Læsetid: 5 min.

Mellem bartender og gulvkanon

Jan Sonnergaards nye stykke 'LODPCOF' står til søs med en barfuld danske typer, selvforherligere og selvforagtere, men ingen søhelte. Han er selv teatergænger og glæder sig over, at dansk teater ikke er så støvet mere. I Berlin derimod er det nærmest konservativt at forny stykkerne
19. oktober 2006

Danske søhelte har af en eller anden grund lagt navn til københavnske forlystelsessteder som diskotek Tordenskjold og morgenværtshuset Herluf Trolle.

Årsagen fortaber sig i dybdepsykologien, men nu kommer viceadmiral Olfert Fischer også ind på listen i og med Jan Sonnergaards debutteaterstykke, som har premiere på Kaleidoskop i København på lørdag i Mammutteatrets regi (som har haft det største forsalg siden dramatiseringen af filmen Festen). Liv og død på Cafe Olfert Fischer hedder Sonnergaards stykke, men det opreklameres også som LODPCOF, fordi det bedre kan stå på plakaten. Olfert-navnet på den fiktive cafe har i forvejen optrådt i samtlige hans tre novellesamlinger.

- Og hvorfor egentlig det, Jan Sonnergaard?

"Ideen fik jeg fra Nikolai Thyssen, der i en artikel i Information beskrev mit univers som et med lommetyve og ludere, psykopater og yuppier, og også skrev noget i retning af, at "når Sonnergaard nævner Olfert Fischer, så er det signifikant, at det ikke er en søhelt og heller ikke det skib, vi sendte ned til ørkenkrigen, men en bar." Det havde han jo ret i."

- Var det også, fordi Olfert er et sjovt navn?

"Ja, der er jo den der tegneserie, Skrækkelige Olfert."

Flæb og fly

- Du sagde i tv i går, at du vender vrangen ud på den danske helt. Hvad mente du med det?

"Jamen, det prøver jeg i hvert fald. Jeg rendyrker nogle typer så som yuppien, der kommer ind på baren, og "hvordan går det så, dit gamle lokum?" og "jo, haha, det går som en leg ud ad Rungsted Strandvej. Jeg er bare så tilfreds." Han synes selv, at han er så fed, at han er en Guds gave til menneskeheden. En anden type, jeg har med, er hende silden, overklassebaben, der kører sit parforhold, som om det er en borgerkrig. Så er der det modsatte: Pigen, der sidder som barfly, og som alle er enige om ikke at regne hende for noget. Så kommer der nogle rødder ind og råber "Er der noget fisse her?" "Nej," svarer hun, "der er kun mig." Og manden, der flæber i årevis efter en skilsmisse eller et brud med en kvinde og får det hele til at blive værre netop ved sit flæberi. Det handler meget om mindreværd og selvforglemmelse."

- Du er medunderskriver af en politianmeldelse mod Dansk Folkeparti og har tidligere vundet et retssag, som samme parti havde anlagt mod dig. Er der også indvandrere med som typer i baren?

"Ikke direkte. Der skal jo heller ikke blive overfyldt. Men der er da en gulvkanon."

- Gulvkanon?

"Godt ord, ikke? Gulvkanonen er afrydderen, som skal fjerne flasker og tømme askebægre, mens bartenderen skal få folk til at føle sig velkomne og drikke, mens han tager deres penge. Hun rapporterer fra omverdenen... kommer f.eks. og siger, at der står nogen på Kultorvet og brænder bøger (tegninger), mens de vifter med flag - lidt efter at de brænder flag, mens de vifter med en bog (Koranen)."

- Men altså ikke direkte med?

"Det er jo lidt svært, når det foregår i en bar, og muslimer ikke drikker."

Sprogfornyelse

- Ville du sætte dine ben i teatret, hvis du ikke var bedt om at skrive et stykke?

"Ja!"

- Er du flittig teatergænger?

"Ja, især i de senere år, fordi noget af det støvede, der var for 18-20 år siden, er røget. Der er kommet et nyt ungt teater, måske samtidig med, at standupperne begyndte at invadere scenerne, og det er jo interessant, at når kulturpessimisterne hævder, at folk bare bliver dummere og dummere og ved mindre og mindre og ikke behersker det danske sprog. Men dette er da kommet tilbage for fuld skrue som vengeance, hævn. Hiphopperne er enormt gode til at rappe på dansk, det er jo ikke musikken, der er interessant, men deres sprogbeherskelse. De samler fulde huse, vælter sig i kvinder og kokain, og alle gangsterne vil gerne ses sammen med dem."

- Det var næppe det, vore dansklærere tænkte som beherskelse af det danske sprog?

"Næh, men det er en klassisk dyd at være veltalende, og den er vendt tilbage, ligesom det er blevet smart at gå i teater, være med til festen bagefter og kende Nikolaj Cederholm bare en lille smule. Det er jo også fantastisk sjovt og forrykt, når Mammut-teatret kan finde på at lave Kapitalen af Karl Marx om til teater."

- Ser du dramaserier i tv?

"Jeg har fulgt med i Ørnen, som er meget sjov og velspillet."

- Du har også haft 'ørne-skuespilleren' Claus Flygare med som dramaturg på LODPCOF. Hvad har du lært af ham?

"Noget om timing og at file replikker til i en dialog, og at underteksten har stor betydning. Det har jeg aldrig tænkt på før, men bare skrevet min tekst."

- Hvad betyder undertekst?

"At det, karakterne siger til hinanden, ikke altid betyder det, de siger. Der ligger noget under. Eller de taler forbi hinanden, eller der kommer ingen reaktion på det, de siger."

Rhinen som kloak

- Du har opholdt dig meget i udlandet. Har du set interessant teater der?

"Jeg så meget i Berlin. Botho Strauss blandt andet. Jeg skal ikke gøre mig klog på tysk teater, men teatret fylder meget mere end her. Ikke mindst i forbindelse med genforeningen. Øst- og Vesttyskland har haft det lidt ligesom Joachim von And og maharajaen, der kappedes om den største pengetank - altså i øst var man god til Brecht og til at tolke klassikerne socialistisk, mens man i vest spillede Schiller og også alle mulige nye stykker. Forskellen er, at man i Berlin og Hamburg bestræber sig på altid at forny teater og opera... spiller Wagner, hvor Rhinen er en stinkende kloak, eller sangerne sidder i et bur, der trækkes frem og tilbage hen over scenen. Mens det at forny, det er kommet til senere hos os."

- Altså en tradition for evindelig fornyelse?

"Ja, at forny er faktisk det mest konservative, man kan gøre i Tyskland. Hvis man ikke fornyede det, ville det virkelig være en fornyelse, virkelig epokegørende."

- Din kommentar til direktørskifterne i københavnsk teater?

"Meget har undret mig. Hvorfor skifter man ud på teatre, hvor det er gået godt? Man har haft dristige eksperimenter og fået publikum ind. Hvad kunne man gøre mere? Et amerikansk ordsprog siger, at "if it works, don't fix it." Det virker ikke, som om man har efterlevet det. Det virker som politiske udpegninger."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu