Læsetid: 5 min.

Menneskelivets ukrænkelighed

Det frie, selvberoende individ lyder så rigtigt og som målet for ethvert ordentligt samfund. Men der ligger en dæmonisk nådesløshed i den frihed
10. juni 2006

Min vidunderlige mormor sad de sidste 13 år af sit liv i en stol på et plejehjem, uden kontakt med sin omverden. Hendes mørke var totalt, og naturligvis talte vi ofte om, hvad det dog var for et liv? Denne livlige, kærlige, smukke, energiske kvinde, som havde været så meget for så mange hele sit liv. Nu sad hun bare der og huskede ikke noget liv og vidste hverken, hvem hun selv var, eller hvem vi var.

En dag fik hun en alvorlig lungebetændelse, der stillede hendes børn i et dilemma. Var det virkelig meningsfuldt at sætte en behandling i gang for at forlænge et liv, der egentlig ikke var noget liv?

Der var så mange gode og fornuftige argumenter for at lade min mormor slippe ud af den sørgelige, glædesløse, afmægtige tilstand, hun var endt i. Skulle vi ikke lade hende få fred? Ville det ikke være det mest kærlige, det mest hensynsfulde over for det menneske, vi alle sammen elskede?

Jo, det ville det måske. Men da det kom til stykket, var det umuligt at træffe det valg. For min mor og hendes søskende ligger det så dybt i dem, at det ikke er op til mennesket at bestemme over liv og død. Det ville være som at fælde en dom over deres mors liv, som det ikke tilkom dem at fælde. Som det ikke tilkommer nogen mennesker at fælde over andre menneskers liv.

Vores opgave over for hinanden er at være dem, der følger med, glæder sig med hinanden, sørger med hinanden, lider med hinanden. Lader hinanden vide, at livet er en tomandssag, og at vi ikke er alene, når det bliver svært. Men vi kan ikke fælde den dom, at det svære liv ikke er et menneskeværdigt liv.

Min mormor blev behandlet for sin lungebetændelse, og hun levede flere år efter. Hendes børn traf et valg, som mange måske vil hævde var uforsvarligt, meningsløst, og måske endda hensynsløst over for min mormor. Det var et valg, som udsprang af det religiøse livssyn, min mormor selv havde lært dem. Men i både spørgsmålet om aktiv dødshjælp, scree-ning af fostre, abort og kunstig befrugtning af lesbiske og enlige kvinder skrev chefredaktør Palle Weis forleden i sin leder, at disse sager i al deres kompleksitet simpelthen er for vigtige til at blive overladt til "mavefølelser og religiøse forestillinger".

Det kan jeg på den ene side godt forstå. Uanset hvor meget jeg under lesbiske par at få børn, så siger min "mavefølelse" mig, at der er noget forkert ved, at man gerne vil have børn, men man vil ikke udføre den naturgivne seksuelle akt, der skal til, for at man kan få dem! Man vil gerne have sønner, men man vil ikke røre en mands krop med en ildtang, end ikke for at producere de små sønner. Er det rimeligt? Spørger min mavefølelse. Men jeg ved godt, at den ikke kan bruges til noget. I hvert fald ikke til at lovgive om noget, der er af så stor og afgørende betydning.

Ingen garanti

Jeg forstår også godt, at man skal gå varsomt med de religiøse argumenter. Af respekt for de mange medborgere i vores samfund, som ikke er religiøse. Og jeg er slet, slet ikke enig med de konservatives Bendt Bendtsen, som i debatten om kunstig befrugtning har brugt kristendommen som argument for at hævde, at et barn har krav på både en far og en mor. Det er en "kristen værdi", siger han. Men det er noget sludder. Det er en kristen værdi at behandle medmennesker, børn som voksne, med den anerkendelse, omsorg og kærlighed, som tilkommer ethvert Guds menneskebarn. Men en kernefamilie af far, mor og børn er desværre ingen garanti for, at et barn sikres kærlighed og tryghed.

Enhver tale om "gode gamle kristne værdier", som også Dansk Folkeparti fører i marken, er et langt stykke hen ad vejen heller ikke andet end "mavefølelser". Et udtryk for den grundlæggende, konservative klyngen sig til det sikre og kendte, som bor i os alle i større eller mindre grad. Det kan vi heller ikke bygge lov på.

Men når det så er sagt, så mener jeg nu alligevel, det er svært at komme uden om det religiøse, når vi er ude i de store, etiske dilemmaer.

Der er mange rigtig gode og menneskekærlige argumenter for f.eks. aktiv dødshjælp. Hvis vi har et menneskesyn, der i udgangspunktet tror på individet som uafhængigt og selvberoende, så er det svært at afvise en døende, men fuldt bevidst patients ønske om at få gjort en ende på sit smertefulde, udsigts-løse liv.

Lige så svært er det faktisk også, i den anden ende, at argumentere imod dødsstraf. Eller selvtægt. Har en person begået en frygtelig forbrydelse og taget et andet menneskes liv, hvorfor skal vedkommende så ikke bøde med sit eget? Det er da indlysende, for den menneskelige fornuft.

Det eneste, vi kan sætte op mod denne klare, retfærdige tankegang, er påstanden om, at mennesket ikke er selv-beroende. At vores liv hviler i noget andet, og at vi ikke er vore egne herrer og ikke bestemmer over liv og død. Hverken når det gælder vores eget liv eller andres.

Det kan vi så sommetider blive nødt til at gøre alligevel. Men lovfæster vi det selv-beroende individ, så er der ingen beskyttelse mere. Intet værn mod det hårde nåde-for-nåde samfund, hvor hævnen retfærdiggøres.

Og heller ingen sikring imod, at valget af min egen død går fra at være mit valg til at blive omverdenens krav. For når jeg nu kan vælge at lade både samfundet og mine pårørende slippe for besværlige, omkostningsfulde, syge mig, bør jeg så ikke træffe det valg?

. En nådesløshed, vi kun kan beskytte os imod med en etisk grundholdning, der tør tale selv den mest velargumenterede fornuft imod.

Det gør påstanden om ethvert menneskelivs ukrænkelighed. Og det er en religiøs påstand. Den kan slet ikke hævdes uden et religiøst menneskesyn.

Det er en påstand, der ikke vil gradbøjes og diskuteres, men kræver at vi alle sammen bøjer os for den, og om nødvendigt lider for den.

Etisk talt

Hver lørdag diskuterer Eva Holmegaard Larsen, Zubair Butt Hussain, Kit Louise Strand og Peter Tudvad på skift etiske spørgsmål og deres stigende betydning i den offentlige debat

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her