biologi tilbage til overgangen fra ikke-biologisk kemi til biologi. Måske vil vi også finde primitivt mikrobeliv andre steder i Solsystemet og opdage, at det er af samme kim som vi selv, snarere end alien. Alt dette vil kun gøre livet endnu mere fascinerende."

Tro på fornuften

Fælles for besvarelserne er en overbevisning om, at menneskelig fornuft og videnskab i det lange løb virker for fremskridt, erkendelse og livskvalitet. Som The Edges redaktion sammenfatter: "Hvor konventionel visdom fortæller os, at alt går ad helvede til og kun bliver værre, ser de videnskabeligt og rationelt tænkende iblandt os mange positive tegn i årene foran os. Som aktivitet og åndsholdning er videnskaben fundamentalt optimistisk, for det er særegent for videnskab at finder ud af, hvordan ting fungerer, således at vi kan få dem til at fungere bedre. Meget af det, den afdækker, er enten godt nyt eller nyt, vi kan forvandle til godt i kraft af vor stigende viden og stadig mere effektive redskaber og teknikker."

Tilbage til Dennett: Han skriver bl.a.: "Med den stadig mere verdensomspændende udbredelse af informationsteknologi vil det ikke længere være muligt for vogtere af religiøse traditioner at værne opvoksende generationer imod at blive udsat for de kendsgerninger, som uvægerligt vil underminere den tankegang, der er nødvendig for religiøs fanatisme og intolerance. Vil religion da uddø? Det kommer an på, hvad vi mener, dens definerende elementer er. Er dinosaurerne uddøde eller lever deres slægt videre som fugle?"

Truslerne er reelle

Men selv oplysningstænkere og fremskridtsoptimister må rationelt erkende, at menneskeheden står over for farer, der kan skabe helvedestilstande på jord. Hvordan forholde sig optimistiske over for menneskets voldelige natur og truende storkrige mellem civilsationer, overbefolkningen og tæringen på jordens ressourcer, sammenbruddet for økosystemer og civilisationen 'som vi kender den' som følge af fatale forandringer i klimaet?

Den optimistiske position i forhold til vold formuleres af Harvard-psykologen Steve Pinker. Hans tese er, at nok er mennesket voldeligt, men vi har været langt, langt voldeligere tidligere, og "systematiske kræfter"virker for, at volden og tolerance for den mindskes:

" I det 16. århundredes Paris var en populær form for underholdning katteafbrænding. En kat blev hejset op på en scene og langsomt nedsænket over et bål. Tilskuerne, deriblandt konger og dronninger, hylede af grin, når dyrene, vridende sig i smerte, blev svitset, ristet og til sidst forkullet. I dag ville slig sadisme være utænkelig i det meste af verden. Grusomhed som folkeunderholdning, menneskeofre for at tilfredsstille overtro, slaveri som arbejdskraft, folkemord af bekvemmelighed, tortur og lemlæstelse som rutinestraf, henrettelse for trivielle forbrydelser og forseelser, mord som middel til politisk magtskifte, pogromer som ventil for frustationer og krig som konfliktløsning - alt dette har været helt almindelige træk ved mennesketilværelsen i det meste af vor arts historie. I dag er de statistisk sjældne i Vesten, mindre almindelige alle andre steder end før og fordømmes vidt og bredt, når de forekommer. Før var smerte, tragedie og tidlig død forventelige træk ved ens eget liv, hvorfor man følte færre skrupler ved at påføre andre dem. I dag bliver livet længere og mindre smertefuldt for stadig flere, hvorfor denne tilbøjelighed til stedse mindskes," skriver Pinker.

Og overbefolkningen? Herom skriver Geoffrey Carr, The Economists videnskabsredaktør: "Når jordens folketal begynder at falde, vil det hverken skyldes mangel på plads og ressourcer, krige eller sygdomme. I stedet vil det være den faktor, som dommedagsprædikanterne frygter allermest næstefter overbefolkning: økonomisk vækst."

Men skal vi da ikke frygte klimasammenbruddet? Ikke nødvendigvis. New Scientists forhenværende chefredaktør Alun Anderson skriver: "Jeg er opmistisk omkring to tal: 4,5 x 1020 - det er den mængde energi, verden bruger per år målt i joule, og 70 procent af den kommer fra afbrænding af fossile brændselskilder. 3.000.000 x 1020 - det er den mængde ren, grøn energi, der hver dag vælter ned over Jorden ganske gratis fra Solen. Vi skal blot blive bedre til at indvinde den. Her er tre forslag: Omprogrammering af simple organismers genetiske opbygning, så de direkte producerer anvendeligt brændstof, f.eks. brint. Selvorganiserende polymer-solceller, der kan fremstilles for næsten ingen penge og påsprøjtes almindeligt plastik, og kunstig fotosyntese i nanomaterialer."

* Læs mere på edge.org/q2007/q07_index.html

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her