Læsetid: 6 min.

Mennesket finder sted mellem mennesker

Vi har mistet verden mellem os. Det gjorde vi allerede for lang tid siden. Vi lever nu i en ørken, men så længe vi lider i ørkenen, er der stadig håb. Så har psykologien og forbruget ikke fjernet de sidste anledninger til nye begyndelser
18. november 2005

Hun skriver et sted i sine tænkedagbøger:

"Alt afhænger af problemerne med at begribe den særlige menneskelige mangfoldighed."

Hele filosofien fra Platon og frem til Martin Heidegger har misforstået menneskene, fordi filosofferne har tænkt mennesket i ental. Således skriver Hannah Arendt både i sine tænkedagbøger og i den reviderede udgave af The promise of politics, som netop er udkommet på engelsk: Politik betegner ifølge Arendt menneskenes mangfoldighed. Det virkeligt menneskelige viser sig ikke i det enkelte menneske, men i det der finder sted mellem menneskene:

"Politik er baseret på menneskenes mangfoldighed. Gud skabte mennesket, men menneskene er et jordisk, menneskeligt værk skabt af den menneskelige natur. Fordi filosofien og teologien altid beskæftiger sig med mennesket, fordi alle deres udsagn ville være rigtige, hvis der kun fandtes et menneske eller to mennesker, har de aldrig fundet et gyldigt svar på spørgsmålet: Hvad er politik?"

Handling og tænkning

Selv beskæftigede Hannah Arendt sig i årtier med netop det spørgsmål under den forudsætning, at mennesker ikke lever og ikke bør leve, som om der var kun var et eller to mennesker. Hendes længe ventede Tænkedagbøger skrevet i perioden 1950 til 1973 udkom i 2002. Her udfolder Arendt koncise meditationer over forholdet mellem handling og tænkning, politik og filosofi, fødthed og vores dødelighed. Som hun skriver i en optegnelse fra november 1969:

"Hvis handling er svaret på fødthed og derfor mulighedsbetingelsen for frihed, så er tænkning svaret på dødelighed, nemlig den altid eftertragtede afdækning af, hvorfor døden er god: Den er god, fordi den muliggør fødslen - altså den negative betingelse for frihed."

Mens filosofferne har bestemt mennesket ud fra døden, tænker Hannah Arendt mennesket ud fra dets fødsel. Det får afgørende betydning for hendes perspektiv: Vi fødes ind i et fællesskab af forskellige mennesker, og muligheden for at handle mellem mennesker er betingelsen for frihed. Over for døden derimod er vi alle alene. Som de store filosoffer som Hegel, Kierkegaard og Heidegger anfører: Konfronteret med døden erkender vi vores basale ensomhed, for døden er en individuel begivenhed. Hvis man bestemmer den menneskelige tilværelse som 'væren-til-døden' eller 'sygdommen til døden', bliver ensomheden det fundamentale eksistentielle vilkår. Men hvis man omvendt som Arendt betoner fødtheden, tilskrives det fælles liv primat. I en anden aforistisk optegnelse fra tænkebøger polemiserer hun mod drømmen om udødelighed:

"Ønsket om jordisk udødelighed er blasfemisk, ikke fordi det vil afskaffe døden, men det fordi det benægter fødslen."

Politik

Hannah Arendt udgav i 1958 hovedværket Menneskets vilkår, som var et forsøg på at afklare vanskelighederne med at begribe den særlige menneskelige mangfoldighed.

Hun skildrede her tre typer aktivitet: arbejde, fremstilling og handling.

Arbejde er forarbejdning af naturen til forbrug som for eksempel tilberedelse af mad. Det følger en organisk cyklus af tilblivelse og forbrug. Fremstilling finder sted, når mennesket trækker noget ud af naturens kredsløb og gør det til en blivende genstand. Når man forarbejder træ, så det bliver til en stol, fremstiller man. Fremstilling udfoldes som en relation mellem et subjekt og et objekt, mens handlinger finder sted i subjekt-subjektrelationer. Fremstilling kan forudsiges, mens menneskelig handling er spontan og udforudsigelig.

Det farlige ved de moderne teorier om social adfærd er ifølge Hannah Arendt ikke, at de er urealistiske, men at de kan ende med at blive virkelighed, hvilket ville betyde udryddelsen af det frie menneske.

Når man planlægger andres liv og konstruerer sandsynligheder for adfærd, betragter man dem som objekt for fremstilling og ikke som frie handlede mennesker. Totalitarismerne eliminerer den menneskelige frihed og muligheden for at handle politisk.

Men Hannah Arendt ser også forfaldstendenser i de liberale demokratier, som domineres af økonomiske nyttehensyn. Når man tænker i midler og mål, tænker man efter fremstillingens logik. Og når nytteperspektivet dominerer alle andre perspektiver, ender politik ifølge Hannah Arendt som en totalitær mekanik. Så er brydningen af forskellige perspektiver erstattet af optimeringer af det overordnede perspektivs dominans.

Lovgivning

Heller ikke lovgivning som aktivitet tilfredsstiller Arendts normative kriterier for politik: Hun sammenligner lovgivning med at bygge en mur rundt om byen, arbejde med at udarbejde love er også en slags fremstilling.

Arendts udvikling af sine begreber om politik, handling og frihed fungerer i Menneskets vilkår ofte som normative alternativer til det moderne forvaltning af samfundet. Disse positiver termer fungerer i bogen mest negativt som markering af alt, der i hvert fald ikke er politik.

Derfor forestillede Hannah Arendt sig efter udgivelsen af Menneskets vilkår, at hun ville skrive en lille bog under titlen Introduktion til politik. I begyndelsen af 60'erne tænkte hun bogen i et større omfang: Nu skulle den være et systematisk værk i to bind om politik. Men bogen blev aldrig færdig. I 1993 blev hendes foreløbige manuskript udgivet på tysk som Was ist politik? Efter udgivelsen af tænkedagbøgerne er notater om politik derfra sat sammen med det foreløbige manuskript og optegnelse til en bog om marxismen, der heller ikke blev færdig i Arendts levetid, som nu er kommet som The promise of politics. Her svarer Arendt på spørgsmålene 'hvad er politik?', 'Hvad er betydningen af politik?' og 'har politik stadig betydning i dag?'

Hun besvarer systematisk og præcist sine spørgsmål: Politik er handling mellem mennesker som udfoldet i den græske polis, og betydningen af politik er udfoldelse af menneskets frihed. Det, der truer muligheden for politik i dag, er, at rummet mellem menneskene forsvinder. Dette rum kalder Arendt med inspiration fra sin mentor Martin Heidegger for 'verden'. I stedet for politik har vi nu psykologi: Den enkeltes arbejde på sig selv som sygdomsbehandling i stedet for fælles handling i et åbent rum, som giver mulighed for anerkendelse og beundring. Efterhånden som dette rum mellem mennesker forsvinder og politikerne forfølger velstandsakkumulation og således lader hensyn til livsfornødenheder invadere det fælles rum, forandres verden til en ørken:

Kærligheden

"Både psykologi forstået som den disciplin, der tilpasser menneskelivet til ørkenen og de totalitære bevægelser, hvor falske handlinger eller pseudohandlinger bryder igennem den dødelige tavshed, kommer som trusler mod de to menneskelige egenskaber, som gør os i stand til at forandre ørkenen og ikke bare os selv; nemlig lidenskab og handling."

I tænkedagbøgerne arbejder Arendt med en fjerde aktivitet som supplement til arbejde, fremstilling og handling: kærligheden, den private lidenskab. Denne fjerde dimension betones sporadisk, men udvikles ikke i sit fulde omfang.

På sin vis fastholder Arendt den undergangsvision, der kendetegner Mennesket vilkår, men som hun også siger: Psykologien som modefænomen er tegn på, at vi ikke kan klare os i den verdensløse ørken, hvor forhandling og handling er erstattet af forbrug og nyttehensyn. Politik er farligt, det er klart. Den spontane og uforudsigelige handling mellem mennesker bliver risikabel, efter vi har udviklet atomvåben, som kan udslette hele fundamentet for vores eksistens.

Men fødtheden betyder også, at mennesket er karakteriseret ved at kunne sætte nye begyndelser. Og selv i ørkenen er der oaser af tænkning og kunst, som ikke kræver handling mellem mennesker, men kan blive anledning til handling og sætte noget nyt i gang. Sådan en oase er Hannah Arendts egen tænkning, uafklaret åbnende og afdækkende. Disse åbninger bliver hverken afklaret i tænkedagbøgerne eller The promise of politics, men det er netop begyndelser. Begyndelser som er åbne for læsninger og opgør med mennesket i ental, det økononiske perspektivs herredømme og den foreløbige afslutning på politisk tænkning.

Hannah Arendt: The promise of politics. 218 s., 25 us dollar. Schocken books ISBN 0805242139

Hannah Arendt: Denktagebücher 2 bind 1231 s., 118 euro. Piper Verlag ISBN 3492044298

Det menneskelige vilkår udkom på dansk i dette efterår på forlaget Gyldendal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her