Læsetid: 4 min.

Det var ikke meningen

17. august 1998

DR's Tekst-TV er ikke kendt for journalistisk eventyrisme. Men hele dagen i går kunne man læse overskriften: "Clinton indrømmer Lewinsky-affære". Tekst-TV's 'indrømmelse' var en formodning, baseret på to ikke-navngivne påstående kilder. TV2 Tekst-TV var ikke meget bedre: "Amerikanere vil tilgive sex-løgn". Redaktøren har besluttet, at præsidenten har haft et sidespring og at han har løjet om det.
Der kan være grund til på denne historiske dag at præcisere, at det meste af dét vi ved om denne sag, skyldes formodninger hos unavngivne påståede kilder. Vi ved, at Kenneth Starr, en uafhængig advokat, udpeget af en trio af føderale dommere, efter anmodning fra USA's Kongres, er i gang med at undersøge, om præsidenten har gjort sig skyldig i nogle nærmere bestemte lovovertrædelser. Undersøgelsen og afhøringerne er hemmelige - ligesom bilagene til indstillingen til Kongressen vil være det. Der er ikke nogen retssag. Der er ikke taget stilling til, om der skal være nogen retssag.
Vi ved, at andre juridiske instanser har sluttet, at man ikke har kunnet bebrejde præsidenten noget i forbindelse med de øvrige forhold, Starr har været igennem - Whitewater, Paula Jones, nogle fyringer i Det hvide hus' rejsekontor, juristen Vince Fosters selvmord, sagen om noget FBI-arkiv-materiale, som blev fundet et sted, hvor det ikke skulle være.
Selv om store presseforetagender har spillet med omkring forundersøgelserne, som om der var tale om rigtige retssager, og har været tæt på at dømme præsidenten på forhånd, har man ikke villet drage nogen lære af tidligere fejlslutninger, men har omkring Lewinsky genopført hele forestillingen og ladet domsafsigelse gå forud for forundersøgelse.

Ikke alle er helt så velinformerede som de to danske tekst-tv-selskaber om hvad præsidenten vil sige senere i dag ved en lukket afhøring. Faktisk har de amerikanske medier denne weekend været fyldt med spekulationer om, hvad præsidenten og hans juridiske rådgivere disse sidste dage har siddet og vedtaget han skal sige. I betydningen: Hvad han skal hævde er sandheden. Vi ved - fra måneders reportager om forhandlingerne mellem Starr og andre af hans vidner - at også indholdet i vidneudsagn er til forhandling. Den objektive sandhed - hvem interesserer sig for den. Det er den juridiske sandhed, vi går efter - ikke helt det samme.
Bag denne åndeløse overflade af vilde gæt og spekulationer har de seneste uger flere og flere indsigtsfulde og indflydelsesrige amerikanere givet udtryk for synspunktet: Det var ikke meningen!
Det var ikke meningen med den etik-pakke, som blev vedtaget Kongressen i 1978 - og som skulle forhindre et nyt kaos som det man oplevede omkring Watergate og præsident Nixons afgang - skulle bruges som Kenneth Starr nu gør det.
Elizabeth Holtzman, daværende kongresmedlem og medforfatter til lovgivningen, skrev forleden i The New York Times under overskriften "Starr vil opfinde en Clinton-forbrydelse": "I forbindelse med Watergate efterforskede den særlige anklager et cover-up, som i store træk allerede havde fundet sted. Starr vil lægge selve vidneudsagnet til grund for en kriminel anklage. Han skaber de omstændigheder, under hvilke en kriminel handling kan indtræffe."
Hendes forslag til ændringer i lovgivningen omkring uafhængige advokatundersøgelser er på linie med forslag som er fremkommet fra bl.a. et antal tidligere advokatundersøgere som ikke har været lykkelige for deres efterfølger Kenneth Starrs virke. Lawrence Walsh, som var uafhængig undersøger af Iran-Contra-sagen (som omfattede to præsidenter, Reagan og Bush) har opsummeret deres ændringsforslag til lovgivningen på området: Undersøgelsesinstitutionen "bør begrænses til misbrug af regeringsmagten og bør ikke omfatte personlige fejltagelser eller sidespring." Ikke noget specielt radikalt forslag. Helt på linie med lovgivernes intention i sin tid.
Følger man forslaget fra Walsh (og mange andre) vil sager som Whitewater, Vince Foster, Paula Jones, Monica Lewinsky ikke kunne genopføres. Man kan ikke udelukke, at Kongressen følger denne indstilling. Det er tydeligt at mange ledende medlemmer fra begge partier deler Walshs opfattelse.
Og de er ikke gode til at skjule, at de ryster og bæver ved tanken om at den i hvert fald for dem helt ukontrollable Starr fremkommer med sin indstilling inden Kongres-valget til november. Skulle det ske, vil politikerne miste kontrollen over valget - hvad som helst kan ske. Jordskredstilslutning til præsidenten (som ikke selv er på valg) og hans parti. Eller det modsatte.

Selv om den uafhængige undersøgers afhøringer, alene eller overfor en storjury, i princippet har været hemmelige, har pressefolk været i stand til at konstatere så mange lækager, at det eneste, der næsten mangler, er ordrette båndede citater fra afhøringerne. Journalist Steven Brill offentliggjorde i juni en veldokumenteret og derfor også ganske opsigtsvækkende reportage om Starrs tilsyneladende meget bevidste og politiserende anvendelse af lækager og underhåndsinformation til udvalgte journalister. Starr truende journalisten med injuriesøgsmål og erstatningskrav. I sidste ende er det dog endt med, at den føderale distriktsdommer, som er tilsynsmyndighed i forhold til Starr, har besluttet sig for at indlede sin egen undersøgelse af Starrs opfattelse af hemmelighedsbegrebet. Starr og en række af hans assistenter er tilsagt til afhøring hos hende. Dommeren hedder Norma Holloway Johnson og hun har ikke været særlig populær i Det hvide Hus, for det er hende, der indtil nu har bakket Starr op, når Clintons jurister og bodyguards høfligt, men bestemt har søgt at undgå indkaldelse til afhøring hos Starr.
Ringen af sluttet. Men det er vel næsten også en naturregel, at enhver inkvisition før eller siden når frem til inkvisitor.thy

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu