Læsetid: 3 min.

Som en mejetærsker mod blomster

Regeringens planer om at straffe studerende økonomisk, hvis de har haft mere end et sabbatår, vil blot betyde længere studietider, siger Mads Svaneklink, uddannelsespolitisk ordfører for Danske Studerendes Fællesråd
2. december 2005

- Hvorfor er det ikke et godt forslag?

"Fordi regeringen går ind og adfærdsregulerer, og det ligner ikke regeringen - det var noget, man gjorde i Sovjetunionen. Man bør skabe nogle ordentlige rammer og sørge for, at de studerende er informerede nok til at træffe egne valg, i stedet for at straffe. Problemet er ikke, at de får for meget i SU, men ting som at de faglige miljøer ikke er gode nok, og at der ikke er tilstrækkelig vejledning i specialeprocessen. De studerende kan slet ikke genkende deres forhold i den lovgivning, der kommer ud, for Folketinget har ikke nogen fornemmelse af, hvordan de rammerne er, hverken i forhold til SU eller gruppeeksamen, som man nu også vil afskaffe. De kører med en mejetærsker i områder fyldt med blomster."

- Hvorfor skulle SU-reformen ikke virke efter hensigten?

"Den vil jage flere væk fra at tage en videregående uddannelse, og det vil skabe en usikkerhed om det økonomiske grundlag, at nogle af pengene først udbetales, når man består sine eksaminer. Hvis man dumper, har man tre gange så meget arbejde næste år, fordi man skal arbejde mere, får mindre udbetalt, og skal studere til både den dumpede eksamen og den næste, så man ikke rammes næste år igen. Fint nok, at regeringen ikke vil sætte tal på endnu, men studerende finder jo et udgiftsleje i forhold til deres indtægt. Hvis indtægten ikke er stabil, kommer regeringens forslag slet ikke til at fungere. Det vil skabe længere studietider, fordi folk arbejder i stedet for at studere. Det kan på ingen måde være en hensigt, men det bliver en konsekvens."

- Ifølge regeringens plan vil man, selv om man holder to sabbatår, stadig få 95 procent af sin SU - det er vel ikke så slemt?

"Efter tre år er det så kun 75 procent, men det er ikke det centrale, for de beløb kan de jo sætte yderligere ned når som helst. Det centrale er, om det er det her, vi vil, og om vi ønsker at straffe de studerende økonomisk. Det kan umuligt være regeringens politik at adfærdsregulere på uddannelsespolitikken, som om det var en slags aktivering."

- Er det ikke et problem, at det koster Danmark 500 mio. kr. om året, at de universitetsstuderende læser ud over normeret tid?

"Jo, men så må man arbejde for, at flere gennemfører studierne - i stedet for at presse på for, at nogle kommer hurtigere igennem, når det betyder, at en masse andre falder fra."

- Men sandsynligheden for, at man gennemfører, daler jo med 10 procent for hvert ekstra sabbatår?

"Ja, og den vil utvivlsomt falde mere, hvis man straffer dem, der kommer sent ind."

Tres konkrete forslag

- Noget må der vel gøres, når vi har verdens højeste SU, dyreste uddannelsessystem og længste gennemførselstid?

"Ja, og man skal have folk hurtigere igennem. Det er en forkert tilgang. Ingen er mere interesserede i at komme hurtigere igennem end de studerende selv, for de mærker på egen pengepung og motivation, hvor hårdt det er ikke at kunne blive færdige. Vi har fremlagt 60 konkrete forslag til forkortelse af studietiden i vores håndbog Kortere Studietider blandt andet at fjerne barrierne i eksamensforløbet, så man kan gå op til reeksamen i samme semester, og at ændre på opfattelsen af, at et godt speciale mindst tager ni måneder at skrive."

- Men er de studerende ikke enormt priviligerede i forhold til studerende i andre lande, som ikke betales, men selv skal betale for at studere?

"Jo, for der er en helt speciel kultur omkring uddannelse i Danmark, og hvis man ønsker at gøre op med den, må man springe ud af skabet og sige det. De taler også om, at man i højere grad skal betale for sin uddannelse, men så de jo gøre op med velfærdsstaten. Selvfølgelig kan man mene, at vi får en høj SU, men mange studerende har høje udgifter til eksempelvis bøger og praktikår i udlandet. Inden for de sidste seks år er gennemsnitsindkomsten for erhvervsarbejde ved siden af studiet steget med 6000 kroner, selv om Videnskabsministeriets egen undersøgelse viste, at alt over 10 timers arbejde ved siden af studiet ikke er godt. Helt grundlæggende bliver ministeren nødt til at huske, at prisen på uddannelse er høj, men prisen på dumhed højere."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her