Læsetid: 5 min.

Menneskeaben og storbyjunglen

I mere end 70 år har King Kong raget højt op som både filmstjerne og populærkulturelt fænomen. Historien om kæmpeabens fatale møde med civilisationen rummer da også et væld af fortolkningsmuligheder
14. december 2005

Den er blandt filmhistoriens mest uforglemmelige scener: King Kong møder sin skæbne på toppen af en bygning, hvis navn emmer af menneskelig herskertrang: Empire State Building. Et bomstærkt billede på to verdeners voldsomme kollision. Vi mennesker vinder som bekendt, men der er tale om en særdeles bittersød sejr.

At henregne King Kong under 'monsterfilm'-kategorien giver kun til en vis grad mening. En stor del af filmens fascinationskraft ligger nemlig netop i dens bevidste forvirring af det menneskelige og det monstrøse, det avancerede og det primitive.

Evolution som illusion

Faktisk kan filmen siges at udfordre hele evolutionstanken; sin abnorme størrelse til trods er King Kong jo til syvende og sidst en abe og dermed ifølge darwinistisk lære en tidlig version af os selv. Men bekymrende nok udviser han i langt højere grad end vi, hvad vi ofte definerer som indbegrebet af dannelse, nemlig æstetisk sans. Kong betragter det for ham eksotiske, den blonde skønhed Ann Darrow, med forundring. Filmens skurk, som i originalversionen er filmmageren Carl Denham, betragter det for ham eksotiske, Kong, som en fed forretningsfidus, og da hans plan ryger af sporet, skaffer han sig af med problemet med magt.

Denham er dog mere kompleks end som så: Før han viser sin fangst frem for offentligheden, holder han en tale med angerfulde undertoner. Fra at være konge i eget rige er King Kong nu 'blot en fange', som skal tilfredsstille publikums nysgerrighed, siger han. Filmen retter dermed også anklage mod aftagerne til Denhams 'produkt', den sensationshungrende offentlighed.

King Kong som sort

Også på et større plan drager filmen begreber som 'primitiv' og 'avanceret' i tvivl. Gentagne visuelle paralleller indbyder nemlig tilskueren til at sammenligne Kongs naturlige omgivelser, den præhistoriske Skull Island, med (film)verdens mest feterede byrum, Manhattan.

En nærliggende allegorisk læsning af filmen er, at King Kong repræsenterer de undertrykte sorte amerikanere. Dels deler deres hud jo farve med Kongs pelspragt, og dels blev også de i sin tid indfanget og fragtet til USA fra fjerne egne. Selvom slaveriet i 1933 for længst var ophævet, levede mange sorte stadig en kummerlig og ydmygende tilværelse. Kongs amokløb adresserer den hvide befolkningsgruppes frygt for revolte.

Den umulige romance mellem Ann Darrow og Kong kan siges at relatere til samme konflikt, da de hvides ængstelse over den sorte mands råstyrke havde et markant seksuelt element, ligesom nybyggerne i sin tid frygtede indianernes 'ukristelige' seksualmoral og dens korrumperende effekt på dydige hvide kvinder. Historien om King Kong knytter derfor an til de såkaldte 'captivity/rescue'-fortællinger, hvor hvide kvinder kidnappes og siden reddes fra et syndigt (sex)liv blandt 'de vilde', hvilket jo rask væk kunne resultere i racernes sammenblanding.

Kongs efterkommere

King Kong savnede ikke selskab ved repremieren i 1952. Periodens kollektive frygt og fortrængninger, ikke mindst en intens angst for kommunistisk infiltration, gav sig udtryk i en lang række film om fjendtligtsindede og overdimensionerede skabninger, fra de enorme myrer i Them til kæmpekvinden i Attack of the 50 Foot Woman - en omvendt version af Kong i den forstand, at hun symboliserede angsten for ukontrollabel kvindelig seksualitet.

I samme periode kom de to vel nok væsentligste, men vidt forskellige, spin-offs; Mighty Joe Young (1949) og Godzilla (1954). Mighty Joe Young var lavet af praktisk talt samme filmhold og er i bund og grund en børnevenlig version af King Kong, som uddyber temaet om den kommercielle udnyttelse af det eksotiske, men også er tydeligt præget af periodens småborgerlige tendens.

Japanske Godzilla var anderledes alvorlig og kompleks. Dette monster adskiller sig afgørende fra King Kong ved at symbolisere andre og voldsommere kræfter end naturens egne; Godzilla har nemlig vokset sig stor og stærk som resultat af bestråling fra de atombomber, som amerikanerne smed over Japan, og er dermed det skrækindjagende slutresultat af topmoderne våbenteknologi.

Dog ikke udelukkende, for som Cynthia Erb skriver i sin bog Tracking King Kong, skal Godzilla også ses som et udtryk for japanernes dårlige samvittighed over fortidens synder, blandt andet landets rolle i Anden Verdenskrig. Altså et hybris-motiv, som minder om det i King Kong.

Urkraft

Selvom den første genindspilning af King Kong, som er fra 1976, ikke er særlig vellykket, var dens timing upåklagelig. I midt-70'erne var den amerikanske nations selvtillid på nulpunktet med Vietnam-krigen og Watergate-skandalen i dugfrisk erindring, og filmen skildrer da også både de politiske og militære ledere som korrupte og løgnagtige.

Plottet tager udgangspunkt i efterdønningerne af energikrisen i 1973, og skurken hedder denne gang Fred Wilson og arbejder for det fiktive benzinselskab Petrox. Blandt filmens få spidsfindige indslag er en visuel variation over ESSO's berømte slogan "Put a Tiger in Your Tank": Da Kong skal præsenteres for offentligheden og alverdens tv-seere, rulles han ind på scenen skjult i en gigantisk benzintank. En skrantende civilisations forsøg på at suge næring fra dyrerigets urkraft.

Måske på grund af den daværende desillusion giver genindspilningen Kongs martyrium en ekstra, tårepersende tand; efter det fatale styrt fra tvillingetårnenes tinder (filmens klimaks er nemlig henlagt til Manhattans da nyopførte visuelle vartegn par excellence) høres hans hjerteslag på lydsiden, og som folk stimler sammen om den faldne kæmpe bliver der gradvis længere imellem de dundrende livstegn-

King Kong er gud

Men filmen skildrer også en åndelig afmatning. Da Wilson hævder, at de indfødte vil takke ham for at have fjernet King Kong, korrigerer den tidstypiske helt Jack Prescott (en palæontolog med fuldskæg og hippiehår spillet af Jeff Bridges): "Han var rædslen, mysteriet og magien i deres liv. Om et år er øen befolket af udbrændte drankere. Vi kidnappede deres gud."

Det moderne USA, som filmen skitserer, virker tilsvarende gudsforladt. Selvom det vel primært er af hensyn til egen sikkerhed, at de indfødte byggede en mur mellem dem og Kong, ligner det en tanke, at de også tilbeder selve mystikken omkring ham. Det såkaldt civiliserede menneske kan derimod ikke afmystificere fænomenet hurtigt nok, og mangler enhver form for respekt i mødet med det eksotiske, symboliseret ved fotografernes krænkende blitzlys.

Også originalversionen lader ane, at Kongs kidnappere gør sig skyldige i blasfemi; da aben vises frem for folket under et neonskilt, som på ydmygende vis byder velkommen til den kapitalistiske virkelighed ("Carl Denham's Giant Monster") er hans gigantiske arme spændt ud i en korsfæstningslignende positur. Men Kong vil, koste hvad det vil, være sin egen herre.

Eviggyldig appel

King Kong har sat sig dybe spor i moderne filmhistorie. Vor tids måske mest indflydelsesrige instruktør, Steven Spielberg, trækker på arven i film som E.T. og endnu tydeligere i Jurassic Park, som bringer temaet om menneskeligt hovmod og sensationshunger over for mægtige urkræfter ind i dna-trylleriets tidsalder.

Det er en central, moderne fortælling, som fermt lader fortid og fremtid brydes, går bag om menneskets selvgodhed og taler til civilisationsskeptikeren, og vel også dyrevennen, i os.

Peter Jacksons genindspilning af King Kong har premiere i dag. Se anmeldelsen nederst på siden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu