Læsetid: 3 min.

Menneskeret på EU's tallerken

EU's charter om menneskerettigheder bliver med EU-forfatningen del af EF-retten. Professor Mads Bryde Andersen, der er kritisk over for Folketingets underordning af menneskeretten, blæser alarm
21. april 2005

Menneskerettighederne er til debat for alvor. En af de danske aktører, der har gjort sig bemærket, er professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, som for nyligt tid har beklaget, hvad han ser som en svækkelse af Folketingets magt i forhold til Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

EU forfatningen ,medfører at EU's menneskerettighedscharter bliver en del af EF retten.

Men charteret indfører ikke nye rettigheder, og udvider ikke EF-domstolens kompetencer. Det klargør dog den eksisterende retstilstand ved at samle alt i én tekst. Og det kan muligvis få antallet af retssager til at vokse.

I Berlingske Tidende tirsdag gik Bryde Andersen til angreb på inkorporeringen af EU's charter om borgerrettigheder, som han forudser vil skabe en ny retstilstand i medlemslandene, svække de nationale parlamenter og give borgerne endnu flere rettigheder end de i dag har i Det Europæiske Menneskerettighedscharter.

"Der er ingen tvivl om, at EF-domstolen får øget kompetence på menneskeretsområdet," sagde Bryde Andersen til avisen.

Galt i byen

Det danske justitsministerium er uenig. Det indskrevne EU-charter indeholder "næppe noget nyt i forhold til de rettigheder, som EF-domstolen allerede har fastslået, eller som fremgår af andre internationale retskilder", sagde Nina Holst-Christensen, som er ministeriets kommitterede i EU- og Menne-skeret tirsdag til Berlingske.

Justitsminister Lene Espersen fulgte op senere tirsdag i en pressemeddelelse, hvor hun sagde, at Bryde Andersen gik "helt galt i byen" i sin påstand om at traktatfæstelsen af charteret ændrer den gældende retstilstand i EU.

"Det værdifulde ved charteret er, at det samler de menneskerettigheder, som vi allerede kender i dag i EU, i én og samme tekst og derved synliggør de grundlæggende rettigheder og principper, som er en central del af grundlaget for EU. Charteret opstiller således de grænser, som EU skal respektere, når EU regulerer virksomhedernes og borgernes forhold. Jeg synes, at det er en kedelig forplumring af debatten at fremstille dette som om, at de nationale parlamenter herved mister magt til EU," lød det fra Espersen.

Rettigheder samles

Hvem har så ret?

Justitsministeren har mest - men det kan på den anden side ikke afvises, at indskrivningen af charteret i traktaten vil føre til flere sager ved EF-domstolen.

Dette fordi borgerne med den nye traktat får et langt bedre overblik over de rettigheder, som de har, og alene det, at synligheden forbedres markant for borgerne, kan forøge antallet af anlagte sager.

Sandt er det, at EU-charteret indeholder rettigheder, der ikke er beskyttet i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, idet der i teksten også er indskrevet rettigheder, der udspringer af andre retskilder f.eks., Genéve-konventionen, New York-konventionen om børns rettigheder, den europæiske socialpagt og eksisterende EU-lovgivning.

Det afgørende er, at charteret har 'kopieret' dem direkte fra andre konventioner, som allerede gælder i dag.

Ydermere er det vigtigt at huske, at rettighederne kun kan benyttes til at anlægge sager, ved EF-domstolen mod nationale myndigheder, når disse implementerer EU-lovgivning - ikke på alle mulige andre områder. Det kan man se i i charterets art. II-111, og EU-charteret kan heller ikke anvendes til at udvide EU's kompetencer eller skabe nye

opgaver for EU.

Hvad så med påstanden om, at EU-charteret vil give EF-domstolen øget kompetence på menneskerettighedsområdet? Her er svaret, at EF-domstolen allerede i dag har denne kompetence, men at charteret gør det klarere, hvilke rettigheder, der skal beskyttes.

Den største ændring med EU-forfatningen er en anden, nemlig at EF-domstolen vil blive underlagt den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Unionens borgere kan herefter klage til Menneskerettighedsdomstolen, hvis EU krænker deres fundamentale rettigheder, ligesom man kan i dag, hvis de nationale myndigheder krænker disse.

Rettigheder fastfrosset

Endelig er det rigtigt set af Bryde Andersen, at inkorporeringen af EU-charteret 'fastfryser' de rettigheder, som eksisterer på EU-niveau i dag, så det bliver sværere at fjerne dem. Dermed indskrænkes EU's handlefrihed (og de nationale parlamenters). Det bliver f.eks. umuligt at vedtage lovgivning, der diskriminerer kvinder, fjerner ytringsfriheden eller andre borgerrettigheder. Det er selvsagt et politisk spørgsmål, om man - som Bryde Andersen - mener, at politikerne skal have helt frie rammer til at vedtage de love, de ønsker, eller om det er positivt, at politikernes handlefrihed indskrænkes af fundamentale rettigheder, der (også) er fastlagt via EF-retten. For eftersom EF-retten står over national ret, er det jo således - også i dag - at man ikke kan unddrage sig den, uden at melde sig helt ud af Unionen.

Er man derfor modstander af eller kritisk over for de eksisterende borgerrettigheder, er det logisk, at man også er modstander af det EU-charter som ikke blot fastholder, men fastfryser rettighederne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu