Læsetid: 5 min.

Mastodonten

Magten over medierne koncentreres. Får vi italienske tilstande i Danmark? Spørgsmålet rejser sig med Egmonts nyeste udvidelse på bogfronten
Egmont-koncernens interesse for tv-mediet er intakt. -Vi har planer om at byde på TV 2, når det måtte komme til salg-, siger koncernchef Steffen Kragh.

Egmont-koncernens interesse for tv-mediet er intakt. -Vi har planer om at byde på TV 2, når det måtte komme til salg-, siger koncernchef Steffen Kragh.

Finn Frandsen

20. juni 2007

Egmont. Du skal kende navnet. Glem DR, TV 2 og Politiken for en tid. Egmont er alle steder i din hverdag. Og det bliver kun værre. Eller bedre, alt efter smag.

"Der en generel koncentration på mediemarkedet. De store sluger de små. Derer en opkøbsvirksomhed i gang," fastslår Michael Bruun Andersen, der erlektor på kommunikations-uddannelsen på RUC.

Tendensen er international, og den ses også i Danmark. Senest i sidste uge hvor det Egmont-ejede forlag Aschehoug 'slugte' Bonniers forlag i Danmark. Tilsammen bliver de til det nye Lindhardt & Ringhof - et storforlag i Gyldendals vægtklasse.

Nå ja, og hvad så, kunne man indvende. Gyldendal har måske godt af at få hvæsset knivene. Det siger direktøren i Klareboderne jo selv. Det vil skærpe konkurrenceevnen, at der nu kommer to mere jævnbyrdige spillere på forlagssiden, sagde Gyldendals direktør Stig Andersen til Information.

Men billedet er større end som så. Det nye storforlag er en del af en mediekoncern, der rummer alt fra magasiner som Alt for Damerne, Vi Forældre, Euroman og HER&NU til Nordisk Film, tv-produktion, net-tv, PlayStation, skolebøger, skønlitteratur og fagbøger i Danmark. Og for at nævne et par udenlandske eksempler: norsk TV 2, forlag i Tyrkiet og Anders And i Kina. Snart står der er også Egmont på ukrainske blade og bøger. Allestedsnærværende er en overdrivelse, men Egmont har fundet vej til rigtig mange afkroge af mediebranchen i rigtig mange lande. Og det gamle fondsejede selskab har planer. 9,2 milliarder var omsætningen i 2006, men den skal forøges - med 20 procent i 2007 for at være helt præcis.

Opkøbet af Bonnier Forlagene har derfor ikke tilfredsstillet Egmonts administrerende direktør Steffen Kraghs ambition for i år. Den hedder en omsætning på 11 milliarder.

"Og der er stadig et stykke vej endnu," påpeger han.

Dominans eller pluralisme

Det er ikke, fordi der er en politisk slagside i Egmont. Men forestil dig, og dette er naturligvis helt hypotetisk, at et endnu større Egmont blev meget glade for Helle Thorning-Schmidt. Så ville vi måske se en spændende biografi om S-lederen på forlaget Lindhardt & Ringhof, en smilende Helle på forsiden af Alt for Damerne og en massiv nyhedsdækning af partiets gode forslag til velfærdsreformer. Det sidste ville selvfølgelig kræve, at Egmont også kunne skrive dansk nyhedsjournalistik på firmaets portefølje.

Egmonts direktør vil ikke afsløre koncernens næste træk. Men for at fortsætte spekulationerne kunne man spørge til det dvælende TV 2-salg. For Egmont har sammen med JP/Politikens Hus tidligere vist stor interesse for salget af den populære tv-station. Interessen er intakt. Hvis og når politikerne og EF-domstolen hæver foden fra bremsen, står Egmont klar, siger Steffen Kragh.

"Vi har planer om at byde på TV 2, når det måtte komme til salg. Vi bød sidste gang sammen med Politiken/Jyllands-Posten, og vi vil også kigge på det her sammen," siger han.

Information spørger lektor Michael Bruun Andersen, hvad et sådant fællesskab ville betyde.

"Egmont, JP/Politiken og TV 2 ville tilsammen blive en meget, meget dominerende spiller på det danske marked," svarer han og fortsætter:

"Og det er en dominans, som ikke er særligt betryggende, hvis de andre spillere er et svækket DR, som det ser ud nu, og så en Berlingske-koncern, som ikke har et solidt fodfæste på det 'gammeldags' elektroniske marked." Altså TV og radio.

Studieleder på journalistikuddannelsen på RUC, Mette Terkelsen, er knapt så bekymret.

"Jeg nægter altså at være med i grædekoret af bekymrede medieeksperter, der synes, at det er frygteligt for pluralismen," siger hun.

"Det er selvfølgelig interessant, at vi i Danmark og Norden får nogle spillere, som er så store, at de spreder sig over rigtig mange medier og måske vil udvide med endnu flere."

Her taler Mette Terkelsen både om Egmont og om TV 2, hvor nye tv-kanaler, forlag, magasiner og en radiostation er blevet lanceret det seneste år under Per Mikael Jensens ledelse.

"Hårdt og brutalt er det jo tegn på, at det koster mange penge at være på mediemarkedet i øjeblikket," påpeger Mette Terkelsen.

Og ja, der er færre medier og titler, end der var for 10 år siden, fortæller studielederen, der er tidligere chefredaktør på Kristeligt Dagblad, redaktør på B.T. og redaktionschef på Politiken og Berlingske Tidende.

"Men jeg mener stadig ikke, at vi er nået dertil, hvor demokratiet er truet, eller hvor den frie presse bliver kvalt af monopoler," siger hun.

En lille fisk

Det er lidt af et paradoks: Danske mediehuse er små i en europæisk, ja selv i en nordisk optik. Egmont er en lille fisk, når man sammenligner med Bertelsmann og Berlus-coni, Mecom og Schibsted. Men set med danske øjne ville et udvidet Egmont være en gigant.

Malene Hübertz, der er kontaktchef på medie-bureauet Carat, advarer mod at blive for fokuseret på de danske mediehuse. Faktisk kan internationale selskaber som Google og Microsoft blive lige så vigtige på 'indhold' som et stærkt DR eller et TV 2 med Egmont og avishuset JP/Politiken i ryggen.

"Vi fokuserer meget på de gamle mastodonter. Men der kommer hele tiden nye til, der er med til at bryde grænser og sikre en balance i markedet," siger Malene Hübertz og fortsætter:

"Vi er en del af den åbne verden, vi lever i nu. Derfor kan vi ikke undgå, at der er nogen, der kommer til at påvirke vores lille andedam."

Alligevel advarer Michael Bruun Andersen mod den øgede koncentration på mediemarkedet.

"Du nævner Berlusconi, og problemet er, at hvis der er nogen, der har personlige eller forretningsmæssige ambitioner i den retning, så er døren åben."

"Men dette er jo Danmark og ikke Italien, hvor sammenhængen mellem politik og medier er helt anderledes," tilføjer han.

Og det er ikke, fordi der på rygraden af store koncerner er indkodet en automatisk udnyttelse magten. Problemet er, at der ligger en risiko for en ensretning og ja, magt-udnyttelse.

"Det er en mulighed, som man selvfølgelig skal være på vagt over for," siger han. For hvem skal styre og kontrollere de store? Michael Bruun Andersen kalder udviklingen "risikofyldt".

"Det er Konkurrence-styrelsen, der i princippet skal overvåge de ting. Om den så er effektiv nok, er en diskussion i sig selv," påpeger han.

Mette Terkelsen mener ikke, at vi skal "hive de heltstore dommedagsbasuner frem".

"Selvfølgelig skal vi være på vagt, hver gang der sker et nyt køb. Men jeg mener ikke, at vi endnu er der, hvor vi skal hvine 'Berlusconi-tilstande'," siger hun.

Det er ikke så svært at sige Egmont på hverken dansk, tysk, tyrkisk eller ukrainsk. Værre er det med ordet 'rummelig', som man ifølge Egmonts pressechef Henrik Harring Jørgensen har valgt at eksportere til de mange udenlandske filialer. Det har englænderne det svært med.

"Egmont formidler fortællinger i alle tænkelige medier. Det spænder fra print til plasmaskærm. Fra underholdning til undervisning. Fra finkultur til folkelighed," hedder det på koncernens hjemmeside.

Måske kan de snart tilføje: fra ugeblade på ukrainsk til 18.30-nyhederne i din egen stue.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her