Læsetid: 3 min.

Mere førtid end fremtid

24. juni 1999

I hver eneste danske skoleklasse vil mindst en af eleverne afslutte arbejdslivet før pensionsalderen og i stedet få tilkendt en førtidspension. I tørre tal fra Danmarks Statistik summede det sig i januar 1999 op til 271.895 mennesker. Det svarer til mere end fem procent af befolkningen eller godt hver tyvende.
Når politikerne snakker førtidspensioner kan det derfor hurtigt gå hen og blive en dyr affære. Selv ganske små økonomiske forbedringer til den enkelte førtidspensionist løber hurtigt op i milliard-klassen, simpelt hen fordi så mange modtager en førtidspension. SF har således fremlagt et forslag til reform, der koster mellem tre og fem milliarder kroner, alt efter hvordan beløbet beregnes.
Det simple regnestykke kan forklare, hvorfor en kommende reform ikke vil indebære de store økonomiske forbedringer for førtidspensionisterne.
Hverken socialministeren selv eller Venstre og Konservative er indstillet på at bruge ekstra milliarder på at forbedre førtidspensionisternes vilkår. Der er altså ikke meget, der tyder på, at en reform af førtidspensionerne kan indgå i forhandlingerne om finansloven for næste år, det eneste sted, hvor der kan hentes de milliarder, som SF'erne forestiller sig.

Førtidspensionisternes indtægt er en blanding af skattepligtige overførsler og direkte skattefrie tilskud. Interne beregninger fra Socialministeriet viser, at førtidspensionister på højeste sats får, hvad der svarer til godt 9.000 kr. om måneden efter skat. Det er stort set det samme som en nyuddannet pædagog. En førtidspensionist på laveste sats har kun lidt under 6.000 kr. om måneden, når skatten er betalt.
Førtidspensionister på laveste sats har i princippet "kun" mistet halvdelen af deres arbejdsevne og kan supplere pensionen med en eller anden arbejdsindkomst. Det er der næsten ingen der gør. Jobbene er der ikke.
I dag står hverken offentlige eller private arbejdsgivere står i kø med jobtilbud, førtidspensionister kan udnytte. Det kræver holdningsændringer på arbejdspladserne, før der sker noget her. Og den slags tager år. Alligevel er det her, Karen Jespersen først og fremmest vil sætte ind. Den årlige tilgang af førtidspensionister skal reduceres; uofficielt håber ministeren på en halvering af tilgangen af førtidspensionister i løbet af en fem-årig periode. I 1998 fik godt 18.000 danskere tilkendt en førtidspension, tallet skulle helst ned i nærheden af 10.000 i løbet af de kommende fem år.

Det store slag står på arbejdspladserne og særligt på de arbejdspladser, der producerer førtidspensionister. Tre ud af fem førtidspensionister er kvinder, og det er de store offentlige arbejdspladser for kvinder, der trækker ned ad i den sorte statistik. Rengøringspersonale, sygehjælpere og hjemmehjælpere fylder godt i statistikkerne over de ikke-faglærte kvinder, der må forlade arbejdsmarkedet i utide.
Forårets overenskomst på det offentlige arbejdsmarked skærper nu reglerne for, hvornår arbejdsgiverne kan fyre deres ansatte. Det burde styrke de offentlige arbejdsgiveres interesse for at sætte ind så tidligt, at de fatale skader ikke opstår.
Samtidig skærper arbejdsminister Ove Hygum indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet hos både offentlige og private arbejdsgivere
For det andet skal kommunernes tilbud om revalidering forbedres. I forbindelse med finansloven for 1999 reducerede Folketinget statens tilskud til førtidspensioner fra 50 til 35 procent, det er altså blevet en mærkbart dårligere forretning for kommunerne at sende folk på førtidspension. Håbet er, at kommunerne opper sig og forbedrer revalideringsplaner over hele landet så færre bliver henvist til en tilværelse som førtidspensionist.
For det tredje skal skånejobbere og fleksjobbere have lidt bedre sikkerhed efter en fyring end tilfældet er i dag. Målet er at få flere til at søge denne type job.
For det fjerde ønsker regeringen og flere partier, at alle overførsler til førtidspensionister skal være skattepligtige, så den enkelte førtidspensionist nemmere kan sammenligne sats og evt. løn ved et fleksjob eller et andet job.
I stedet for at bruge ekstra offentlige penge til at øge satserne kunne ekstra offentlige penge dirke arbejdsmarkedet op for nuværende og kommende førtidspensionister. Højere satser løser ikke problemet. Et lukket arbejdsmarked forværrer det.jr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her