Læsetid: 3 min.

Mere end almindeligt stjernedrys

Den russiske sopran Anna Netrebko har inden for de senere år distanceret alt og alle i den internationale operaverden - søndag aften var hun overvældende som Manon på Staatsoper i Berlin
1. maj 2007

BERLIN - Når det drejer sig om Anna Netrebko, kan en normal portion stjernedrys ikke gøre det. Den 35-årige russiske sopran har inden for de senere år distanceret alt og alle i den internationale operaverden - og hendes nye duet-album med den mexicanske tenor Rolando Villazón har salgsmæssigt givet baghjul til selv 'De tre tenorer'. Det er ingen overdrivelse at hævde, at Netrebko er blevet en uvurderlig trækkraft for det ellers noget hensygnende marked for klassisk musik. Med Villazón som en yderst velkørende bivogn.

Netrebko og Villazón ekspanderer også i kunstnerisk forstand. Søndag aften iStaatsoper Unter den Linden kastede de sig ud i det franske repertoire: Jules Massenets sødmefyldte opera fra 1884 om Manon, en purung pige fra 1700-tallet, der på vej til en klostertilværelse stikker af fra sin fætter og vogter for at drage til Paris sammen med sin balstyrige tilbeder, kavaler Des Grieux.

Den amerikanske film- og showmand Vincent Paterson står for iscenesættelsen af denne produktion, der først vakte begejstring og furore i Los Angeles. Og der er gået Hollywood i denne Manon. Ifølge Paterson selv ikke så meget på grund af hans egen baggrund - han har bl.a. lavet videoer for Madonna og Michael Jackson - som fordi Massenets musik og Netrebkos eventyrlige karriere i forening har inspireret ham: Netrebko var jo selv en purung pige, der kom fra provinsen (Krasnodar i det sydlige Rusland) til den store by (Sankt Petersborg) for at gribe ud efter stjernerne - og stjerne blev hun selv allerede i sin første store rolle: Susanna i Figaros Bryllup i 1994.

At handlingen er fremdateret til 1950'erne, har givet en række spektakulære sceniske muligheder. Manon ankommer således ikke til kroen i karet, men med futtog - det store damplokomotiv spyer godt med røg ud og bliver holdende som baggrund for hele førsteakten. Og det romantiske loftskammer i Paris, hvor de to turtelduer i anden akt forlyster sig med pudekamp i sengen, når de ikke kysser eller synger deres kærlighed ud, har ikke bare udsigt til storbyens tage, men også til Eiffeltårnet i fuld højde. Den slags fremdateringer er i dag snarere reglen end undtagelsen i de store operahuse.

Forvandlingskugle

Manon viser sig i Anna Netrebkos skikkelse at være en rigtig forvandlingskugle. Med sine dådyrøjne og sin røde alpehue giver hun os først mindelser om Audrey Hepburn, hvorpå hun bliver sensuel og vampet à la Marilyn Monroe for i sidste akt at fremstå helt uden nogen ydre glamour, en nedværdiget straffefange, rippet for alt - undtagen sin mirakuløse stemme. "Je meurs," hviskesynger hun adskillige gange, inden hun gør alvor af det - og Villazón bærer hende ud mod en solnedgang så rød, som den vist kun ses i Hollywood.

Netrebko sang ved premieren med et imponerende overskud i alle tonelejer, snart med ligefrem pigeynde - som da hun gjorde sin entré: "Je suis encore tout étourdie" ('jeg er stadig helt fortumlet') - snart sensuelt hviskende, snart med en overrumplende dramatisk snert. Men uanset hvilken stemmevolumen, der var tale om, fyldte hun ubesværet rummet med sit kolossale vokale og tekniske niveau. Dertil kom, at hun var fantastisk agil i alt, hvad hun foretog sig - uanset om hun pilede barfodet omkring eller var iført det store 1950'er-skrud foran de kamerafolk, der med jævne mellemrum indtog scenen. I al korthed: Jeg tvivler på, at verden har oplevet magen til sopran. I hendes repertoire, naturligvis - og hertil hører nu Manon.

Rolando Villazón fulgte hende godt til dørs. Hans notorisk drengede udstråling er som skabt til den blåøjede Des Grieux - og det er tydeligt, at de to nyder at give sig hen på scenen (de er ikke kærester udenfor, hvad man ellers kunne fristes til at tro). Villazóns stemmepragt leder tankerne hen på den unge Placido Domingo - og er for øvrigt hans protegé.

Generalmusikdirektor Daniel Barenboim fik fra sin dirigentpult hurtigt styr på tropperne - både det ekstremt velspillende Staats-kapelle i orkestergraven og koret på scenen, og Massenets partitur foldede sig ud i al sin melodiske herlighed og med strygernes sugende lagkagebund for de talte dialoger, der ind imellem poppede op. Lad være, at Netrebkos franske udtale visse steder havde en vis russisk kurren. Hun er et fænomen. Og det var først og fremmest hendes aften.

Manon. Staatsoper i Berlin. Premiere søndag aften, spiller indtil 19. maj

'Manon' bliver onsdag den 9. maj kl. 20.15 sendt live fra Staatsoper på tv-kanalen ARTE

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu