Første gang, Information får fat i Tariq Ali, er han i Libyen. Den pakistansk-britiske aktivist og forfatter har holdt foredrag for en stor gruppe libyske journalister og politikere og har netop sagt til dem, at Jyllands-Postens dumhed kun overgås af dumheden ved at overreagere på Muhammed-tegningerne. Derefter fulgte en lang og livlig debat blandt de libyske tilhørere, fortæller Ali, da han næste dag er tilbage i London.
Som forfatter til Fundamentalisternes sammenstød gik Tariq Ali for et par år siden i rette med Samuel Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød, et dystopisk clash mellem Vesten og den arabiske verden, som i nogles øjne er blevet hjulpet godt på vej af konflikten over Muhammed-tegningerne. Ali, derimod, har påpeget at den vestlige imperialisme og den islamiske fundamentalisme er hinanden lig og lige uforenelige med et moderne demokrati. Den eneste forskel er, at de islamiske fundamentalister ifølge Ali udgør en gruppe på et par tusind fanatikere - mens den vestlige imperialisme bæres frem af verdens største våbenmagt.
Den religiøse smerte
På nogle måder synes raseriet over Muhammed-tegninger at stå i modsætning til Tariq Alis grundlæggende analyse om, at de fundamentalistiske bevægelser kun har ganske lidt med religion at gøre og handler i langt højere grad om økonomi og politik. For hvis ikke religion, hvad er det så, vi ser nu? Først og fremmest et skænderi mellem fundamentalister, der ikke gør nogen noget godt, siger Tariq Ali.
"De vestlige civilisations-fundamentalister insisterer på at se muslimer som den anden, den fremmede i hjemmet, anderledes og fremmed og moralsk ond. Jyllands-Posten udgav tegningerne i ond tro. Deres mål var at provokere, og det lykkedes det. Den samme avis har tidligere nægtet at trykke karikaturer af Jesus. Og Moses? Aldrig i livet."
Som erklæret ateist understreger Tariq Ali da også, at han ikke kender til betydningen af den 'religiøse smerte', som troende oplever, når det de tror på fornærmes.
"Jeg tror på, at der ikke er nogen Gud, men det fornærmer ikke mig, at milliarder af kristne, muslimer og jøder tror, der er én og beder regelmæssigt til denne ikke-eksisterende guddom. Men karikaturen, der afbilder Muhammed som terrorist udtrykker en grov, racistisk stereotyp om muslimer, der har vundet indpas efter 11. september. Implikationen er, at enhver muslim er en potentiel terrorist. Og det er lige præcis denne form for sludder, der fører til islamofobi, og som ikke er ret meget anderledes end antisemitisme."
- Har islamisterne så ikke ret til at lade sig provokere?
"Nej. Til at protestere, selvfølgelig, men ikke til at overreagere. Men det er værd at lægge mærke til, at antallet af demonstranter i virkeligheden var forsvindende lille: 300 i Pakistan, 400 i Indonesien, 200 i Tripoli, et par hundrede i Storbritannien, og så de regeringsorganiserede ballademagere, der brændte ambassaden i Damaskus. Beirut var lidt større. Der er ingen grund til at overdrive de her demonstrationers betydning og fantasere om, at de er udbrud af en spontan vrede hos masserne. Det er de ikke."
Hvorfor tegningerne?
"Den amerikanske imperialisme er alle fundamentalismers moder," har Tariq Ali tidligere erklæret.
Og efter bombningerne i Londons undergrund, advarede han om, at besættelserne i Irak, Afghanistan og Palæstina har skadelige konsekvenser, som ikke trænger igennem i europæernes filtrerede mediebilleder. Bare fordi vi ikke hører så meget om krigene betyder det ikke, at den vrede og bitterhed, som de avler i den muslimske verden og dens diaspora, ikke vil få konsekvenser - for ek-sempel ved, at unge mennesker føler sig tiltrukket af voldelige grupper.
Men i sagen om de danske tegninger har Ali med undren og frustration observeret, hvordan folk i de arabiske lande ganske enkelt synes at blive vrede over det forkerte.
"Jeg finder det interessant, at disse demonstrationer og ambassade-afbrændinger finder sted som reaktion på et par smagløse tegninger. Har vi set den danske imam, som rejste rundt i den muslimske verden og opfordrede til den her forestilling, vise den samme vrede over de danske tropper i Irak? Deres tilstedeværelse er efter min mening langt værre end tegningerne. Besættelsen af Irak har kostet titusinder af irakere livet."
"Hvor er reaktionen på det, eller på torturen i Abu Ghraib? Eller på de voldtægter af irakiske kvinder, der er blevet begået af soldater fra besættelsesstyrkerne? Det er det, der gør mig vred. Hvor er reaktionen på de daglige dødsfald blandt palæstinenserne? De gør mig mere vred end nogle tegninger. Det er mærkeligt, at de danske imamer og deres udenlandske venner ignorerer den sande tragedie og i stedet, i deres enfoldighed, sørger for at de tegninger der gjorde dem vrede sidste år, nu bliver genoptrykt overalt. Jeg tør vædde med, at der nu er flere muslimer, der har fundet tegningerne på nettet, end hvis provokationen var blevet ignoreret."
- Hvordan vil den her historie ende efter din mening?
"Som den slags ting altid gør: Uden at nogen af siderne har vundet det mindste. Men jeg kunne godt tænke mig en fremvisning i hver eneste kristne og muslimske hovedstad af Monty Pythons film Life of Brian - det kunne jo give nogle af de fantastiske iranske filminstruktører et par gode ideer," siger Tariq Ali.
