Læsetid: 3 min.

Mere end anstændighed

26. oktober 1999

Makedonien mangler over en milliard kroner, som blev lovet af Vesten i krisehjælp under krigen om Kosovo. Den ansete organisation International Crisis Group, der overvåger nuværende og mulige brændpunkter verden over, advarer om, at Makedonien har brug for pengene, fordi landet er
truet af ustabilitet. Krisegruppen skriver ligefrem i
en ny rapport, at landet har "desperat" brug for pengene.
Omkring hver fjerde indbygger i Makedonien er albaner, og de lever i et spændt forhold til flertallet af makedonere. Efter krigen om Kosovo er der frygt for, at det albanske mindretal i Makedonien vil gøre ligesom deres albanske brødre i Kosovo og gribe til våben for at få gennemtrumfet deres rettigheder eller måske i sidste ende løsrive den overvejende albanske del af Makedonien.
Vestlige lande og internationale organisationer lovede på et møde i Paris i maj over 1,7 milliarder kroner til Makedonien. Og flere penge var på vej, sagde de. Men i dag er det sørgelige resultat, at kun omkring 400 millioner er nået frem til Makedonien.
De lovede penge skulle gå til at klare de økonomiske og sociale følger af krigen om Kosovo. Makedonien måtte selv delvis betale for en kvart million Kosovo-flygtninge. De fleste af flygtningene er rejst hjem nu, men andre følger af krigen mærkes stadig: Serbien var Makedoniens næststørste eksportmarked efter EU-landene og udgjorde en vigtig transportrute for makedonske varer. I dag er Serbien nærmest nedlagt som handels- og erhvervssamfund med det resultat, at Makedoniens økonomi skrumper med fire procent i år og arbejdsløsheden ifølge de mest forsigtige skøn kommer op på 36 procent. Makedonien havde i forvejen økonomiske problemer i kølvandet på Jugoslaviens sammenbrud.

Det var en økonomisk krise i Jugoslavien i 1980'erne, der skabte grobunden for den serbiske nationalisme, som havde sin store andel i krigene på Balkan. En økonomisk krise i Makedonien kan skabe yderligere fjendskab mellem makedonere og albanere, der klager over, at deres rettigheder ikke bliver respekteret.
De to grupper lever nærmest i hver deres samfund, selv om regeringen tæller både to makedonske og et albansk parti. Sidste år oplevede Makedonien en økonomisk fremgang, og der er ingen tvivl om, at økonomisk vækst i Makedonien er det bedste middel til at undgå konflikter.
Albanerne i Makedonien er klar over, at de har det bedst af albanere. Mod vest i moderlandet Albanien er der fattigdom og kaos, mens Kosovo-albanerne i nord slås med at rejse sig efter krigen.
Makedonerne føler sig glemt efter det kolossale medieopbud under Kosovo-krigen i foråret. "Her var 4.000 internationale journalister i foråret, men siden har jeg ikke talt med nogen internationale pressefolk, som ville tjekke, om Makedonien har fået den lovede støtte," siger chefredaktør Saso Ordanoski fra det uafhængige tidsskrift Forum. Han siger også, at det er et spørgsmål om anstændighed fra Vesten at holde løfterne om at betale.
Det ligner en tanke, at lige så snart journalisterne er væk, så glemmer Vesten sine løfter. Det ligner Rusland for et par år siden, da Vesten lovede store beløb, hvoraf mange aldrig blev udbetalt til russerne.

Makedonien spillede en stor rolle som allieret for NATO under krigen om Kosovo og udgjorde udgangspunkt for NATO-soldaternes indmarch i Kosovo i juni. Det var ikke nemt for det lille Makedonien at udfordre den store nabo Serbien. "Vi skal leve med Serbien, når NATO er væk," som en makedoner sagde det. Makedonien er stadig vigtigt for NATO-styrken i Kosovo med 6.000 soldater udstationeret. Og NATO-soldater skaber stigende utilfredshed.
Mange makedonere mener, at de er arrogante og skyld i trafikulykker på de overfyldte makedonske veje. Soldaterne medvirker sammen med de udeblevne penge til at skabe en anti-vestlig stemning. Den udeblevne hjælp er også blevet et tema forud for præsidentvalg i Makedonien på søndag.
Vesten må holde sine allierede skadesløse og ikke glemme dem, når det internationale søgelys drejer væk. Danmark var med på mødet i Paris i maj, men lovede bekvemt nok ingen penge til makedonerne, så kritikken for de udeblevne penge skal sendes uden for landet.
Der er meget på spil. Det drejer sig ikke kun om at forhindre en ny konflikt i Makedonien, men også at forhindre, at den breder sig. Makedoniens stabilitet er af afgørende betydning for hele regionen. Så i sidste ende er det ikke kun et spørgsmål om anstændighed at sende de lovede penge til Makedonien.
Det er i virkeligheden i Vestens egen interesse at holde sine løfter for at undgå en ny konflikt på Balkan, som Vesten alligevel på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at gribe ind i. th

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her