Læsetid: 3 min.

Menneskeret er 'umoderne' i kampen mod terror

Den britiske justitsminister og den amerikanske minister for sikkerhed vil debattere menneskerettighederne – de gældende love er ikke brugbare mere, mener de, når det gælder om at bekæmpe terrorisme. Konkret vil amerikanerne lagre personlige oplysninger om europæiske rejsende i årtier
15. maj 2007

Den britiske justitsminister og den amerikanske minister for sikkerhed vil debattere menneskeret-
tighederne – de gældende love er ikke brugbare mere, mener de, når det gælder om at bekæmpe terrorisme. Konkret vil amerikanerne lagre personlige oplysninger om europæiske rejsende i årtier

BRUXELLES - Den britiske indenrigsminister, John Reid, sagde det lørdag i Venedig, den amerikanske sikkerhedsminister, Michael Chertoff, sagde det i går i Bruxelles: Menneskerettighederne er ikke tidssvarende mere, de skal moderniseres, så de ikke står i vejen for at bekæmpe terrorisme.

"Jeg mener, vi befinder os i krig," understregede Michael Chertoff, der i går besøgte Bruxelles for at mødes med Europa-Parlamentets menneskeret-komité.

"Men krig i det 21. århundrede er noget ganske andet end krig i det 20. århundrede, derfor burde vi overveje, om lovene ikke skulle tilpasses den nye situation," forklarede han. Hvis ikke vi finder en ny balance mellem sikkerhed og beskyttelse af borgerrettigheder, vil vi se "mange uskyldige dø i løbet af dette århundrede med terrortruslen foran os".

Den britiske indenrigsminister, John Reid, talte i weekenden i Venedig til et af de uformelle, men regelmæssige møder mellem justits- og indenrigsministrene i EU's seks største lande, de såkaldte G6-møder. Og han anslog samme tone:

"Vi bliver nødt til at modernisere loven, så vi stadig beskytter menneskerettighederne og lighed for loven, men den skal genspejle den virkelighed, de konflikter og de kampe, vi nu står overfor," sagde Reid ifølge BBC.

Han efterlyste politisk lederskab.

"Vi kan ikke overlade det hele til jurister."

Den britiske regering er flere gange kommet i clinch med menneskeretskrav, eksempelvis når det gjaldt om at deportere terrormistænkte og om at tilbageholde mistænkte i 90 dage uden anklage, skriver BBC.

Ifølge Reid er de gældende love lavet til konflikter, der ikke ligner dem, vi nu ser i Irak eller Afghanistan eller "kampen mellem internationale terrorister og demokratiske stater".

Hverken krigsret eller strafferetten dækker ordentligt de udfordringer, vi står overfor, mener Chertoff. Selvfølgelig går han - som tidligere anklager og forsvarsadvokat - hvad angår strafferetten ind for princippet om, at man er uskyldig, indtil andet er bevist. Men nu gælder det om at forebygge.

"Når man forebygger, må man ikke være snæret af langsomme procedurer, når tusinder, måske millioner af liv er truet. Deriblandt måske ens egne børn," sagde han indtrængende.

Konkret handler det i striden mellem USA og EU om efterretninger - kritikerne kalder det overvågning og indgreb i privatlivets fred.

"Efterretninger er det 21. århundredes radar," sagde Chertoff.

"Det handler om at skille dem, der udgør en trussel fra dem, der ikke gør."

De aktuelle forhandlinger mellem EU og USA drejer sig om de op til 34 oplysninger, USA kræver om hver flypassager, der rejser til USA.

En gældende aftale udløber i slutningen af juli, og mens europæerne hidtil kun har givet lov til at lagre oplysningerne, indtil aftalen udløber, ønsker amerikanerne at opbevare dem i årtier.

"Vi bruger ikke PNR (Passenger Name Record - passager-navnelister) for at skille folk efter race eller etnicitet," siger Chertoff.

"Det er ikke for at sætte et mærke på folk og erklære dem for farlige for resten af deres liv."

"Jamen, er det ikke netop for en stor del af livet, når amerikanerne vil lagre oplysningerne i 40 år," spurgte den hollandske parlamentariker Sophie In't Veld Chertoff under høringen.

Til det svarede den amerikanske sikkerhedsminister, at behovet for at overvåge længe er givet, for terrorister bruger år på at planlægge deres angreb. Desuden kan enhver bruge amerikansk lov til at klage, hvis man føler sig dårligt behandlet ved indrejsen.

Under den gældende aftale udleverer flyselskaber ved flyvninger til USA op til 34 oplysninger som navn, adresse, telefon, bank- og kreditkort, hvem man booker sammen, særlige menuønsker, om man har misset fly tidligere samt eventuelt særlige behov på grund af helbred eller andet.

EU har længe strittet imod aftalen om at udlevere oplysningerne, blandt andet har Europa-Parlamentet hævdet, at den var i strid med EU's egne regler, og taget striden helt til EF-Domstolen.

Men europæerne burde se det hele lidt mere filosofisk, mente Chertoff.

"I stedet for at følge de snævre regler, burde åbne demokratier kunne respektere hinanden".

Heller ikke på det niveau var de kritiske blandt EU-parlamentarikerne dog til at tale med. I stedet efterlyste en liberal og en socialdemokrat succes'er i demokratiets kamp om folks "hjerter og sind".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu