Læsetid: 4 min.

Hvad mener De så - om meninger?

Efter det overraskende franske præsidentvalg i 2002 var institutterne for meningsmålinger, der havde forudset et helt andet resultat, under skarp kritik. Men det har ikke forhindret deres comeback som medspillere, stjerner og antihelte i den nye valgkamp. Alles øjne er stadig rettet mod kurverne, selv om ingen rigtigt tror på dem
28. april 2007

De påstår alle sammen, at de ikke tager sig af dem. Meningsmålingerne.

Politikerne ignorerer dem, samtidig med at deres rådgivere har fast abonnement på dem. Vælgerne tror ikke på dem, men læser dem dagligt i avisen og indretter deres stemmeafgivelse efter dem.

Siden de fem store meningsmålingsinstitutter i Frankrig i 2002 tog så grusomt fejl af resultatet i første omgang af præsidentvalget, som gav dybe ar i den franske sjæl, med kampen mellem Jacques Chirac og Le Pen i anden omgang, er meningsmålingerne blevet spøgelset i den franske valgmaskine. Eller dyret i åbenbaringen.

CSA, Ifop, Ipsos, TNS-Sofres, BVA og LH2 hedder nogle af de største institutter, der for eksempel dagligt kan følges på dagbladet le Mondes hjemmeside. De er ikke altid helt enige, men især er borgerne ikke enige med dem.

"Meningsmålingerne, dem kan man overhovedet ikke tro på," udtalte fire veninder samtykkende efter et valgmøde i Nantes med Ségolène Royal i sidste uge.

På den anden fløj er tilliden ikke større.

"Det er ikke, fordi jeg tror på dem, men det er da dejligt, at meningsmålingerne tyder på, at han helt sikkert vinder," udtalte en begejstret Sarkozytilhænger, Carole Charère, efter en af UMP-kandidatens brandtaler.

Allerede mens de første resultater løb over skærmen i søndags, havde franskmændene institutterne i røret.

"Men de ville ikke tale med mig, de havde allerede for mange af min slags," beretter en vælger, lidt skuffet.

Meningsmålingens medindflydelse

For mens den første moderne meningsmåler George Horace Gallup, i USA i 1936 tog vælgerne og sandheden på sengen, da han viste, at et udvalg på 5.000 vælgere gav et mere præcist resultat end en udspørgen af over to millioner personer, så er sagen ikke længere så simpel.

Den franske valgkamp i 2002 viste med al tydelighed, at forholdet mellem meningsmålingerne og vælgerne i sig selv er blevet medspiller i kampen. Det havde politologer indtil da nægtet, da kun en lillebitte del af befolkningen, ifølge dem, lader sig påvirke.

Men når det er så lille en del, der vælter læsset, som da Le Pen overhalede Lionel Jospin med 0,68 procent, begynder denne margen at spille ind.

Selv institutterne indrømmer nu denne indflydelse, som man kan konstatere det på analyseinstituttet Ipsos' hjemmeside, hvor man samtidig prøver at forsvare sig.

"Det er normalt man prøver at integrere meningsmålinger i sine overvejelser. Vælgerne træffer i større eller mindre grad deres valg ud fra de politiske styrkeforhold, som gør sig gældende. Man kan ikke fordømme et sådant oplyst valg, medmindre man har en eller anden obskur opfattelse af demokrati."

Og det var da også i høj grad overvejelser i forhold til meningsmålinger, der spillede med ved valget i 2002. Det har de selv samme analyseinstitutter påvist senere, ganske som statistiker og valgforskeren Jean Chiche fra CEVIPOF.

"Alt tydede på, at Lionel Jospin var sikret en plads som konkurrent til Jacques Chirac. Det førte for det første til en rekordlav valgdeltagelse, da både en del af Chiracs og Jospins kernevælgere ikke anså det for nødvendigt at stemme - når nu udfaldet så så tydeligt ud."

Andre tog til gengæld højde for denne selvfølgelighed og gjorde valget til et pro-testvalg. Til højre gik disse stemmer til Le Pen for at trække Chirac mod højre. Til venstre var man trætte af Jospins egen politiktræthed og sanktionerede ham ved at stemme på den række af små venstrefløjskandidater, som lå længere mod en antikapitalistisk og protektionistisk politik. Resultatet var, at Le Pen i nattens og meningsmålingernes mulm og mørke overhalede Jospin indenom.

Netop at afgøre, hvor mange vælgere, der stemmer på Le Pen, har vist sig at være en hård nød at knække for institutterne. Det er en af grun-dene til, at man 'korrigerer' de råstatistikker, man sidder med efter rundspørgerne. Ud fra atter andre statistikker ved man nemlig, at et nogenlunde bestemt antal Le Pen-vælgere for det første nægter at svare på meningsmålinger. Og at andre af dem - i al fald op mod valget i 2002 - ganske enkelt ikke ville indrømme deres valg og i stedet påstod, de ville stemme på Chirac.

Men hvad nu, hvis en Le Pen-vælger siger, hun vil stemme på Sarkozy og så gør det - og derfor ikke er en le Pen vælger?

Det er den slags paradoksale spørgsmål, analyseinstitutterne denne gang sidder tilbage med efter en første omgang i det franske præsidentvalg, som er blevet kaldt 'Det omvendte 21. april, 2002'.

Når meninger som vinden blæser

Det omvendte består i, at vælgerne i 2002 anså meningsmålingerne som en sandhed og prøvede at korrigere dem mod ekstremerne.

Denne gang troede de ikke et øjeblik på dem, og det førte til, hvad mange af fløjpartierne har anklaget som værende et 'nyttevalg' i første omgang. Selv om Ségolène Royal denne gang lå i en langt mere sikker position, end Jospin sidste gang, ville mange vælgere ikke risikere, ikke at have en venstreorienteret kandidat med i anden omgang.

Men et af meningsmålingernes allerstørste problem, synes nu at være, at folk lige præcis ingen mening har. Eller skifter den meget hurtigt. Sylvie, der er læge i Nantes, forklarer med latter i stemmen, at hun har testet sig selv på Le Mondes hjemmeside. Det viser, at hun skal stemme François Bayrou.

"Men jeg ved jo godt, at det er, fordi jeg sva-rede 'det ved jeg ikke' på de fleste af spørgsmålene."

Med Bayrou som valgets tredje mand er det denne usikkerhed, der kan få udfaldet til at tippe til det sidste. Selv om Nicolas Sarkozy, ifølge meningsmålingerne, som ingen tror på, men alle tager hensyn til, ligger til en sikker førsteplads på over 52 procent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu