Læsetid: 3 min.

Medicinstuderende er karrierebevidste - humanister er selvbevidste

Studerende fra medicin og samfundsfag er karrierebevidste og ser ikke primært uddannelse som et personligt udviklingsprojekt. Dermed adskiller de sig fra det billede, der tidligere er blevet tegnet af danske studerende
19. maj 2006

Studerende vil have uddannelser, der er personligt udviklende. Hvis ikke uddannelsen føles rigtig og giver dem en oplevelse og er med til at udvikle deres identitet, dropper de ud af studiet.

Sådan er de danske studerende over én kam tidligere blevet fremstillet i en undersøgelse af ungdomsforskerne Birgitte Simonsen og Lars Ulriksen.

Den fremstilling af danske studerende som individualistiske og primært styrede af egne interesser, gør Berit Lassessen op med i et speciale, som hun har skrevet ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

"Beskrivelsen af, at studerende i høj grad ser uddannelse som et personligt udviklingsprojekt frem for et nødvendigt skridt, der bidrage til at sikre deres fremtid, passer i nogen grad også på studerende fra humaniora ved Aarhus Universitet. Men den passer ikke på studerende fra fag som medicin og statskundskab," siger Berit Lassesen.

Hun mener, at det største problem ved Birgitte Simonsen og Lars Ulriksens undersøgelse er, at resultaterne er blev anvendt til at tegne et generelt billede af de danske studerendes holdning til uddannelse og undervisning. Simonsens og Ulriksens undersøgelse fra 1998 bygger nemlig kun på relativt få deltagere, hvoraf de fleste er fra humanistiske fag.

"Det kunne jo tænkes, at RUC tiltrækker en helt bestemt type studerende, som har nogle andre behov og ønsker til deres uddannelse end studerende ved andre universiteter," siger Berit Lassesen.

Hun peger på, at studerende fra de naturvidenskabelige uddannelser på RUC slet ikke var interesserede i at deltage i Simonsens og Ulriksens undersøgelse. Det forklarer forfatterne selv med, at studerende fra humaniora muligvis er mere optagede af at fortælle om dem selv og deres uddannelsesvalg. Lassesens undersøgelse tyder dog på, at studerende fra andre fag er mindre optagede af deres personlige udviklingsprojekt og går mere op i det faglige indhold af uddannelsen.

Få fremtidsvisioner

Berit Lassesen har undersøgt holdninger til uddannelse blandt 686 studerende på fag så forskellige som filosofi og idéhistorie, medicin, statskundskab og forskellige naturvidenskabelige fag. Alle ved Århus Universitet.

"Ikke overraskende var det først og fremmest studerende fra filosofi og idéhistorie, der svarede mest i overensstemmelse med Simonsens og Ulriksens karakteristik af de danske studerende," siger Berit Lassesen.

Derfor vurderer hun, at konklusionerne i Simonsens og Ulriksens undersøgelse først og fremmest er gældende for studerende ved andre humanistiske fag.

"Men der var overraskende resultater i min undersøgelse. Studerende fra de naturvidenskabelige fag svarer næstmest til Ulrisksens og Simonsens karakteristik. De er også primært styrede af personlige interesser, når de vælger studium. Det kan hænge sammen med, at de ikke gør sig de store tanker om deres fremtid, og hvad faget kan bruges til. Den type fag læser man først og fremmest, fordi man ikke kan lade være og ikke fordi, man stiler efter en økonomisk indbringende karriere," siger Berit Lassesen.

Hun er i dag ph.d. studerende ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, hvor hun undersøger læringsstrategier blandt studerende.

Behov for nuancer

Lektor i Universitetspædagogik, Lars Ulriksen, der har været med til at tegne billedet af de danske studerende, som individualistiske og styrede af egne interesser her og nu, er enig med Berit Lassesen i, at det er nødvendigt at undersøge de studerende mere nuanceret.

"Jeg vil ikke afvise, at det er rigtig, at der er forskelle på studerende fra forskellige fag. Jeg tror især, at forskellene er størst mellem studerende på professionsorienterede fag og fag, der ikke er rettet mod en bestemt profession," siger han.

Han har siden den første undersøgelse udkom, selv undersøgt studerende fra naturvidenskab på RUC og kom frem til resultater, der minder om Berit Lassesens, idet hun også fandt relative store ligheder mellem de naturvidenskabelige studerende og de studerende fra humanistiske fag på RUC.

"De studerer ikke faget for at blive klogere på lige 'mig', men det er stadig deres persolige interesse, der motiverer dem," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu