*De to lande er enige om, at de skal forsøge at løse en over 40 år gammel grænsestrid, og handlen mellem de to fremstormende nationer skal fordobles inden for de nærmeste år. Det fremgik af et møde i går mellem Kinas præsident, Hu Jintao, og Indiens premierminister, Manmohan Singh, i den indiske hovedstad, New Delhi. Det er første gang i et årti, at de øverste ledere for de to nationer mødes.
De enedes om at fordoble samhandlen frem til 2010 til 40 milliarder dollar. Samtidig er de klar til at løse en mangeårig grænsestrid. Kina og Indien udkæmpede en kortvarig krig i 1962. Begge lande gør krav på landområder på den anden side af grænsen.AFP