Læsetid: 3 min.

Medier former unges drømme

Succeshistorier i medierne fylder godt i unges fremtidsdrømme, viser forskning. Men daghøjskoler sporer mange ind på en realistisk fremtid, påpeger leder af designskole i Københavns kommune
17. september 2005

Rockmusiker, designer eller filminstruktør? Valget er frit. Det mener i hvert fald en ny generation af unge superindividualister, og ikke mindst job kendt fra tv og medier rangerer højt på listen over unges uddannelsesønsker.

"Rollemodeller spiller en stor rolle, også dem fra medierne," mener ungdomsforskeren Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Det nye er, at mange unge ikke har samme filter som forældregenerationen over for, hvad der kan blive virkeligt for dem. Derfor kan tv-billeder virke lige så stærkt som f.eks. erhvervspraktik, eller forbilleder som forældre og andre 'nære' voksne, mener hun:

"Hvis noget er cool og sejt, filtrerer de unge det ikke fra, fordi det 'bare' er i fjernsynet. De er klar over, at det måske er urealistisk, men drømmer alligevel om det," siger Noemi Katznelson og nævner som eksempel unge, der kommer ind på Arbejdsformidlingen og gerne vil være filmmanuskriptforfatter uden at have papir på nogen kvalifikationer overhovedet.

"Dem aner systemet ganske enkelt ikke, hvad de skal stille op med," siger Katznelson.

Alt er muligt

Hun bakkes op af Niels Nørlem, skoleleder på daghøjskolen Vera i Københavns Kommune, som ærgrer sig over mediernes 'glansbilleder', der præger eleverne:

"De læser, ser og hører, at alle kan alt muligt. Det gælder bare om at springe ud og realisere sig selv. Medierne viser bare ikke, hvor meget almindeligt slidsomt arbejde, der er f.eks. i design, med at tegne 100 tegninger og lære geometri. Det kommer bag på mange," siger Niels Nørlem.

Noemi Katznelsons interviewundersøgelser viser, at langt de fleste unge oplever at stå med et helt frit uddannelsesvalg. Også de, der reelt har det svært og har få valgmuligheder, mener, at de udelukkende styres af deres egne interesser.

"De unge ser alt som muligt og virkeligheden som formbar, også deres udseende: 'Hvis du er grim, er det nok din egen skyld.' Det kan være meget belastende, specielt for de mere udsatte unge," forklarer Noemi Katznelson.

Flakkende middelklasse

Langt de fleste af de ca. 50 elever, der på daghøjskolen Vera beskæftiger sig med bl.a. design og foto, drømmer om at kunne leve af deres kreative talenter. De fleste har middelklassebaggrund og har mange fællestræk med dem, som ungdomsforskeren Ulla Højmark Jensen bl.a. her i avisen har kaldt de 'flakkende' unge.

Nemlig den del af den såkaldte 'restgruppe', der trods gode sociale forhold og skoleerfaringer har svært ved at vælge, og som drømmer om at prøve sig selv af i mere kreative sammenhænge.

Blot havner de let mellem flere stole, hvis talentet ikke holder.

Nåleøje

Som leder af en kreativ daghøjskole ser Niels Nørlem det som en central opgaver at 'trimme' elevernes forventninger i retning af noget mere realistisk.

"Men fortæller man dem bare, at det, de vil, er meget svært, lytter de ikke. Skolerne udgør et miljø, hvor de kan prøve de kreative drømme af i en realistisk ramme. Man skal ikke gå efter at knuse drømmene, men give de unge mulighed for at prøve dem af, og for at diskutere dem med nogen som ved, hvad realiteterne er," siger han.

Hvert år kommer en lille gruppe Vera-elever faktisk ind gennem nåleøjet på Kunstakademiet eller Danmarks Designskole. Andre optages på mindre designskoler.

Langt de fleste må dog indstille sig på en anden levevej, f.eks. som pædagog eller lærer. Det gør de også.

De nyeste undersøgelser af elevprofilen på de københavnske daghøjskoler i 2003 og 2004 viser, at 59 procent af skolernes 18-25-årige elever begynder på en ungdomsuddannelse efter endt undervisningsforløb på daghøjskolen, også selv om ca. en tredjedel tidligere er faldet fra en eller flere uddannelser.

Noemi Katznelson er enig i, at de unge bør spores ind på noget realistisk, men påpeger, at de unges drømme også har værdi:

"Vi skal også have plads til de skæve. Der kan være en kreativitet og en innovation, som det er vigtigt at værne om," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu