Læsetid: 4 min.

Mens vi venter på ... noget

Med 'Rejser i scriptoriet', som danskerne kan læse før alle andre, har Paul Auster skrevet en af sine til dato mest gådefulde og skuffende romaner
3. juni 2006

Det er bøger som Rejser i scriptoriet, der er skyld i, at den amerikanske forfatter Paul Auster aldrig bliver et rigtigt varmt navn i sit hjemland.

Hans forrige roman, Brooklyn dårskab (2005) var ellers nær ved at skaffe ham et kommercielt gennembrud takket være en varm og veloplagt tone og en lettilgængelig fortælling om en stribe kulørte eksistenser i nabolaget med udsigt til Manhattan.

Denne gang tropper Auster (f. 1947) imidlertid op i sit mest intellektuelle og metafiktive humør med en lille, gådefuld roman, der groft sagt er en lang dialog med andre værker fra egen hånd, og med et plot, der får en til at tænke på, hvad litteraten B.R. Myers skrev i magasinet Atlantic Monthly tilbage i 2001:

"Auster kender til alle reglerne for at skrive pseudo-intellektuelt - jo sværere det er at blive hængt op på en enkelt idé, jo nemmere er det at skjule, at man ikke har nogen ideer overhovedet."

Anderledes forholder det sig på det europæiske fastland, hvor vi blandt andet elsker forfatteren, fordi han med klare referencer til 'vor egne' Beckett og Kafka tør skrive om, hvor tilfældigt livet er uden par tout at lade sine hovedpersoner gå på jagt, til tyrefægtning, i krig eller i kødet på yngre kvinder i en uendelighed. Poker spiller de til gengæld, men det er vist mest fordi, det handler om at forsøge på at sætte tilfældighederne i system og således afspejler menneskets lod i tilværelsen.

Så skulle alle generaliseringerne vist være på plads og udelukkende nævnt for at kridte banen op, inden denne signatur, der for lige at understrege det, er lige så glad for Austers hovedværk Tilfældets musik (1991) som for Hemingways Den gamle mand og havet (1952), fælder sin dom over Rejser i scriptoriet.

Inden da skal det dog med, at europæernes kærlighed til Auster synes gengældt, i hvert fald får vi ofte hans værker på vores respektive sprog, inden amerikanerne gør det. Forrest i køen står danskerne nu for fjerde gang i træk takket være forlæggeren Per Kofods venskab med forfatteren.

En skyldig amerikaner

Rejser i scriptoriet fortæller om den aldrende mr. Blank, der sidder indespærret på et værelse, der bliver overvåget af et kamera, og hvor alle genstande er påklistret et mærkat med dets navn på.

Som mr. Blanks eget navn antyder, aner han ikke, hvorfor han holdes indespærret, hvor han kommer fra, eller hvad der kræves af ham:

"Måske har han altid været her; måske er det her han har boet siden den dag han blev født. Det han ved, er at hans hjerte er fuldt af en uhjælpelig skyldfølelse. Samtidig kan han ikke frigøre sig for en fornemmelse af, at han er offer for en frygtelig uretfærdighed."

På skrivebordet ligger et manuskript skrevet af et fremtrædende medlem af Kontoret for Indenrigsanliggender.

Han hedder Graf og er efter en mission, hvor han er blevet beordret til at finde en mistænkt dobbeltagent, endt i nogenlunde samme situation som mr. Blank blot med en dødsdom hængende over hovedet.

Med jævne mellemrum læser mr. Blank i manuskriptet, desuden får han besøg indimellem, blandt andet af Anna Blume, der er blevet 35 år ældre, siden vi sidst mødte hende i Austers dystre fremtidsvision I det sidste land (1987). Den gang dukkede hun op som en bemærkelsesværdig kærlig heltinde i et følelseskoldt univers. Nogenlunde samme funktion tjener hun denne gang, hvor hun blandt andet giver mr. Blank en grundig vask, han sent vil glemme.

Hvad hun - og de andre figurer fra Austers tidligere bøger, der også rumsterer undervejs - ellers har at gøre i historien om mr. Blank står hen i det uvisse.

Og sådan er det med det meste i denne roman, der i øvrigt henter sin titel fra en af Martin Frosts romaner i The Inner Life of Martin Frost, som er en af Hector Manns film i Austers roman Illusioners bog (2002)!

Rejser i scriptoriet er på en gang nem og svær at læse.

Tonen er som sædvanligt lun og inciterende - og tak til Jørgen Nielsen for atter en fremragende oversættelse, som vi i sagens natur ikke har mulighed for at sammenligne med originalen - men den ellers langt hen ad vejen besnærende handling skæmmes af indslag, der veksler mellem det gådefulde og det prætentiøse.

Til slut fristes man ligefrem til at citere den efterhånden mere og mere forvirrede mr. Blank, der på et tidspunkt udbryder: "Hvornår holder dette vrøvl op?".

Det er muligt, at Rejser i scriptoriet er tænkt som en kommentar til dagens USA, hvor folk fængsles uden rettergang, sendes på tvivlsomme missioner med livet som indsats, og hvor ingen rigtig vil stå ved deres skyld eller se fortiden i øjnene.

I så fald bidrager den ikke med noget synderligt originalt til debatten. Det er også muligt, at Paul Auster blot skulle have en bagatel ud af systemet.

Paul Auster: Rejser i scriptoriet. Oversat af Jørgen Nielsen. Forlaget per Kofod. 167 sider. 248 kr. ISBN 87-91654-27-0. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her