Læsetid: 3 min.

Mere hjemmeservice

16. oktober 1998

Efter fem år med højkonjunktur er ledende socialdemokrater ind til det pinlige klar over, at partiets vigtigste våben i kampen mod arbejdsløsheden, uddannelse, og mere uddannelse, ikke kan skaffe alle i arbejde.
Der skal noget mere til. Midlet er en udvidelse af hjemmeserviceordningen plus tilbud om en lang række nye typer af støttede job. Samtidig stiller socialdemokraterne krav til sportsklubber og andre modtagere af offentlige tilskud om, at de skal ansætte ekstra personale som betingelse for at få støtte.
Dermed sætter Socialdemokratiet for alvor gang i den helt nødvendige diskussion af, hvad der skal til for at sikre jobs til den gruppe danskere, der ikke har kvalifikationerne eller ikke kan tilegne sig dem.
Som så ofte før sker partiets nybrud i et debat-oplæg til SAMAK, de nordiske arbejderbevægelsers fælles komité.

SAMAK er som tænketank kendt for at vende og dreje socialdemokratiske værdier og politiske strategier. Et SAMAK-oplæg fra 1989 lagde f.eks. op til modernisering af den offentlige sektor og gav samtidig grønt lys til mere udlicitering, mens et andet SAMAK-oplæg sidste år lagde grunden til EU's beskæftigelsesstrategi.
Når SAMAK træder sammen i slutningen af næste uge, vil partiets næstformand Ole Stavad og partiets udviklingschef Verner Sand Kirk fremlægge deres bud på en udvidet jobstrategi. Der sker efter mere end et års diskussioner, hvor både Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og næstformand i LO, Tine Brøndum, har deltaget.
Ambitionerne om, at alle skal have mulighed for at få en uddannelse, skal fastholdes. Det er den ambition og den alene, der har ført til at flere og flere får en uddannelse, som kvalificerer dem til et job.
Restgruppen, der aldrig kommer i gang med en uddannelse efter folkeskolen, har været faldende i de seneste femten år. I 1982 røg 12 procent af en årgang ud, i 1985 var det ti procent, i 1990 var procenten faldet til syv procent og nu, det vil sige i 1995, ender fem procent af en årgang i restgruppen.
Det hjælper altså at holde fast i ambitionen om uddannelse til alle.
Trods det imponerende fald er der bare stadig en gruppe unge, der hvert eneste år opgiver eller bare aldrig kommer i gang med en uddannelse. Dertil kommer endnu en gruppe, som gennemfører så kort eller så utidssvarende en uddannelse, at udviklingen hurtigt løber fra de spæde kvalifikationer.
Uddannelsesstrategien kan altså ikke sende alle i job.

Så langt er parti og fagbevægelse enige. Over for Information kritiserer Ole Stavad og Verner Sand Kirk høje krav i de almene fag som dansk for at sortere flere fra.
Hvorfor skal en smed kunne tolke Tove Ditlevsen, lyder det fra partispidserne.
Hovmod, svarer fagtoppen igen og værner om smedefagets danskkurser, fordi danskkurser og mindre formelle former for uddannelse som den traditionelle sidemandsoplæring hører med til fagbevægelsens nødvendige uddannelse.
Uenigheden mellem parti og fagbevægelse her har langt mindre betydning end det overordnede ja til en udbygning af jobstrategien.
Her har fagbevægelsen for eksempel lagt tidligere tiders modstand over for hjemmeservice på hylden og accepterer nye jobformer. Fundamentet er nu, som før, at de nye job tilbydes efter aftale mellem tillidsmand og ledelse. Løn og arbejdsbeskrivelse må altså ikke underminere overenskomsterne.
Hverken LO eller SiD giver grønt lys for, at foreninger, institutioner eller virksomheder kan erstatte eksisterende jobs med nye støttede jobs. De taler om en udvidelse af arbejdsstyrken.

Dermed bringer Socialdemokratiet og fagbevægelsen sig i front i diskussionen af, hvad der skal gøres over for de grupper, som ikke kan hjælpes af en ekstra uddannelsesindsats. I regeringen udgøres betonsøjlerne i den diskussion interessant nok af de radikale.
De appellerer til arbejdsgivernes sociale ansvar og følger op med en tiltrængt effektivisering af arbejdsformidlingen. Ideelt, men forenklet. De radikale må tage fat på betonelementerne i partiets eget politik og følge Socialdemokratiets erkendelse af, at uddannelse ikke altid løser alle problemer. Heller ikke selv om de radikale helst så, at var tilfældet.
Flere typer af hjemmeservice samt en omfattende diskussion af nye typer støttede job er to gode punkter i den diskussion. Sociale krav i forbindelse med udbetaling af offentlige tilskud til sportsklubber er også gode ideer. Her begynder listen. Den slutter ikke.jr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her