Læsetid: 3 min.

Menneskeretstango

15. november 1999

At beskæftige sig med menneskerettigheder, minder om at danse tango - det går et skridt frem og to tilbage."

Denne resignerede bemærkning kom Eitan Felner, lederen af den israelske menneskerettighedsorganisation B'Tselem, med på konferencen om politiske fanger i Israel og Palæstina, som blev afholdt på Christiansborg i lørdags.
Årsagen til hans mismod er, at den israelske Højesteret i begyndelsen af september i år dømte sikkerhedstjenesten Shin Bets systematiske anvendelse af tortur under forhør af palæstinensiske og arabiske fanger, ulovlig. Kendelsen er ganske vist et fantastisk fremskridt, men Eitan Felner frygter, at menneskerettighedernes næste dansetrin går den forkerte vej.
44 medlemmer af det israelske parlament Knesset reagerede nemlig med at stille et lovforslag, som legaliserer brug af tortur i bestemte forhørssituationer. Ordet tortur anvendes naturligvis ikke, men de såkaldte "særlige" forhørsmetoder," som Shin Bet anvender, er de samme som FN's Komité mod Tortur har klassificeret som tortur: eksempelvis når fangen bliver rystet hårdt og længe, forhindret i at sove i flere døgn, eller med en sæk over hovedet bundet til en lille skammel i mange timer.
Det står også skidt til med politiske fangers almindelige retssikkerhed i Israel. Især den udbredte anvendelse af administrativ tilbageholdelse - som i nogle tilfælde har strukket sig over fem år - hvor fangens forbrydelse eller forbryderiske hensigter ikke kan bevises, og han derfor aldrig kommer for en domstol.
Flere opinionsundersøgelser har vist, at et flertal af den israelske befolkning støtter Shin Bet's "særlige metoder." Og ministerpræsident Ehud Barak udtalte efter Højesterets kendelse, at selv om han respekterer dommen, så "lever vi altså ikke i Holland." Hvilket Eitan Felner hører som en omskrivning af, at Barak har tænkt sig at udnytte stemningen i befolkningen, og gøre lovforslaget til regeringens.

Det vil være et alvorligt tilbageslag for menneskerettighederne og den hårdt tilkæmpede internationale enighed om absolut forbud mod tortur, hvis Israel som det første land i verden legaliserer tortur. Først og fremmest får Det Palæstinensiske Selvstyre legitimeret sin egen umenneskelige behandling af fanger, tortur såvel som administrativ tilbageholdelse. Khader Shkirat, som er leder af den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation LAW, tegnede på konferencen et lige så dystert billede af selvstyrets retssystem og fængsler, som Eitan Felner tegnede af Israels. Det samme gælder for mange andre stater, der end ikke betragter demokrati som et plus-ord.
Som nævnt har et flertal af den israelske befolkning sympati for Shin Bets 'særlige' forhørsmetoder. Derfor skal presset på de israelske politikere komme udefra - og det skal komme nu, bad Felner på konferencen.
Han har ret: Det er hykleri, at USA og EU på den ene side accepterer Israel som medlem af Det Gode Selskab af Demokrater, og samtidig klapper fornøjet over, at Spanien vil stille Augusto Pinochet til regnskab for sine ugerninger i en retssal.
Khader Shkirat bad om, at USA og EU lægger et tilsvarende pres på Det Palæstinensiske Selvstyre, læs: At der bliver hæftet krav om en retsstat i halen på de bistandspenge, der sendes til Gaza og Vestbredden.
Kampen for menneskerettigheder og retssikkerhed i Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre er imidlertidtæt sammenvævet med fredsprocessen.
Ingen af konferencepanelets israelske og palæstinensiske deltagere nærede store forhåbninger om, at fredsforhandlingerne er på vej til at løse de fundamentale problemer. Raji Sourani, som er leder af Det Palæstinensiske Center for Menneskerettigheder i Gaza, fremhævede, at Barak i sin sejrstale på valgnatten den 18. maj tegnede fem røde linier: Der bliver ikke tale om, at vende tilbage til 1967-grænserne. Jerusalem skal være Israels, og kun Israels, Østjerusalem bliver aldrig hovedstad i Palæstina. De store bosættelser på Vestbredden skal fortsat være israelske. Palæstinensiske flygtninge må ikke vende tilbage fra deres eksil, og palæstinenserne må ikke oprette en hær.

Hvis fredsforhandlingerne resulterer i et Palæstina indenfor Baraks røde linier, bliver det en stat, der består af usammenhængende puslebrikker, adskilt af de store, israelsk kontrollerede gennemfartsveje (som palæstinenserne ikke har adgang til), som forbinder bosættelserne indbyrdes og med Israel. En stat under direkte fysisk overvågning og kontrol af Israel.
I så fald fortsætter konflikten mellem israelere og palæstinensere - og dermed undskyldningen for brug af tortur og administrative tilbageholdelser. Og som Raji Sourani sort profeterede:
"Jeg tror ikke, at Europa og USA har gjort sig klart, at oprettelsen af en sådan stat er det samme som at planlægge et mellemøstligt Kosovo." fris

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu