Læsetid: 3 min.

De meningsløse fodboldspillere

19. juli 2006

Så er den såkaldte SAS-liga sparket i gang. "Bolden ruller", som eksprofessionelle Harald Nielsen sang på en uforglemmelig singleplade, men det betyder ikke, at spillerne udviser nogen form for omløb i hovedet, for danske fodboldspillere er stort set den eneste samfundsgruppe, der ikke har en mening om noget som helst.

Aldrig hører man en dansk fodboldspiller på topniveau blande sig i samfundsdebatten. Har spillerne så travt med at skovle millioner ind på kontoen, at de dækker sig ind under vrøvle-mantraet "man skal ikke blande sport og politik"?

Netop dette udsagn beskyttede i mange år den korruptionsmistænkte brasilianer Joao Havelange, der satte sig tungt i FIFA's chefstol i 1974. I hans præsidenttid startede et regime præget af hemmelige aftaler, lukkethed og korruption. I skøn forening med Adidas-kongen Horst Dassler indledtes et mangeårigt samarbejde, der sikrede Adidas den overvejende del af indtjeningen ved salg af markedsførings- og tv-rettigheder - og sikrede Havelange sin del af kagen. Og Havelange rendte ustandseligt rundt og gentog sit idiotiske mantra om, at han ikke ville "blande sport og politik..."

Samtidig plejede denne skamplet på FIFA's historie omgang med verdens værste diktatorer. Havelange besøgte Nigerias terrorregime på et tidspunkt, hvor en hel verden protesterede mod nogle politiske dødsdomme, som netop var blevet afsagt i landet. Det kunne Havelange ikke tage sig af, og dødsdommene blev eksekveret få dage efter, den brasilianske s0olkonge var rejst hjem med sit hof.

Det brasilianske diktatur og militærregime var glade for det gode samarbejde med Havelange: Det brasilianske fodboldholds succes afledte folks opmærksomhed fra de uhyrlige forhold, der fandt sted under militærregimet. Det samme gjaldt naturligvis generalerne i Argentina, der satte stor pris på fodboldens førstemænds evige mantra om ikke at blande sport og politik. Det skulle de nemlig nok selv gøre...

Teknikken med at blande sport og politik vil være velkendt fra vor egen verdensdel: Her støttede den spanske diktator Francisco Franco superholdet Real Madrid i en årrække - holdets internationale succes var med til at holde diktatoren ved magten. For slet ikke at tale om tidligere kommuniststaters metodiske sammenblanding af sport og politik, når OL-guldmedaljerne væltede ind - på bekostning af atleterne, der var pumpet op med doping.

Selv nationalklenodiet Gunnar 'Nu' Hansen erkender i en erindringsbog, at han kom til OL i Berlin i 1936 på et afbud. Med al respekt for fabelagtige Gunnar 'Nu' Hansen, så var kollegaen, der meldte afbud, mere tankefuld end den unge reporter Hansen, der gladeligt rejste ned til Hitlers og Nazi-Tysklands propaganda-OL.

En flok tøsedrenge

Alligevel skal vi blive ved at høre det ubændige vrøvl om, at sport og politik ikke hører sammen.

Det er formentlig kun salig Knud Lundberg fra AB, denne enestående livskunstner, der turde sige sin mening om livet uden for fodbolddbanen. Men han afviste jo også konsekvent at blive professionel, for ham var penge ikke alt, og han beholdt sine meningers mod.

Trods spillernes enorme popularitet, kunne de ikke drømme om at foregå med et godt eksempel: Deltage i debatten om brug af knive i nattelivet, deltage i debatten om misbrug af euforiserende stoffer, i det hele taget deltage i den politiske debat, som alle andre mennesker gør i dette samfund.

Spillerne er en flok tøsedrenge, der kører på politisk frihjul. For de ser sig ikke for fine til - mod betaling - at få millioner af unge mennesker til at købe en bestemt fodboldstøvle, men at give samme unge mennesker et praj om, hvilken vej de skal følge i tidens urolige samfund, det gider de ikke. Det er en uværdig opførsel, for det kan da ikke være rigtigt, som mange påstår, at fodboldspillernes manglende samfundsengagement skyldes dumhed?

Hvis spillerne kunne tage sig sammen til at vise en smule samfundssind, så vil undertegnede gerne tilgive dem den kendsgerning, at mens alle andre fodboldelskere holder fast i en klub "til døden os skiller," så er spillerne nøjagtig så trofaste som udøverne af verdens ældste erhverv. Men det er en helt anden historie...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu