Læsetid: 4 min.

Mere aircondition, tak

6. juni 2002

»Når vi skal vurdere de mulige virkninger af klimaforandringer, er det vigtigt at anerkende, at amerikanske klimaforhold varierer fra Alaskas kolde vintre til de hede somre i Texas, og fra næsten ens temperaturer året rundt i Hawaii til stærke variationer i North Dakota. Hen over det brede spektrum af klimaforhold har amerikansk opfindsomhed og ressourcer gjort det muligt for lokalsamfund og virksomheder at udvikle sig.«USA’s Klimahandlingsplan 2002

Tilpasning er nøgleordet. Klimaet er under forandring, men det er ikke noget, som ikke kan klares med en sædvanlig portion amerikansk opfindsomhed og pionerånd. Sådan lyder tonen i den store nationale klimarapport, som USA’s regering netop har afleveret til FN, og som har vakt berettiget opsigt. Dels fordi den klarere end nogensinde før fra officielt amerikansk hold lægger ansvaret for klimaforandringer på de menneskeskabte drivhusgasser. Men også fordi den opregner en hel stribe virkninger af den globale opvarmning på amerikanernes egne landskaber, natur, landbrug og velfærd – for derefter at anbefale, at man tilpasser sig et ændret klima i stedet for at sætte alt ind på at bremse drivhuseffekten.
Det er rart at vide, at amerikanerne nok skal klare en smule opvarmning. For eksempel fastslår rapporten, at i det sydlige og det østlige USA vil sommerens hedebølger blive hyppigere og værre end i dag. Men ingen grund til bekymring: »Disse helbredsvirkninger kan mildnes af forholdsregler som f.eks. øget brug af airconditioning,« hedder det i rapporten.

SÅ selv om rapporten bærer den pågående titel Climate Action Report 2002, hvilket vel kun kan oversættes til »Klimahandlingsrapport«, så er der ikke lagt op til handling – i hvert fald ikke af den slags, som vi europæere og store dele af resten af verden efterlyser. Flere aircondition-apparater i Houston og Chicago redder i hvert fald ikke klodens klima – de vil paradoksalt nok faktisk bidrage til at forværre problemerne endnu mere, idet aircondition også sluger store mængder energi. Markedet for aircondition-apparater vil i hvert fald vokse, og det vil den amerikanske økonomi som helhed også gøre, konkluderer rapporten, og det uanset, om klimaforandringerne bliver moderate eller voldsomme. Det gælder bare om at forberede sig og tilpasse sig de forandringer, der kommer.
På et område kommer den amerikanske tilpasningsevne dog til kort, må rapporten erkende. Den vilde natur er sårbar for klimaændringerne, netop fordi den ikke er underlagt menneskelig forvaltning, som kan indrette sig efter de ændrede forhold. Mange af de vidtstrakte naturområder og enestående nationalparker, som USA er så rig på, vil lide ubodelig skade. Højtliggende englandskaber i Rocky Mountains-bjergkæden vil forsvinde helt. Smeltende sne- og ismasser, der forsyner store flodsystemer med vand, kan tørre ud og fremkalde et sammenbrud i vandsystemerne. Marskområder langs kysterne vil blive oversvømmet, og store kyststrækninger vil blive udsat for ødelæggende stormfloder. De sydøstlige skove vil undergå store forandringer i sammensætningen af træarter, eller de vil blive brudt op i en mosaik af græsland, buskadser og skove. Tørke og oversvømmelser vil ramme næsten overalt i det amerikanske land. Alt dette samtidig med, at USA ufortrødent vil øge sine udslip af drivhusgasser med hele 43 procent mellem år 2000 og 2020.

Rapporten er imidlertid dristig – efter amerikanske forhold – ved at den klarere end nogensinde sammenkæder klimaforandringerne med menneskets aktivitet. Derfor skyndte præsident George Bush sig i går at lægge ti fods afstand til det digre værk på 263 sider. »Jeg har læst rapporten, som bureaukratiet har udsendt,« lød hans lakoniske svar ifølge New York Times. Og hans talsmand skyndte sig derpå at påpege, at der også i den nye rapport er formuleringer, der understreger den fortsatte videnskabelige usikkerhed om drivhusgassernes virkning på klimaet.
Trods de dystre varsler for Rocky Mountains smukke landskaber skal man med andre ord ikke forvente nogen kovending fra amerikansk side i spørgsmålet om Kyoto-aftalen. Og Australien har netop meddelt, at man heller ikke agter at ratificere aftalen. »Det er ikke i Australiens interesse. Det ville koste os arbejdspladser og og skade industrien,« lød premierminister John Howards begrundelse, og så er den jo ikke længere.
Dermed trækkes fronterne klart op i forhold til EU og Japan, som begge netop har ratificeret Kyoto-aftalen. Hvad det egentlig er, lande som USA og Australien har tænkt sig, at resten af verden skal gøre for at ’tilpasse sig’ forandringerne i klimaet, står hen i det uvisse. Nu ved vi, at amerikanerne vil sætte flere aircondition-apparater op og i øvrigt se til med et skuldertræk på, at nogle af deres fineste naturområder ødelægges. Så venter vi bare på den store amerikanske plan for at øge eksporten af aircondition-apparater til de fattige lande, der også vil blive ramt af klimaforandringer – og som ikke besidder amerikanernes »opfindsomhed og ressourcer«.

ds

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu