Læsetid: 3 min.

Mellem mavedans og pudekamp

Trevor Davies må kunne sælge fez'er i Damaskus. Han kan i hvert fald sælge scenekunst, så hans Mellemøst-festival bliver et aktivt kulturmøde ved forestillingerne, hvor publikum hviner af både fryd og frygt
23. august 2006

Images of the Middle East er blevet en publikumssucces. Både danskere og mellemøstenfolk stimler til for at få en kunstnerisk oplevelse fra lande, som vi ellers kun hører krigsnyt fra i øjeblikket - eller så godt som ingenting. Kulturmøde hedder det vel. Scenekunsten er udvalgt af Københavns Internationale Teater.

I København foregår forestillingerne på Dansescenen og i K2, det tidligere Kanonhallen, og her er stemningen blevet krudtet op med nostalgi og glæde, alene af den grund at Trevor Davies igen har kastet sig ud i rollen som teaterdirektør.

Pludselig er der igen en synlig direktør, der hjælper folk på plads, og entusiastisk introducerer forestillingerne: Trevor Davies må kunne sælge fez'er i Damaskus...

Trevor snakker så hurtigt, at det halvlange hår svirper langs kinderne. Og han får publikum til at grine, når han afslører backstagenews til tilskuerne, samtidig med at han ubesværet skaffer tolke til sine debatter og tilskuere til sine næste forestillinger. Ikke siden Kulturby-året i 1996 har Kanonhallens rum præsenteret sig selv med sådan en energi: Synlig scenekunst kræver (også) synlig ledelse.

En af Trevors pointer har været, at de optrædende på Images-festivalen er delt i to kunstneriske lejre: Dem, der skaber kunst - og dem, der fremviser ritualer. Hvor den moderne dervish-danser Ziya Azazi skaber kunst, så viser The Whirling Dervishes of Damascus de ritualer, som de ellers udfører i moskeen. Så selv om begge er religiøst inspirerede, så er der altså, nå ja, himmelvid forskel på deres selvopfattelse: 'Kunstner' eller 'religiøs udøver'. Dette er så blevet denne Images-festivals to poler. Et valg, der umiddelbart giver en bedre balance end f.eks. polerne ved Images of Africa tilbage i 1996, hvor det var 'kunsten' over for 'folkloren'. Uanset hvordan er det kompliceret sådan at udskille kunsten hos kulturer, hvor kunstbegrebet er så anderledes end det vestlige.

Faktisk har denne Images-festival også zoomet tydeligere ind på de politiske problemer i Mellemøsten. Forestillingen Ashura med teatergruppen 5. Sokak Tiyatrosu var en bevægende danseinstallation om de sprog, som holdes nede i det officielle Tyrkiet, ikke mindst det kurdiske. Enkelt, usentimentalt og nøgternt. Og frygteligt.

Et dukketeater fra Libanon er desuden ufrivilligt blevet politisk, eftersom de måtte rejse fra Beirut, mens landbyerne bogstaveligt talt eksploderede bag dem. Hæsligt. Men de nåede altså frem. Deres forestilling Lad Merjane Sove handler om en lille dreng, der gerne vil være voksen, og forestillingens forunderlige dukker i både slør og overskæg blev modtaget med fryd på Dansescenen. Her var der bl.a. nogle 6. klasses elever fra en skole på Nørrebro, hvis misundelsesværdigt forstod alle Sheherazades vidunderlige sange på arabisk.

Og da forestillingen til sidst var slut, kastede skuespillerne scenografiens puder ud til tilskuerne til en stor, fælles pudekamp. Ungerne jublede; også dem, der kun kunne tale dansk. Den smukke gestus blev forstået.

Skvulpen og lokken

Men er der da slet ingen mavedans på denne mellemøst-festival? Jo, det er der. Leila Haddad fra Tunesien og hendes egyptiske sigøjnermusikere indtog K2 med alle de smukkeste gevandter og bjælder, man kunne drømme om. Og så dén mave! Leila Haddads mave er gylden og rund, lige akkurat fyldig uden at være fed, og så kan den skvulpe og dreje og lokke, så man bliver helt svimmel. Og imens bare smiler hendes øjne, når hun bølger ind i sin personlige fusion af arabisk dans af alle arter. Men tækkelig er hun! Det var lige ved, at man fik åndenød, da hun blottede sine ankler og lægge mellem nederdelens slidser!

Så hvad kan jeg sige? For eksempel at Images of the Middle East vitterlig også kunstnerisk tegner til at blive en succes.

*Leila Haddad & Musikerne fra Øvre Egypten. Tunesien/Egypten.

Kostumer: Madame Abla. I aften i Musikteatret Albertslund samt

Musikhuset Århus 25. aug. og

Ringsted Teater & Kongrescenter 27. aug.

*Ashura. 5. Sokak Tiyatrosu.

Tyrkiet. Koncept og iscenesættelse: Mustafa Avkiran og Övül Avkiran. Kan ses i teatrets nyombyggede parkeringskælder i Istanbul!

*Lad Merjane Sove. Lebanese Puppet Theatre. Libanon.

Instruktion: Karim Dakroub.

Musik: Ahmad Hopmaesy.

Kostumer: Fida Hteit.

I aften i Teaterhuset i Odense og Gjellerup Scenen 25. aug.

www.images.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu