Læsetid: 3 min.

Medisterpølse

2. februar 1998

RYGMARVSREAKTIONÆRT er de radikale længe blevet opfattet som så udflydende, at deres rygrad ondsindet kunne sammenlignes med en medisterpølse. Den ifølge ordbogen "lange, tynde, grålige pølse af svinekød, spæk og krydderier," lanceres dog i overskriften af nærmest modsatte grunde:
"Når det kommer til stykket på miljøområdet, er der en rygrad som en medisterpølse," sagde ingen andre end netop formanden for de radikales folketingsgruppe, den ellers så pæne og besindige Jørgen Estrup i fredags i Morgenavisen Jyllands-Posten - om sin egen regerings miljøpolitik. "Det gælder især landbruget og transportsektoren. Her betaler forbrugerne ikke den reelle miljøregning, men den efterlades til skatteyderne eller til kommende generationer. Det er uansvarligt. Derfor er dette område et af de vigtigste for os."
Informations læsere fik syn for sagn i lørdags, da den radikale miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen på forsiden blev refereret for et opgør med EU's og Danmarks landbrugspolitik så lidt gelassent, at hun i realiteten gav et gok i nødden på hele EU-debatten op til (og efter) afstemningen om Amsterdamtraktaten den 28. maj.
Dertil kommer stadig stærkere radikale krav om nye reformer på arbejdsmarkedet, der virkelig "skaffer plads til også de mindre effektive og 'skæve' eksistenser. Vi ser gerne, at regeringen fortsætter. Men vi vil efter valget ikke være med for enhver pris. Prisen er et helt nyt regeringsgrundlag med klare radikale fingeraftryk," understreger Jørgen Estrup.

I FORLÆNGELSE af de forudsigelige rygmarvsreaktioner bliver svaret, at der ganske rigtigt afholdes folketingsvalg i dette år (senest til september), og derfor markedsfører det lille radikale parti sig selvfølgelig også med signaler, der skal skabe opmærksomhed om dets eksistens. Indtil valget er overstået og alt igen vender tilbage i den gamle gænge under Udviklingens regimente. Valgforskere og andre symbol- og markedsanalytikere kan så endnu engang boltre sig i disse pr-banaliteter, som i disse konsensus-tider i stort omfang erstatter sand demokratisk-politiske kamp om anskuelser. Medisterpolitik kunne skindemokratiet kaldes under dominans af det USA, om hvilket den amerikanske journalist Gore Vidal her i bladet i tirsdags konstaterede, at "når et herskende establishment (internationaliserede kæmpekoncerner) ikke lader offentligheden få indblik i sine aktiviteter, fordi det ejer medierne såvel som det meste af Kongressen, retsvæsenet og regeringen, er der ikke meget at tale om i valgtider."
Andet end altså hvem der markedsfører sig selv bedst.
Imod medisterpolitikkens rygmarvsreaktioner er det nødvendigt engang imellem at tage et udspil som det radikale på ordet og (indtil andet er bevist) glæde sig over, at det omsider lægger op til en politik, hvor folk deler sig efter anskuelser og ikke efter pr-symboler: "Hvis nogen skulle have fået den tanke, at vi er vokset sammen med Socialdemokratiet, er det på tide, at de kommer på andre tanker," insisterer Jørgen Estrup. "Vi er klart mere individualister end socialdemokraterne. Vi ønsker ikke et samfund præget af stordrift og rationalisering. Vi ser hellere en større nærhed mellem mennesker og natur."

SÅLEDES forstået er der god overensstemmelse mellem de radikale udspil på trafik-, landbrugs- og arbejdsmarkedsområderne. De bryder - hvis de radikale ellers er troværdige - med den globaliserede markedslogik under kapitalistiske ejendomsforhold, hvis rygrad, der ikke er medisterblød, slavisk forbinder fremskridt og udvikling med stordrift og rationalisering.
Skal Elsebeth Gerner Nielsens drøm om et landbrug præget af små bedrifter med store hensyn til kvalitet (det gode håndværk), miljø og dyrevelfærd gennemføres, er det ikke nok med foreløbig omlægning af den nuværende EU-landbrugsstøtte til en art bloktilskud, som nationalstaterne selv forvalter efter forhåbentlig andre kriterier end den effektivitetsstress, der i dag er rådende i EU's tilskuds-trædemølle. Og som kun bliver værre, den dag USA måtte komme igennem med total liberalisering af handelen med landbrugsvarer på de industrialiserede kæmpekoncerners betingelser. Men som et skridt på vejen kan hendes forslag virke. Og i sig selv blive vanskeligt nok at virkeliggøre.
Det samme gælder Marianne Jelveds forslag om skattenedsættelse: Skal den skaffe "plads til de mindre effektive og 'skæve' eksistenser," gælder det oprettelse af arbejdspladser i hundredetusindevis. Stimulering af folks lyst til at søge arbejde ved at øge afstanden mellem overførselsindkomst og lønindkomst batter ikke. Skatte- og momslettelsen af de lavtlønnede må være så stor, at det fremkalder de nye arbejdsgaver af udpræget lokal natur, som Fremskridtets industrialiserede kæmpekoncerner ikke egner sig til.
Heldigvis. el

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu