Læsetid: 4 min.

Da McCain og Connie H. så Grønlands is smelte

26. august 2006

Hun stod der for et år siden sammen med 24 ministerkolleger fra EU og andre lande. Foran isbræen ved Ilulissat, en af verdens største gletchere, på den grønlandske vestkyst. Nu står miljøminister Connie Hedegaard der igen.

Denne gang med den ledende amerikanske politiker, måske kommende præsidentkandidat for det republikanske parti, John McCain.

Plus fire andre republikanske senatorer, som har takket ja til den danske miljøministers invitation til anskuelsesundervisning i, hvordan den menneskeskabte drivhuseffekt er ved at forandre kloden.

"Siden sidste sommer har gletcheren trukket sig flere kilometer tilbage. Det gør stærkt indtryk, når man står og kigger ind mod den og hører de medrejsende forskere beskrive, hvordan afsmeltningen nu foregår med en hast, der chokerer videnskabsfolk," fortæller Connie Hedegaard i telefonen fra Grønland. Cand.scient. Povl Frich, Miljøstyrelsen, siger fra Grønland, at det både overrasker og bekymrer forskerne, at den store isbræ smelter så hastigt.

"Den hastighed, hvormed gletcheren trækker sig tilbage, er fordoblet. Fronten har trukket sig 15 kilometer tilbage på bare fem år. Der foregår i øjeblikket en videnskabelig diskussion om, hvordan det kan lade sig gøre," fortæller han.

En teori er, at de store mængder smeltevand løber ned under gletcheren og smører dens underside, så den kan bevæge sig endnu hurtigere, end videnskaben har regnet med.

"At se disse forandringer med egne øjne gør problemstillingen mindre teoretisk, også for de amerikanske politikere der har været med," siger Connie Hedegaard.

Amerikanere urolige

Under det grønlandske besøg har de amerikanske senatorer - fra bl.a. orkanramte Florida og South Carolina - fortalt om nye amerikanske meningsmålinger, der dokumenterer en stigende bekymring over den globale opvarmning i den amerikanske offentlighed. Den seneste måling, offentliggjort af opinionsinstituttet Zogby America i denne uge, viser, at 74 pct. af amerikanerne i dag er mere overbevist om klimaforandringernes realitet, end de var for to år siden. Henholdsvis 65 og 68 pct. mener, at denne sommers intense hedebølge i USA samt sidste års Katrina-orkan har sammenhæng med den globale opvarmning.

"En af senatorerne sagde, at hvis man som politiker vil have unge amerikanere under 35 år i tale, så er man nødt til at interessere sig for klimaspørgsmålet. Det er mit klare indtryk, at John McCain - som af mange nævnes som sandsynlig republikansk præsidentkandidat til næste valg - er meget dedikeret i denne sag og indstillet på, at USA må handle," siger miljøministeren.

USA har ikke tilsluttet sig den internationale Kyoto-protokol, der sætter forpligtende mål for industrilandenes udledninger af drivhusgassen CO2, og Connie Hedegaard har ikke forventninger om, at det vil ske.

"Hillary Clinton har sagt til europæiske politikere:

"Glem alt om K-ordet. Det er et dårligt udgangspunkt for at få amerikanere til at lytte. Jeg må konstatere, at det at opstille konkrete mål for CO2-udledningerne, som bl.a. EU har gjort, er mere effektivt end den amerikanske tilgang. Men jeg er ikke så optaget af, om det for amerikanerne er Kyoto eller andre instrumenter, der satses på. Jeg mener, det handler om at skabe dialog med amerikanerne og hjælpe de kræfter, der gerne vil flytte klima-dagsordenen. Jeg tror også, John McCain har den opfattelse, at det er for dumt, at klimaspørgsmålet skal være en sten i skoen, der generer det europæisk-amerikanske forhold."

Ifølge miljøministeren begynder det også at blive klart for de amerikanske politikere, at en offensiv erhvervspolitik skal ses i sammenhæng med klimaspørgsmålet. Nedturen for bilproducenten Ford, der længe har satset på at sælge brændstofslugende firehjulstrækkere til amerikanerne, men nu mister markedsandele til asiatiske producenter af mere energiøkonomiske biler, er et vidnesbyrd om, at der kan være konkurrencefordele forbundet med at gå i spidsen med teknologier og produkter, der tager afsæt i klima- og energi-udfordringerne, påpeger Connie Hedegaard.

Hvorfor vente?

- Mens I står og kigger på de smeltende gletchere er der skeptikere, der siger, at de grønlandske gletchere har været på tilbagetog i mange årtier, og at der samtidig med gletcher-afsmeltningen faktisk bliver mere is i det indre af Grønland?

"Jeg er ikke klimaforsker, men jeg kan jo konstatere, at stort set alle fagfolk på dette område - også folk der før har været skeptiske - er ved at være enige og ikke synes, det giver mening at diskutere længere, om der er et problem eller ej. Vi må forholde os til, at det er over os nu, siger de."

"Som politiker må jeg lytte til forskningen og gøre op med mig selv: Vil jeg tage chancen ved ikke at gøre noget med den risiko, der er for, at det om ikke ret lang tid viser sig at være temmelig katastrofalt, at vi undlod at handle? Og selv hvis man et øjeblik antog, at de tilbageværende skeptikere havde ret: Hvad ville så være problemet i at have omstillet til mere fornybar energi og til at blive mere energieffektive? Jeg har svært ved at se problemet ved det," siger Connie Hedegaard.

Povl Frich, Miljøstyrelsen, siger, at det er rigtigt, at der falder mere sne over den grønlandske is samtidig med, at gletcherne ved isranden smelter.

"Gletchernes afsmeltningshastighed er klart forstærket. Og at der tilføres mere sne som nedbør over indlandsisen er ikke i modstrid med mekanismerne bag global opvarmning, tværtimod. Den øgede afsmeltning fra gletcherne giver således mere fordampning til atmosfæren, og det resulterer i mere nedbør," siger Miljøstyrelsens ekspert.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu