Læsetid: 3 min.

Den medieopspundne SU-modtager

Er det rigtigt, at SU-modtagere tager lån for at kunne drikke caffe latte? Den danske studerende på en videregående uddannelse er ifølge det medieskabte billede en caffe latte-drikkende samfundsnasser, der tillader sig at modtage studielån
24. august 2006

Mandag den 7. august 2006 var der en historie i nyhederne om, at flere studerende på videregående uddannelser modtager studielån.

Dækningen af denne historie startede med, at DR1's morgennyheder havde en kommentar fra Danske Studerendes Fællesråd, der udtalte, at årsagen var, at SU'en ikke er fulgt med samfundspriserne. Senere i Deadlines udsendelse kl. 17 udviklede det sig til, at de studerende i stigende grad tager lån for at går på cafe.

En tidligere overskrift var, at de ældre på folkepension kun modtager 6.100 kr. efter skat om måneden. Min dybeste sympati ligger hos de ældre, der kun har en folkepension, men skal jeg fortælle en hemmelighed? SU'en er på 4.724 kr før skat. Det vil sige med et fradrag på ca. 37.000 kr. om året og en trækprocent på 39 procent er der ca. 4.080 kr. efter skat om måneden.

Ifølge Danske Bank skal man som indbygger i det danske samfund have minimum 3.000 kr. til mad og toiletpapir om måneden, det efterlader 1080 kr. til at betale bolig, forsikringer, el, osv.

Fuldtidsstudie

En mulighed er at tage et studiejob, men der er enkelte problemer. En universitetsuddannelse er baseret på, at den studerende læser ca. 10 sider i timen, så med en gennemsnitlig pensumliste på ca. 4.000 sider pr. semester og lektioner i omfanget af ca. 124 timer, er den gennemsnitlig arbejdsuge på 41 timer. Dertil kommer eksamensperioder, hvor arbejdsugerne bliver endnu længere.

Så kunne man tro, at det er muligt at tage færre fag, men nej - en bestået eksamen giver et vist antal point (ECTS), og man skal have 60 ECTS pr. år for at kunne modtage SU. Det medfører, at chancen for at gennemføre på normeret tid reduceres med et studiejob, hvorved SU'en forsvinder, og risikoen for slet ikke at gennemføre forhøjes. Hvilket jo bestemt ikke er det hr. videnskabsminister Sander gerne ser.

Så det gavner hverken videnssamfundet eller velfærdsstaten, at de studerende er blandt de fattigste i Danmark.

Danmarks fremtid skulle jo gerne være, at vi udvikler et videnssamfund. Men hvordan forventer hr. Sander, at vi skal nå de mål, når de studerende skal opnå bedst mulige resultater uden at belåne sig og uden at blive forsinket i løbet af uddannelsen?

Et andet interessant perspektiv ved de forkælede studerende, er bogpriserne i Danmark. Ved hver semesterstart venter der et bogindkøb på omkring 2.500- 4.500 kr. Hvordan kan myten om, at studerende lever på cafeer, opstå, når der, udover de få midler SU giver om måneden, også skal spares sammen til bøger?

Lån giver husly

Det efterlader os med de forrykte lån. SU-lånet er på 2.418 kr. om måneden. Dette øger jo chancen for at man kan finde husly, betale forsikring, el mm., når der er ca. 3.498 kr. at gøre det for.

Men hvorfor lever folkepensionisterne i fattigdom, mens den studerende lever i sus og dus og af caffe latte? Og hvem af de kære journalister og politikere ville kunne reducere deres faste udgifter til 1.080 kr., samt leve for under 3.000 kr. om måneden?

Så er spørgsmålet, hvorfor vi har SU'en. Den har vi for at alle er ligeberettiget til at få en uddannelse. Men ligesom der er øget forskel på pensionister, er der også øget forskel på studerende. Kommer den studerende fra et godt økonomisk bagland og bliver støttet, så er det intet problem at være studerende, men er forældrene i den laveste indkomstgruppe, så er det næsten umuligt at tage en uddannelse uden høje lån.

Dermed opstår spørgsmålet om, hvorvidt vores samfund er fleksibelt, dynamisk og ressourcestærkt nok til at give alle de bedst mulige betingelser, eller om vi i stigende grad ønsker et opdelt samfund, hvor der er privatfinansieret valgfrihed og sikkerhed for de få?

Som SU'en er nu, kan vi slet ikke gennemføre vores studier på normeret tid uden at tage lån.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her