Læsetid: 3 min.

Mere forfatterøkonomi

12. august 1998

NYE KARTOFLER er noget af det bedste på (og i) jorden, men hvor kan det være trist for en forfatter, når kartoflerne pludselig er det eneste, der er at glæde sig til i forsommeren, hvor bibliotekspengene ellers plejer at blive udbetalt. Pludselig kommer der ingen.
Nej, her tænkes ikke på den uventede og voldsomme nedskæring, som for et par måneder siden chokerede landets forfatterstand. Den sag skulle være på plads, i al fald en foreløbig plads, efter en snuptags-forhandling, der fik kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen til i medierne at fremtræde som en Superkvinde.
Men sideløbende med dette er der sket en stramning af praksis over for forfattere, som har gæld til det offentlige.
Told & Skat kan nu få udbetalt en forfatters hele badulje af bibliotekspenge, hvis denne har gæld til det offentlige. Den stramning har fundet sted i relativ stilhed. For formentlig flere hundrede forfattere har det i år betydet, at de slet ikke har fået udbetalt en øre i bibliotekspenge, hvad der er kommet bag på en del af dem. Kuverten fra det kære bogvæsen indeholdt ikke en øre.

FORFATTERES GÆLD har været en kold kartoffel i den offentlige debat, lige siden Dan Turéll og Ebbe Kløvedal Reich for år tilbage skiftedes til at optræde som "den sjove mand på pinden", som alle kunne skyde til måls efter. Den almindelige mening var, at de selv var ude om gælden, og det er man jo - i princippet og i praksis. Senere er antallet af "livsvarige skatteslaver" steget i forfatterbranchen, men ingen går ligefrem rundt og praler af det. Der er i hvert fald ting, man hellere ville prale af.
Men når gældsætningen stiger drastisk inden for hele erhvervet, som det også tidligere er sket inden for fiskeri og landbrug, må man spørge: Hvad pokker sker der egentlig?
Man har forklaret gældsætningen med, at den enkelte forfatter har glemt - eller med vilje "glemt" - at lægge halvdelen af honorarerne til side til skattefar. Skønt forklaringen snarere har været, at forfatterne var for stolte til at gå på bistand og derfor i alt for lang tid forsøgte at få gælden betalt ved egen hjælp. Den er så løbet fra dem - og er blevet næsten umulig at indhente ved en ekstra indsats, fordi de som oftest ikke særlig godt tjenende forfattere så rammes af den brandbeskatning, som egentlig er indført for at regulere de meget riges indtægter.

FORFATTEREN Philip Thierry har i Ekstra Bladet varmet den kolde kartoffel op ved i en artikel i forgårs at berette om den nyeste stramning. Der er nogle unøjagtigheder i artiklen, som f.eks. at Biblioteksstyrelsen i al hemmelighed skulle have aftalt den med Told- og Skattestyrelsen. Men allerede for et år siden blev den kommunikeret ud via en pjece, der blev rundsendt til samtlige forfattere (omend kun i nogle få linjer), ligesom forfattersammenslutningerne blev orienteret. Der står desuden i artiklen, at ca. 1000 forfattere skulle være blevet ramt af den pludselige tilbageholdelse af bibliotekspengene. Der er tale om ca. 1000 såkaldte modregnings-forhold. En enkelt forfatter kan have været udsat for flere modregninger. Told & Skat har længe været blodige efter at inkassere forfatternes bibliotekspenge direkte, men har kun kunnet gøre det i forbindelse med deciderede fogedforretninger. Biblioteksstyrelsen har holdt igen, indtil den via kulturministeriet fik pålæg om at ændre praksis.
Så faldt skattefars hammer prompte, og den har formentlig i år ramt flere hundrede forfattere oven i hovedet, så de sad tilbage med en fladmast fornemmelse og akutte huslejeproblemer samt anden familiemæssig nød. At hypoteksforeningen mod alle aftaler i forbindelse med omlægningen glemte at underrette skyldnerne, gjorde ikke sagen bedre.

HVAD DER især forekommer forfatterne bittert er, at den alminelige lønmodtager til sammenligning "kun" kan blive trukket med 20 pct. af sin løn (efter A-skat m.v.), således at der dog er noget at leve for. At der er tale om forskellige kategorier af udbetalinger, hvorfor reglerne er forskellige, er en ringe trøst for de ramte forfattere. De opfatter det som endnu en forfølgelse af erhvervet, et erhverv, som samfundet snarere burde skatte - ikke beskatte - højere.
Der findes ingen lovgivning om disse ting. Stramningen er sket administrativt, men med henvisning til en retspraksis.
Egentlig ville det - med en rimelig overgangsordning - være en forfattervenlig handling, om også bibliotekspengene var underlagt kildebeskatning. Under alle omstændigheder er behovet for en samlet kulegravning af erhvervets økonomiske forhold påtrængende. Et erhverv, som hverken kan sammenlignes med lønmodtagerens eller erhvervsvirksomhedens, men som har sin egen problematik.Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her