Titlen på den netop udsendte pjece 'Få tilskud til en mentor - det ender med at bliver en god investering' viser, at udgiverne: LO, DA, KL, Integrationsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke ved, hvad der er kernen i begrebet en mentor.
Mentorordningen er ellers det store mantra, når der tales om integration på arbejdsmarkedet af mennesker med særlige vanskeligheder. Det være sig flygtninge og indvandrere, ledige med særlige problemer eller syge og handicappede. .
En mentor tilhører i princippet civilsamfundet og er hverken en lønmodtager, der ledes og fordeles af sin arbejdsgiver eller en professionel f.eks. en socialrådgiver fra det offentlige.
Mentorordningen trækker på de kræfter mellem mennesker, som har med tillid, medfølelse, ansvar, fortrolighed og fællesskab at gøre. Mange arbejdspladser har da også mentorordninger som led i deres sociale ansvar og ønske om mangfoldighedsledelse, uden at de får tilskud fra det offentlige.
Det centrale i ordningen er ikke, at der falder en skilling af til arbejdsgiveren, fordi en hjemmevant og respekteret kollega med hjertet på rette sted bruger tid på at være mentor for en nyansat med særlige vanskeligheder. Fungerer mentorordningen ikke sådan, er den uden værdi uanset tilskud og investering.
Når Statens Seruminstituts Analyseafdeling tager elever fra Kofoeds Skole med henblik på afprøvning, oplæring og i bedste fald ansættelse som enten laborantmedhjælper eller laborantelev, er pengene ikke det afgørende.
Det er derimod det otte ugers ophold, eleven først har haft på Kofoeds Skole, derefter samarbejdet mellem skolen og instituttet og ikke mindst den kultur og omgangstone, der er i analyseafdelingen. Her medvirker alle kollegaer som mentorer og pengene, der kommer ind i form af 20-30 timers løn for tre måneders mentor-bistand, går til et glad arrangement for alle i afdelingen.
Forløbene har næsten hver gang ført til arbejde eller uddannelse, selv om der er tale om langvarige kontanthjælpsmodtagere med ringe eller ingen erhvervserfaring. Afdelingslederen understreger, at det gælder om at gøre mentoropgaven synlig og fælles. Omvendt får alle også glæden ved at se forvandlingen af de usikre kontanthjælpsmodtagere - der er altid mindst to af gangen.
Integration
Renholdningsselskabet R 98 har brugt mentorordningen til integration af etniske minoriteter. Her hedder mentoren læresvend. Der er flere af dem. De har fået et kursus i opgaven med særlig vægt på kommunikation, mobning, fordomme, religion, racisme og konfliktløsning med brug af rollespil.
Der er ingen særlige honorarer til hverken virksomheden eller til læresvendene, men de sidste har fået ansvaret for oplæringen til arbejdet og skraldemandskulturen.
De afgør siden hen sammen, om 'etneren' skal i R98 jobbank med henblik på fast arbejde og kursus til stort kørekort og kranfører.
Kollegaerne må leve med, at nydanskerne fortæller og skriver hjem, at de er ansat i lufthavnen, fordi det ikke er fint at arbejde med skrald i hjemlandet. Fællestillidsmanden understreger, at der er tale om gensidig integration, da nydanskerne ofte er meget bedre til at hanke op i andre nydanskere f.eks. fra grøntforretninger og restaurationer, hvis de sjusker med sorteringen og laver numre med deres affald.
Brancher med flaskehalse f.eks. byggebranchen kunne lære af R 98 i stedet for at klage over, at de etniske minoriteter ikke vil have med byggeri at gøre, fordi det er lavstatus i deres hjemland.
Kvindeintegration
KVINFO's stærkt stigende mentornetværk er landsdækkende og har til formål at koble alle slags danske kvinder med udenlandske kvinder, der skal integreres i det danske samfund, på arbejdsmarkedet og i øvrigt opnå tilhør i danske fællesskaber. Her gør man meget ud af at koble 'mentorparret' rigtigt, indgå forpligtende aftaler, lægge planer og følge op, så bekendtskabet bliver gensidigt og givende.
Der er ikke tale om et kulørt kulturmøde men om et personligt møde, som har alverdens aspekter og formål med vægt på både det venskabelige og faglige. Samarbejdet, tilliden og den gensidige nysgerrighed gør, at mange bliver venner.
KVINFO har fint fat på, at det er i overgangene til noget nyt, at det ofte går galt, og hvor der er brug for en håndsrækning, så overgang ikke får karakter af afgrund.
Spejler hinanden
Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet har også god indsigt i essensen i 'mentorskabet' - som den kalder det - når foreningen siger: "Ikke mindst kan en mentor som daglig kontaktperson være med til at åbne døre og få inkluderet den enkelte flygtning eller indvandrer i det sociale fællesskab, og det er et stærkt og vigtigt fundament for den fortsatte kompetenceudvikling og fastholdelse".
En mentor er en værner og fortaler i forhold til både ledelse og kollegaer.
Kommuner, der har sociale partnerskabsaftaler med virksomheder, som har påtaget sig at medvirke i udviklingen af det rummelige og mangfoldige arbejdsmarked, anbefaler virksomhederne at bruge mentorordningen.
Der kan søges om tilskud hertil i kommunen eller i AF afhængigt af, om der er tale om en ledig betalt af kommunen eller om en dagpengemodtager.
Der kan også gives tilskud til en mentor på uddannelsessteder.
Information har for øjeblikket serien 'De nye fællesskaber', der sætter fokus på, hvad der sker med fællesskaberne, nu hvor der pågår store samfundsmæssige ændringer, der anfægter og forandrer fællesskaberne. Også i den forbindelse er det ildevarslende, at pjecen har fået titlen 'Få tilskud til en mentor - det ender med at blive en god investering'.
Systemverdenen gør klog i at anerkende betydningen af livsverdenen og det civile samfund, da verdenerne spejler hinanden.
Gunvor Auken er socialrådgiver
