Læsetid: 5 min.

Memo til Fogh

Informations bud på, hvad den danske statsminister Anders Fogh Ramussen kunne drøfte med USA's præsident George W. Bush i dag. Hvis han ville...
20. maj 2005

BOSTON - Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen mødes i dag for fjerde gang med USA's præsident Bush. Han har på forhånd afvist at bruge samtalen til at diskutere en række følsomme punkter i amerikansk udenrigspolitik. 30 minutter er ikke lang tid, som statsministeren udtrykker det.

Men det er ærgerligt at spilde så sjælden en anledning på rene høflighedsfraser og formaliteter. Derfor rækker vi statsministeren en hjælpende hånd. Her er Informations bud på, hvad Anders Fogh Ramussen kunne drøfte med George W. Bush. Hvis han ville...

- Islam Karimov Den amerikanske præsident sagde fornylig i en tale til balterne i Riga, at "hviderusserne fortjener at blive frigjort" fra Alexander Lukashenkos autoritære styre. Ligesom georgienere, ukrainere og kirgisere har de ret til at leve under et frit og demokratisk styre.

Hvorfor skal vi ikke hjælpe usbekerne? De har samme rettigheder. Var det ikke en idé at undsige diktatoren Islam Karimovs brutale metoder offentligt og true med politiske og økonomiske sanktioner?

- Antiamerikanismen Det Hvide Hus kaldte i denne uge Newsweek Magazines viderebringelse af et rygte om, at vagter på Guantánamo-basen har smidt koranen ned i et toilet for "uansvarlig journalistik". 17 mennesker er blevet dræbt under antiameri-kanske demonstrationer i Afghanistan.

Men er tiden ikke inde til at nedsætte en uafhængig kommission - i stil med undersøgelsen af 11. september - der skal rydde op i alle beskyldningerne om mishandling af fanger i amerikansk varetægt og placere det politiske ansvar? Udover at rette op på USA's renommé ville det gøre livet mindre besværligt for samarbejdspartnerne i kampen mod terrorismen. Lad os få alle kortene lagt på bordet. Ellers kommer public relations-kampagnen mod islamisterne aldrig ud af stedet.

- Udlicitering af tortur Ifølge amerikanske medier og flere menneskeretsorganisationer har Pentagon og CIA i en årrække udleveret terrormistænkte til autoritære muslimske og arabiske lande, hvor tortur under forhør er almen praksis. Et af disse lande er USA's vigtigste allierede i Centralasien, Usbekistan, der har modtaget flere dusin fanger fra amerikanerne.

Under et pressemøde den 28. april forklarede præsident Bush, at "vi følger loven og sender kun folk til lande, hvor de lover ikke at tortere. Men lad mig tilføje, at USA's regering har en forpligtelse til at beskytte den amerikanske befolkning... Vi er stadig i krig."

Det lyder ikke som en skudsikker garanti. Det nykonservative ugeblad The Weekly Standard tog da også i denne uge afstand fra denne type overførsler af terrormistænkte til torturlande. Verden er ikke overbevist, og Bush burde give sine samarbejdspartnere i kampen mod terrorismen langt mere håndfaste garantier for, at FN's Konvention mod Tortur bliver overholdt.

- Iran og Nordkorea Den femårige opfølgningskonference til Traktaten mod Spredning af Atomvåben afholdes i denne måned i FN's hovedkvarter i New York. USA's prioritet er at stramme traktaten op for at hindre lande som Nordkorea og Iran i udnytte smuthuller til at udvikle kernevåben.

Men den amerikanske regering er ikke stemt for at love modydelser. Det ville f.eks. skabe goodwill ude i verden, hvis Bush overbeviste det republikanske flertal i Senatet om at ratificere Traktaten om Forbud mod Prøvesprængninger fra 1996. Ligeledes ville bestræbelserne på at isolere Iran og Nordkorea under FN-konferencen utvivlsomt blive styrket, dersom præsidenten gav afkald på at udvikle nye og kraftigere atomvåben til erstatning for en ældre generation.

Pentagons plan om at udvikle miniatommissiler til gennemtrængning af underjordiske bunkere giver resten af verden indtryk af, at USA vil opgive sin garanti fra Den Kolde Krig om at afstå fra førstebrug af kernevåben. Udvikling af brugbare atombomber kan blive en farlig glidebane.

Den seneste nyhed er, at Bush snart vil give grønt lys til udvikling af rumvåben. Er det realistisk at tro, at stater uden atomvåben vil acceptere en stramning af traktaten, altimens USA cementerer sin militære overlegenhed og stiler mod et militært overherredømme?

- Bistand til Afrika USA's allierede var begejstrede for Bushs løfter på konferencen i Monterrey, Mexico, i 2002 om at øge USA's udviklingsbistand væsentligt i de følgende fem år. Præsidentens begæring til Kongressen om at bevilge milliarder af dollar til bekæmpelse af hiv/aids i Afrika blev rost til skyerne i de fattige lande.

Især for Europa er det presserende, at Afrika rejses fra hunger, fattigdom, sygdom og krig. Uden det vil kaos og ustabilitet på kontinentet sprede sig til Europa og andre verdensdele.

Derfor er det så vigtigt, at alle OECD-lande yder mindst 0,7 pct. af deres bruttonationalprodukt i bistand. Danmark har forlængst nået det mål, og alle europæiske stormagter - undtagen Italien - har forpligtet sig til at nå det inden 2015. Hvorfor kan verdens rigeste lande USA ikke følge trop? Efter sine løfter i 2002 har præsident Bush begæret Kongressen om lavere beløb, end han oprindeligt havde lovet i udviklingsbistand og hjælp til hiv/aids-ofre.

I år vil USA kun yde 0,17 pct. af sit BNP i udviklingsbistand og heri indberegnes endda militærhjælp til udemokratiske lande som Egypten og Usbekistan. Flere penge til Afrika syd for Sahara fremfor Irak ville desuden være et effektivt middel i USA's kampagne for at vinde den offentlige menings gunst i arabiske og muslimske lande.

- Folkemord i Darfur I sine taler har præsident Bush ofte fremhævet, at USA er et generøst land med gode hensigter og sympati for de undertrykte på jorden. I 2004 kaldt han folkemordet i Rwanda for "en af de værste forbrydelser i det 20. århundrede" og hans sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice har på Bushs vegne beklaget, at FN svigtede de 800.000 rwandesiske ofre i 1994. Men USA synes i de sidste par måneder at have nedtonet sin resolutte linje over for det islamiske regime i Sudan i forbindelse med de etniske masseudrensninger i Darfur-regionen.

Amerikanerne var godt nok forslagsstillere til tre resolutioner om Sudan, som blev vedtaget i Sikkerhedsrådet i marts, også med dansk billigelse. Den ene godkendte udsendelsen af en FN-styrke på 10.000 soldater til det sydlige Sudan. Den anden gav Den Internationale Straffedomstol bemyndigelse til at rejse sigtelse mod 51 personer mistænkte for krigsforbrydelser. Den tredje strammede sanktionerne mod enkeltindivider i Sudans regering og Darfurs oprørsstyrker. Men overgrebene mod civile i og udenfor nødhjælpslejrene i Darfur fortsætter ifølge den seneste rapport fra FN-chef Kofi Annans med uformindsket styrke.

10.000 mennesker dør hver måned af vold, sult eller sygdom, og det tal vil stige, når regntiden sætter ind om kort tid. En styrke på 2.300 soldater fra den Afrikanske Union magter ikke at hindre angrebene og genoprette sikkerheden i Darfur. Kun USA og NATO kan med deres militære midler gøre en meningsfuld indsats for at stoppe det sudanesiske regimes folkemord.

Sidste efterår kaldte Bush og udenrigsminister Colin Powell udrensningerne for folkemord. Men det ord er nu forsvundet fra USA's diplomatiske leksikon. Rice og hendes viceudenrigsminister Robert Zoellick afviser udtrykkeligt at bruge det. Er det fordi, FN blot skal sidde ned og vente på resultaterne af de tre resolutioner?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu