Læsetid: 5 min.

Mens vi venter på tilfældets skønhed

9. juni 2006

Jeg håber ikke, min kone læser dette, men der er intet så overflødigt som åbningskampe ved VM i fodbold. Det skulle da lige være de indledende puljekampe mellem Adidas, Puma og Nike, undskyld, mellem de 32 bedste hold i hele verden, undskyld, mellem de hold, som via et sindrigt, segmentstrategisk, geopolitisk spil på organisatorisk topplan har fået muligheden for at henrykke vort liv, udvikle vor æstetiske sans og forstærke deres nationale brands i en tid, hvor enkeltstatstanken ellers for længst er dømt offside.

I gamle dage, og det er nu om dage ikke længere siden end otte-ti år, fyldte et VM medieverdensrummet. At dømme efter de danske avisers forskræp og ensartede specialtillæg håber bladdirektørerne, at det vil ske igen. Tyskerne ved bedre. I Tyskland har Institut für Demoskopie udført en repæsentativ rundspørge. Kun 13 procent af de adspurgte regner med, at Tyskland vil være et af de to hold, når finalen fløjtes op den 9. juli. Og om fodboldens rolle for Tysklands anseelse i verden har paneldeltagerne intet entydigt at sige. Nationalismen er sat på vågeblus. Det har de tyske spillere også selv gjort alt for at sætte forventningerne på. Nok har der til de åbne træningspas for das Team, die Nationalmannschaft, været flere tilskuere end til FCK-Brøndby, men tyskernes anfører, den kommende Chelsea-spiller, Michael Ballack, har løftet det gule kort mod VM-drømmerne. "Dette hold laver fejl, og det er derfor, jeg går en smule usikker ind i turneringen," sagde han i onsdags til Berliner Tagesspiegel. Selv står han over i åbningskampen. En meget omtalt lægskade viste sig at være mere reel end taktisk.

Til berliner-avisen sagde Ballack også: "Vi skal bare ikke glemme, at vi ikke har et hold som i 1990 eller bare ved EM i 1996. Disse hold havde mange flere etablerede spillere med international erfaring," sagde Ballack, som interessant nok er en succesfuld genforeningshistorie fra DDR. Bundestrainer Jürgen Klinsmann, som selv blev verdens- og europamester de to nævnte år, har ikke kunnet skjule sin irritation over Ballacks medietække. "Det er det samme ved hvert eneste VM. Vi snakker vores chancer ned, men efter de første par kampe hopper alle op på vognen og rider med på bølgen. Jeg håber, vi kan få fansene med os med en sejr over Costa Rica," siger Klinsmann ifølge Ritzau.

Karisma og Kahn

Chancerne er store. For selv om alt selvfølgelig er gået korrekt til, kunne man sagtens få den tanke, at puljesammensætningerne, og især af Pulje A, ligner aftalt spil, der skal forvise fodboldens grundlæggende charme, tilfældets skønhed, til nostalgitilbageblikkene på FIFA's hjemmeside. For hvordan tro på, at Tyskland ikke kommer videre til ottendedelsfinalerne? Taber de til Costa Rica? Nej. Taber de til Ecuador? Nej. Spiller de uafgjort mod Polen? Tja. Og bliver det andre end Polen, der følger med Tyskland over i næste runde? Sover Dolly Parton på maven?

Men derfor har Ballack alligevel en pointe, og han har ikke været bange for at sige den højt. Hvis man hører til dem, der synes tysk fodbold er effektivt, men kedeligt, så skal man bare se det nye tyske landshold- Det er ikke engang særlig effektivt, og er - ud over Ballack - uden de profiler, der får fodbold til at gøre en forskel i underholdningsindustrien. Det er ikke det samme, som at holdet er uden talenter, men nr. 11, Miroslav Klose fra Werder Bremen, har nok målnæse, men ingen udstråling, og hans frontkollega Lukas Podolski har fremtiden for sig, hvis ikke han bliver spundet ind i det kändis-net, der allerede har trådene ude efter ham. Prinz Poldi kalder ugepressen ham. Og så er der ligesom dømt Becks. I forsvaret repræsenterer Jens Nowotny rutinen, og i mål står Arsenals Jens Lehmann. Han blev Klinsmanns førstevalg på den post og fortrængte rivalen og uvennen Oliver Kahn efter en medierunde, der næsten kastede flere spaltecentimeter af sig end historierne om Murens fald. Kahn har sat sig til rette på udskiftningsbænken i sikker forvisning om, at Klinsmanns tålmodighed med Lehmann vil være stærkt påvirkelig af folkestemningen. Omvendt findes der kun én topmålmand, der er mere ukarismatisk og driftsikker end Lehmann. Han hedder Oliver Kahn.

Aftenens miniputmodstander, Costa Rica, har to gange skrevet sig ind i fodboldhistorien. De chokbesejrede Skotland 1-0 og Sverige 2-1 i 1990, og gjorde det hæderligt med deres sydamerikanske, temposkiftende småbold ved sidste VM. Men de har ikke imponeret i kvalifikations-turneringen, hvor de kun kom videre på bekostning af basketballnationen Cuba på reglen om flere udebanemål. Holdets svaghed er manglende bredde. De fleste spillere tjener deres penge i den hjemlige turnering, hvor der er længere mellem top og bund end i SAS-Ligaen. Mest seværdig er angriberen Paulo Wanchope fra CS Heridiano.

Fra Andes til Ruhr

Puljens andet latinamerikanske hold, Ecuador, vandt kun en enkelt udebanekamp i sin kvalifikationspulje. Men på hjemmebane 2.820 meter over havet i Quito vandt de det meste. Derimod er ingen af testkampene i Europa blevet vundet. Man har bl.a. tabt til Makedonien - Makedonien! Læg dertil, at Gelsenkirschen og omegn ikke er kendt for sine Andes-agtige højdedrag, så det går nok holdet, som det gik ved sidste VM, som man måtte forlade efter de indledende puljekampe. Inden har den aldrende elegantier og kortvarige Barcelona-spiller, Augustin Delgado, sikkert gjort en enkelt modstander eller to forvirret.

Måske allerede i aften, hvor åbningsdagens anden kamp står mod Polen, som er med på renommeet. Polakkerne var sådan et hold, vi elskede at se dengang, man glædede sig til at se fodbold på tv, fordi det endnu ikke var blevet til masseproduktion. De forenede fremdrift og feinschmeckeri, da de var bedst, men de to VM-bronzemedaljer står noget irrede i erindringen. De blev uddelt i 1974 og 82. Alt andet lige klarede Polen sig fint i kvalifikationen, hvor de blev to'er i deres gruppe efter England, og hvor Liverpool-keeperen Jerzy Dudek gjorde så god fyldest, at det var en sensation, at landstræner Pawel Janus frasorterede ham til fordel for Celtic's Artur Boruc. Fra samme hold kommer angriberen Maciej Zurawski. Han kan både spille bold og score mål. 20 blev det til for Celtic i afvigte sæson og syv i kvalifikationsrunden. Polen er p.t. nr. 23 på FIFA's verdensrangliste. De er sikkert rykket nogle pladser op, når VM er ovre.

Først venter dog åbningskampene. Og med statistikken i ryggen tegner de til at blive en målfattig affære, hvor det mest spektakulære givet bliver, når hele Tysklands modelmutter, Claudia Schiffer, bærer VM-trofæet, Jules Rimet-pokalen, ind på stadion, ledsaget af legenden, der aldrig vil dø: Pele, manden der om nogen symboliserer kærligheden til fodbold som lige dele leg og lidenskab.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her