Læsetid: 4 min.

Menneskets tilbøjeligheder

Det økonomiske menneske blev opdaget og afdækket i den skotske oplysning, som nu præsenteres i en strålende tekstsamling
16. december 2006

Kan et samfund hænge sammen, hvis alle forfølger deres egne personlige interesser?

Det traditionelle svar er naturligvis: Nej. Hvis ikke vi undertrykker vores egoisme, følger en fælles moral og respekterer den sociale ordens hensyn, falder samfundet fra hinanden.

Men den hollandsk-fødte filosof og humorist Bernard de Mandeville udfordrede med sit lange digt Det utilfredse bistade eller Slyngler gjort hæderlige i 1705 den almindelige opfattelse af, hvad der bandt et samfund sammen. Han skriver om et fiktivt bistade, hvor alle dem, der starter virksomheder og laver forretning, bliver kendt som bedragere, bondefangere og snyltere, fordi de følger deres egeninteresse:

"Og alle disse med ondt i sinde/Brugte snedige tricks for at vinde./ Uden at betænke sig de snød/Sig til den ærlige nabos levebrød. Disse blev kaldt slyngler af navn/ men var til samfundets gavn".

De, der handler umoralsk, bidrager til samfundets samlede velstand, når de producerer for at berige sig selv. Moralen står altså i vejen for udvikling af pomp og pragt, når den bestemmer de handlende som slyngler. Bernard de Mandevilles digt, der siden blev udgivet som bog flankeret af hans forklarende essay, sætter en kollision mellem en moralopfattelse og den nye markedsøkonomis betingelser på spidsen: Hvis vi alle var dydige borgere, ville de fattige miste job og alle blive forarmede. Det forunderlige ved markedsøkonomien er, at det får utilsigtede, positive konsekvenser for de andre som helhed, når den enkelte forfølger sin egen interesse:

"Laster besad fattige som rige/Men helheden fungerede uden lige."

Skotsk oplysning

Digtet præsenteres for første gang på dansk i en fin tekstbog redigeret af Mikkel Thorup, introduceret af idehistorikerne Jens Erik Kristensen og Mads P. Sørensen, og med oversættelser af boguddrag og essay af de tre skotske oplysningstænkere Adam Smith, David Hume og endelig den mindre kendte, men bestemt interessante Adam Ferguson. De skotske oplysningstænkere reflekterer over forholdet mellem egoisme og altruisme, mellem økonomi og politik og mellem kort- og langsigtede egeninteresser. Andre oplysningstænkere fokuserede på overgangen fra naturtilstanden til indgåelse af samfundskontrakten eller på, hvordan man af den rene fornuft kunne udlede principper for en fælles moral. De skotske tænkere derimod forkaster spekulationer over 'samfundskontrakten' og forestillingen om en rationalistisk moral:

"Alle generelle love er behæftet med fejl, når de anvendes på konkrete problemstillinger", som Hume skriver.

De skotske tænkere analyserer derimod det moderne samfunds virksomme bevægelseslove: De er empirister. De studerer de tilbøjeligheder, som driver folk i deres hverdagsliv. Adam Smiths betragtninger over arbejdsdelingen er karakteristiske:

"Mange fordele udspringer af arbejdsdelingen, men den er oprindelig ikke et resultat af en menneskelig visdom, der forudser og intenderer den velstand, den giver anledning til. Den er en nødvendig, om end langsom og gradvis konsekvens af en bestemt tilbøjelighed i menneskets natur, som ikke umiddelbart stiller en sådan omfattende nytte i sigte: tilbøjeligheden til at bedrive handel, tinge om priser og udveksle ting."

Økonomien kan ikke planlægges af en overvågende fornuft. Filosoffernes opgave er ikke at udpege den universelle morallov på himlen over vores hoveder, som Kant gjorde i den tyske oplysning. De skal studere og assistere 'udviklingen' og indgå i arbejdsdelingen ved at foreslå opfindelser, som kunne effektivisere produktionsapparatet.

Arbejdsdelingen, som Smith berømt og begejstret eksponerer de kolossale produktivitetsfordele af i dette afsnit fra Nationernes velstand, er resultat af en evolutionær udfoldelse af menneskets naturlige tilbøjelighed til at bytte med hinanden. Det civilisatoriske fremskridt er et socialt faktum, som bevises af effektivisering, arbejdsdelingen og velstanden i samtiden. Økonomien beskrives som en natur med sine egne processer, som politikken netop ikke skal styre, men sikre ubesværet udfoldelse. Smith udlægger det økonomiske kredsløb som et civilsamfund uden for staten. Det politiske samfund skal i stedet stå for forsvaret mod ydre fjender, opretholdelse af ret internt i staten, infrastruktur og uddannelse af befolkningen. Smith erkender, at arbejdsdelingen fører til monotone rutiner, som betyder, at folk mister blikket for helheder i den sociale orden. Så de skal i skole:

"Et uddannet og intelligent folk er desuden altid mere anstændigt og ordentligt end et uvidende og dumt folk".

Langsigtet egeninteresse

David Hume sætter en interessant distinktion til forsvar for den sociale orden. Hvis borgerne kun fulgte deres umiddelbare grådighed, ville samfundet ikke hænge sammen. Men Hume konstaterer, at samfundet aktuelt består, fordi folk skelner mellem deres kortsigtede og langsigtede egeninteresser: Borgerne bringes til en forståelse af samfundet som beskyttelse af deres egen sikkerhed og garant for deres ejendom.

Humes spinkle forsvar for det fælles er ikke tilstrækkelig for Adam Ferguson, der problematiserer egeninteresse som socialt fundament. Hvis borgeren reduceres til det økonomiske menneske, som de økonomiske liberalister advokerer, svækkes det retfærdige fællesskab. Hvis offentligheden reduceres til en markedsplads, udvikles velstand, men også kræmmermentalitet og ulighed:

"Handelsstederne bliver muligvis frekventeret, og mængden jagter måske den rene underholdning, mens folk trækker sig tilbage til den private bolig, uvillig til at betragte de problemer, der opstår ved iagttagelser og opmærksomheder, som det måske er en del af den politiske overbevisning at regne for betydningsløse og en æressag at foragte."

Det økonomiske menneske både præsenteres og problematiseres i denne glimrende indføring til den skotske oplysning. Teksterne er åbninger til større sammenhænge; det gælder ikke kun oversatte uddrag, der viser hen til originale værker, men også den suveræne, præcise og udførlige præsentation af fællesnævnerne for den skotske oplysning, som idehistorikerne Jens Erik Kristensen og Mads P. Sørensen har forsynet værket med. Bogen viser, at oplysning ikke kan resumeres som én ideologi. Oplysningen er mangfoldig og ikke mindst fra starten også oplysningskritik. Og senere tænkere vil hævde, at disse refleksioner over forholdet mellem fornuft og moral, egeninteresse og almenvilje danner en ræsonnerende offentlighed, som overskrider den rene velstand og giver mulighed for at forbinde individualister i samfund af borgere.

R

* Den skotske oplysning. Tekster af Bernard de Mandeville, Adam Smith, David Hume & Adam Ferguson. Redigeret af Mikkel Thorup. Introduktion: Jens Erik Kristensen & Mads P. Sørensen. 267 s., 198 kr. SLAGMARKS Skyttegravsserie. ISBN 8791041104

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her