Læsetid: 5 min.

Mellem det stoiske og det sentimentale

Kris Kristofferson første studieplade i 10 år er et stærkt engageret udspil, der elegant balancerer mellem det private og politiske, mens Van Morrison er nået til countryen i sin runde af ligegyldige stiløvelser
4. marts 2006

Det er lige før, der er ved at gå inflation i en i øvrigt god ide: Par et ældre koryfæ med en sympatisk indstillet yngre producer, hjul vedkommende i studiet, fjern al overflødig pynt og lad sangene og stemmen stå absolut i centrum; det har vi oplevet en del af siden Rick Rubin i 1994 satte giganten Johnny Cash i en stol og optog en stribe af fatale sange i totalt unplugged mode; kun mandens rustne vokal og hans alt andet end virtuose guitarspil lod sig høre på en række spor så nøgne, at man fik lyst til at give dem et tæppe at trække over sig. Uhyggeligt nærværende og kunstnerisk givende betød American Recordings et forsinket, men velkomment comeback for the Man in Black.

Nu har Don Was (Rolling Stones, Bob Dylan m.fl.) givet sangskrivningskoryfæet Kris Kristofferson ("Me And Bobby McGee", "Sunday Morning Coming Down", "Help Me Make It Thru The Night" m.fl.) nogenlunde samme behandling, om end der er levnet plads til en sparsom rytmegruppe her og der samt diverse indstik fra hans faste partner, Stephen Bruton på guitar og mandolin. Resultatet hedder This Old Road, og om det kan mange positive ting siges. Men selv i de bedste øjeblikke er den 69-årige Kristoffersons stemme noget af et liebhaver-objekt. Rusten, dyb og lidet smidig har årene heller ikke været alt for god ved den, så det bliver i sidste ende et spørgsmål om man kan leve med dens slidte tilstand. Føler man sig i stand dertil, er der til gengæld tale om en givende plade, som både i dybden og bredden hører til blandt det ypperste, manden har skænket os.

Privat og politisk

Og han har skænket os en del, siden gennembruddet i begyndelsen af 1970'erne, hvor han var med til at give sangskrivningen inden for countrymusikken en drejning mod det både mere seriøse og mere personlige. Gud og hvermand har siden indspillet hans kompositioner (til dato langt over tusind versioner), og han udsendte et hav af albums i især 70'erne, før han satte tempoet ned i 80'erne for at koncentrere sig om sin karriere som skuespiller. Men han har aldrig sluppet sit tag i de mærkesager, der har gjort ham til persona non grata indenfor det Nashville-etablissement, der gladeligt indspiller hans sange; venstreorienteret til benet og højlydt modstander af præsident Bush er han også aggressivt imod krigen i Irak og benhård kritiker af Bushs indenrigspolitiske dagsorden. Og giver gerne og ofte udtryk derfor. Også på This Old Road, som dog endvidere præges af tilbageskuende sange og diverse snapshots af de mange venner, der efterhånden er døde. Et passende miks af det private og det politiske nogle gange indenfor samme sang og en smuk balancegang mellem det stoiske og det sentimentale holder projektet sammen. Sange som "The Burden Of Freedom" og "Wild American" er skamløst indignerede protestsange af en type, der giver minder om de glade midt-60'ere, men altså hudfletter Amerika her og nu.

Gennem pladen løber en live-fornemmelse, om end af den lavmælte kom-ind-i-min-stue slags. Ind i mellem kunne man måske godt ønske sig, at der blev sparket en smule mere røv, men selv uden det er der masser af energi og vrede at hente i udmeldinger som "In The News" "Not in my name, not on my ground/ I want nothing but the ending of the war/ No more killing, or it's over/ And the mystery won't matter anymore" og "Pilgrim Progress". Og den bittersøde lille countryvals om at blive gammel, "The Last Thing To Go", fremstår simpelthen perfekt, selv om den hvad angår produktion og arrangement snarest er at ligne med et skelet. En godt nok musikalsk monokrom, men indholdsmæssigt givende og troværdig udgivelse fra en af sangskrivningskunstens helt tunge drenge. Der bestemt ikke har mistet the touch, selv om det er de første nye sange fra hans hånd i 10 år. Værd at vente på, siger vi herfra.

Træder vande

Derimod virker det i stigende grad, som om den respekterede irske sangskriver Van Morrison i stigende grad blot træder vande på sin noget i retning af halvårlige udgivelse, som denne gang hedder Pay The Devil og består af 14 sange; 11 countryklassikere og tre skrevet af manden selv i samme stilart. Man får lidt følelsen af, at Morrison sådan nærmest triller ned på kontoret (læs: studiet) og pligtskyldigt udfører sit arbejde, uden ret meget andet kørende end faglig stolthed. Gnist, inspiration, indre nødvendighed og den slags er der ikke meget af nu om stunder, selv om man i al fairness ikke skal længere tilbage til 1999's Back On Top for at finde manden på toppen af sin ydeevne. Men det er altså så også syv år og mindst lige så mange albums siden.

Og fornemmelsen af at han blot er going thru the motions forstærkes af den stribe albums fra de seneste årti, hvor han sådan i det stille begår stiløvelser, der stort set alle peger tilbage på hans barn- og ungdom i 50'erne og 60'erne. De kan i bedste tilfælde opfattes som oprigtigt følte hyldester til diverse genrer/forbilleder (Mose Allison på det so-so Tell Me Something og Georgie Fame på det fade suppe-steg-og-is-jazzudspil How Long Has This Been Going On, begge 1996; og Lonnie Donegan på det godt nok charmerende, men stadig overflødige The Skiffle Sessions og det bizart ligegyldige samarbejde med countrysangeren Linda Gail Lewis på You Win Again, begge 2000), men har sjældent udmøntet sig i musik, man ligefrem dirrer af ophidselse over.

Til den kategori hører såmænd også den meget jævne country-tribute To Pay The Devil, der absolut kun henvender sig til hans allermest trofaste fans. Personligt ville jeg være glad, hvis jeg aldrig igen får hans version af "My Bucket's Got A Hole In It" at høre, men somme vil sikkert finde den- hvad? Skæg? Tja, hvad skal man sige til det? At Van skal tage sig sammen, skal han. Det her holder i hvert fald ikke.

Kris Kristofferson: This Old Road (True West/Playground)

Van Morrison: Pay The Devil (Exile/Polydor/Universal)

Begge plader udkommer mandag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu