Læsetid: 4 min.

Medicinsvin

10. oktober 1997

FLAVOFOSFOLIPOL 12 kilo. Salinomycin 281 kilo. Avilamycin 756 kilo. Carbadox 775 kilo. Monensin 2.012 kilo. Zinkbacitracin 3.247 kilo. Virginiamycin 3.984 kilo. Olaquindox 7.684 kilo. Tylosin 32.671 kilo.
I alt blev der tilsat 51.422 kilo antibiotika til svinenes og andre husdyrs foder i første halvdel af dette år. Plus 8.139 kilo coccidiostatika som også skal fremme dyrenes vækst og forebygge sygdomme, enten dyrene har dem eller ej.
Det er sygt at fodre raske dyr med medicin for at få dem til at vokse hurtigere.
Danmark er et lille ordentligt land, hvor myndighederne har tjek på den slags syge tal. Måske bliver Tylosin forbudt om et år eller to. Hvis lægerne og dyrlægerne, mikrobiologerne og bromatologerne finder frem til et bevis for at det er farligt. Og hvis de får overbevist deres ekspertkolleger i EU's videnskabelige komite om at de har ret.
Så vil Plantedirektoratet registrere de nye tal. Efter al sandsynlighed vil de konstatere at forbruget af de andre tilsætningsstoffer, som stadig er tilladte, er steget næsten lige så meget som forbruget af Tylosin er faldet. Samvittighedsfuldt vil de ordentlige mennesker i Plantedirektoratet offentliggøre den nye liste. Det er nemlig deres ansvar.
Selve svineriet er der derimod ingen der tager ansvar for.
Alle deltagerne i kædedansen om de medicinfodrede svin fralægger sig ansvaret. Selv om de næsten alle sammen siger, at de personligt er imod at fodre raske dyr med antibiotika. I hvert fald slår de alle sammen syv kors for sig ved tanken om at blive udråbt som den skyldige, hvis det forfærdelige skulle ske, at uhelbredelige sygdomme breder sig.

ØKONOMISK handler det hele om at tjene 12 kroner ekstra ved at slå nogle af bakterierne ihjel i svinets tarmsystem, så det optager foderet mere effektivt. 12 kroner ud af en afregningspris på ca. 800 kr., siger formanden for Landsudvalget for Svin, gårdejer Lindhardt Nielsen.
Når man fodrer med antibiotika optår der resistente bakterier. Nogle af dem findes i fødevarerne. Bakteriers resistens kan overføres til andre bakterier. Visse former for antibiotika til mennesker ligner de former for antibiotika, man bruger til dyr. Så der er en risiko for at vi en dag står med infektionssygdomme, der ikke kan helbredes med kendt medicin.
Vækstfremmeren Avoparcin blev forbudt for to år siden, fordi den fører til resistens mod lægemidlet Vancomycin, som er det eneste middel, der virker mod en gruppe multiresistente tarmbakterier (enterokokker). I laboratoriet kan enterokokkernes resistens overføres til stafylokokker. Enhver kan forestille sig panikken, hvis det skete.
Risikoen findes. Man kan diskutere hvor stor den er. Man kan diskutere, om man skal tage en kalkuleret risiko eller lade være. Men os bekendt vil ingen af de læger og dyrlæger og mikrobiologer og fødevareeksperter, der arbejder med sagen, benægte at risikoen for mennesker er større, når man bruger antibiotika i foderet, end hvis man lader være.
Men landmændene fralægger sig ansvaret. De bruger jo kun præparater, der er lovligt godkendte.
Landsudvalget for Svin fralægger sig ansvaret. "Vi opfordrer til at I foreslår svineproducenterne, at de generelt prøver at undlade at anvende antibiotiske vækstfremmere i slagtesvinefoderet, med mindre der er særlige forhold der begrunder det," skriver direktør Orla Grøn Pedersen, Landsudvalget for Svin, til landbrugskonsulenterne i det seneste nummer af bladet Rådgivernyt.
Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, fralægger sig ansvaret. Han vil støtte ministeren i et forsøget på at få gennemført et EU-forbud. "Men forbud skal bygge på dokumenteret mistanke om risiko for den menneskelige sundhed," siger han.
Supermarkederne fralægger sig ansvaret - for de har kød på hylderne, som er fremstillet uden vækstfremmere.
Fødevareminister Henrik Dam Kristensen fralægger sig ansvaret. Han vil bruge "alle de muligheder der står til hans rådighed" for at få dem forbudt i EU. Men et isoleret dansk forbud har ingen effekt, påpeger han.

JAMEN så må EU vel have ansvaret? Tjah. De europæiske ministre, der vedtog direktivet om tilsætningsstoffer, gjorde det vel i en god mening. De har vel tænkt at hensynet til de indre markedskræfter ikke måtte sætte hensynet til sundhed og velfærd over styr. Selve ansvaret for at afgøre, hvilke stoffer der er farlige, overlod de klogeligt til folk, der ved mere om sagen end de selv: En videnskabelig komite.
Ansvaret ligger altså hos eksperterne i den videnskabelige komite? Nej det gør det ikke. Forskernes ansvar er ikke at tage stilling til sagen i sin helhed. Kun at vurdere risikoen ved hvert enkelt stof. Og levere en holdbar videnskabelig dokumentation.
De danske eksperter fra Seruminstituttet, Statens Veterinære Serumlaboratorium og Veterinær- og Levnesmiddeldirektoratet er vist allesammen imod at man anvender antibiotika på raske dyr. Men deres videnskabelige hæderlighed byder dem at påpege, at der ikke er grund til panik i den aktuelle sag om Tylosin.
I denne konkrete sag er der andre lægemidler at ty
til, hvis resistensen skulle brede sig.
De har ret. Der er ingen grund til at sprede panik.
Problemet er nemlig større. Der er grund til at frygte for selve vores civilisations sundhed, hvis vi er kommet dertil at vi ikke vil holde op med at hælde medicin i vores svin for at tjene 12 kroner ekstra, før vi får bevis for en akut risiko for uhelbredelige sygdomme, der breder sig som pest.es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu