Læsetid: 3 min.

Menneskehedens største markedsfejl nogensinde

3. november 2006

- bliver nu erkendt - og så er der grund til optimisme!

"Skylden er de mange bilers, der belaster vores jord."
Sesophio, masaihyrde fra Ngorongoro i Tanzania

Som forhåbentlig allerede bekendt er det den - ifølge Storbritanniens finansminister Gordon Brown - "grundigste granskning af de økonomiske sider af den globale opvarmning, som nogensinde er udført", altså Stern-rapporten på 700 sider (se Information i tirsdags), der slår fast, at "klimaændringerne er den største markedsfejl, verden nogen sinde har set."

Det vil ikke sige så lidt. Men det er heller ikke så lidt, der med de for længst igangsatte drivhuseffekter og opvarmning af Jorden står på spil: I sidste instans menneskehedens overlevelse, hvis den stadig mere nærliggende risiko for selvforstærkende klimaændringer udløses, iskapper på begge poler ned-smelter og vandstanden stiger med 14 meter, mens opvarmningen øges med uudholdelige otte grader, og golfstrømmen slukker. I første instans handler spillet dog 'blot' om at undgå hundreder af millioner flygtninge fra deres enten oversvømmede eller tørlagte hjemegne. Et spil, som rapporten til gengæld ikke giver menneskeheden mere end et, højest to, årtier at vinde eller tabe.

Hvordan og hvorfor har verden begået så graverende en fejl? Er menneskeheden ikke klogere, end at kun akut udsigt til dens eget omfattende fordærv og mulige senere selvudslettelse bringer den til fornuft - som det forhåbentlig er ved at være tilfældet? Om Sir Nicholas eller slet og ret Nick Stern et eller andet sted på de 700 sider giver et svar, vides i skrivende stund ikke. Et bud på det kan imidlertid spores ved at spørge, om rapporten ikke selv lægger op til en gentagelse af fejlen! I kraft af sine energiske forsøg på at beregne alle fordele og ulemper i kroner og øre eller pund eller dollar eller i procenter af Bruttonationalprodukterne (BNP'erne) eller i såkaldt økonomisk henholdsvis vækst og tab, altså i penge kort og godt

Giraffer kan ikke måles

Op mod 40 procent af alle dyre- og plantearter vil blive udryddet, hvis gamblingen de næste par årtier slår fejl, lyder en af Sterns konklusioner. Men hvad er værdien af en giraf? Hvis giraffen i sig selv er uerstattelig og har sit eget værd? Giver det så nogen mening af beregne tabet ved udryddelsen af giraffernes art til 14 kroner og 50 øre? Eller 12 tusinde milliarder dollar? Eller til en nedsættelse af den økonomiske vækst i BNP med 1,5 promille? Mens omvendt giraffernes bevarelse skulle vise sig i en forøgelse af BNP med 1,5 promille?

Skyldes den største markedsfejl, verden nogen sinde har set, ikke netop forestillingen om, at alt kan oversættes til pengestørrelser og andre abstrakte mål?

Lederen her i avisen i går om utilstrækkeligheden ved udelukkende at satse på det "økonomiske menneske" (på latin: Homo Economicus) skal ikke gentages her. For det opmuntrende er, at Stern-rapporten uanset sin dyrkelse af økonomisk vækst målt i BNP-størrelser ved sine mange anvisninger på de foranstaltninger, som markedet ikke skaber af sig selv, jo i praksis indleder et opgør med den abstraktionernes hærgen, som det rene marked formidlet af penge er udtryk for. Og som foranlediger fejlen

Pengene kender ikke grænser, Du kan altid forestille dig en krone, et pund, en dollar, en procendel af BNP lagt oveni. Men naturen har grænser. Det er, hvad klimatruslen belærer den ellers så abstraktionsfikserede menneskehed om lige nu. Det er ikke længere ligegyldigt, hvad den forgudede økonomiske vækst, materielt, sanseligt består af: Øget forbrug af uerstattelige naturmaterialer eller øget forbrug af glæden over, at giraffen findes?

Det er ikke længere ligegyldigt. Det er til at blive optimist af. Noget nær lalleoptimist.

Konkrete beslutninger

Og så kommer alt det kedelige: Regeringer, f.eks. den danske, internationale fora, EU f.eks. (lad nu for en gangs skyld USA slippe), der ikke kan komme fri af markeds-abstraktionen og træffe de konkrete beslutninger om mål og med, som naturen - dyrenes, planternes og menneskenes overlevelse - ifølge bl.a. Stern.rapporten kræver. Beslutninger, som det for så vidt er komplet ligegyldigt, om kan beregnes til økonomisk vækst eller tab.

Plus det knap så kedelige, at en toneangivende del af de foreløbig seks tusinde fem hundrede millioner mennesker, der befolker denne lille, overanstrengte klode, skal til at gøre sig klart, hvor megen ret hr. masaihyrde Sesophio faktisk har. Når han i avisen i går citeres for at give bilerne skylden for klimaforandringerne. Jvf. stadig Stern-rapporten

Enhver, der i dag under de givne forhold sætter sig bag rattet i en bil, ja blot på et af sæderne, er terrorist. Erkendelsen af det er førstebetingelsen for at markedsfejlen kan rettes.

Altså: Optimisme nu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her