Læsetid: 4 min.

Menneskene blev bare ikke globale

Det er ikke så sjovt, og det er slet ikke dramatisk, men det er nok rigtigt: Der er ifølge den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen mere både-og end enten-eller i verden
5. oktober 2006

De ydmygede og de vrede bliver ikke længere venstreorienterede. Venstrefløjen taler ikke deres sprog, den oversætter ikke deres foragt og raseri til politik. Men det betyder ikke, at de ydmygede og og de vrede ikke findes mere.

Selvfølgelig gør de det.

Nu viser vreden sig som dyrkelse af stammefællesskaber, som vold og radikal religion, der både forkaster den venstreorienterede humanisme og den nyliberale markedsgørelse. Kampen mellem de dominerende og de dominerede er ikke længere en konflikt mellem rige og fattige, men mellem kosmopolitter og nationalister, mellem grænseløse globalister og nye stammedyrkere. Som den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen skriver i sin nye bog Rødder og fødder, der nu udkommer på dansk:

"De nye former for lukkethed, som er reaktioner på det bedrøvelige, men uomtvistelige faktum, at markedet og individualismen kræver stadig større dele af den enkeltes identitet, må behandles med forsigtighed."

Det er nemt nok at sige: 'Nationalisme er forkert, fundamentalisme er helt galt, og racisme kan vi slet ikke tolerere'.

Men alligevel må man ifølge Hylland være forsigtig: Den globale kapitalisme skaber muligheder for udfoldelse og frihed for de proaktive. Men den giver ikke tryghed. De, der ikke kan etablere sig som 'succes' på arbejdsmarkedet, står tilbage med en identitet som 'taber'.

Og her tilbyder nation, kultur eller religion ressourcer til at lægge et andet blik på sig selv.

Den nye dyrkelse af stammefællesskaber kompenserer for det, venstrefløjen ikke leverer. Den tilbyder tryghed:

"Da socialismen mistede sin sidste rest af troværdighed som kilde til tryghed, stod nationalisme, etnofas-cisme og politiseret religion parat til at udfylde tomrummet. Jo mindre markedet og individualismen har at tilbyde, desto mere nærliggende - jeg havde nær sagt rationelt - er det at gribe efter sådanne alternativer."

En effektiv kritik af de aktuelle tendenser til at fundere nye fællesskaber på gamle værdier kan ikke nøjes med at forkaste værdierne. Den kan ikke stille sig tilfreds med afvisninger. Den må ifølge Hylland Eriksen som udgangspunkt anerkende behovet for tryghed som frihedens tvilling, og derfor må den anvise alternative formuleringer af fællesskab, hvis den vil udfordre de 'reaktionære' tendenser.

Homo globalis

Rødder og fødder er skrevet som besindelse på den globaliseringsortodoksi, som hævder, at i den nye globaliserede verden har vi meget mere tilfælles med en kollega i Namibia end med vores overbo, som måske slet ikke har noget arbejde. Vores identifikationer skulle altså ikke længere være bundet af noget så gammeldags som 'sted', 'sprog' og 'nation'.

Men som Hylland pointerer: Selvom rigtig mange nordmænd er rigtig gode til engelsk, vælger langt de fleste alligevel at læse norske aviser på nettet i stedet for the Guardian eller New York Times. Sjovt nok viser også traditionelle tilhørsformer sig at blive styrket af internetkommunikation. Bare fordi internettets form er grænseløs behøver det ikke føre til en grænseløs kultur. Selvom vi skandinavere kan se tyske, engelske og amerikanske fjernsynskanaler, er det alligevel stadig nationale programmer, som bliver ved med at samle opmærksomheden. Hylland afmonterer præcist den måske dummeste myte om globaliseringen: Nemlig at mennesker ændres væsentligt, fordi de teknologiske muligheder ændres væsentligt.

"At tale som om vi alle er fritstillede i et postmoderne samfund, er lige så virkelighedsfjernt, som at tro man kan skabe homo sovieticus med nogle simple strukturelle greb. Verden er fragmenteret, mens jordboerne søger sammenhæng. Verden er utryg, men de fleste graviterer med tryghed. Verden bliver stadig mere globaliseret, men det fører ikke nødvendigvis til, at indbyggerne bliver mere globale."

Både-og

Som et tema går en nøgtern konstatering gennem Rødder og fødder:

"Der er mere både-og end enten-eller i verden".

Mellem de attraktive modsætninger, der skaber det gode drama og den lette journalistisk, er der en masse kedelige gråzoner. Når vi taler om fundamentalisme versus individualisme eller religion versus oplysning, sætter vi modsætninger, som gør det let at sige fra eller til og fremskrive en problematik som en fundamental konflikt. Disse modsætninger nedtones og afvikles langsomt i Rødder og fødder, som bestemt ikke er et skarpt analytisk essay.

Bogen læses, som man lytter til en behagelig lang samtale i radioen: Hylland siger lidt om 'identitet', snakker videre om 'personlighed' og fortsætter med at tale om 'den fælles fjende'. Han glider mellem anekdoter, et litterært citat, sociologiske overvejelser og aktuelle episoder. Positionerne analyseres og reflekteres ikke systematisk, men præsenteres, hvorefter Hylland erklærer sig lidt enig med den anden og måske mere enig med en anden. Behændigt og underholdende skifter han perspektiv, flytter fokus løbende og til sidst kommer den løse stil til at ligne en pointe: Der er mere både-og end enten-eller i verden.

nThomas Hylland Eriksen: Rødder og Fødder - identitet i en foranderlig tid. Oversat af Claus Clausen. 192 s., 238 kr. ISBN: 874125016

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her