Læsetid: 3 min.

Mere intimidering

24. juni 2003

»Det handler om at være renere end Cæsars hustru. Jeg kan ikke leve med nogen som helst mistanke om, at offentlige penge ikke bliver brugt til bedre film og mere kunstneriske udvikling af filmene.«
Brian Mikkelsen i Berlingske Tidende 20.6.03

SOM DEN første minister i år har Danmarks eneste og dermed førende kulturminister sendt en sommerballon op. Sommerballoner er noget, politikere normalt sender op fra et eller andet sommerhus i et afslappet interview for uforpligtende at afprøve en af partiet uautoriseret ide – om den er interessant eller helt vild i varmen. Der er normalt megen harmløs gas i disse balloner, men i Mikkelsens tilfælde er den ikke blot ikke afsendt fra et sommerhus, men tilmed som en ildelugtende gas. Den rummer ikke en ide, men en trussel.
Brian Mikkelsen vil simpelthen ikke finde sig i det, hvis Henning Camre, direktøren for Det Danske Filminstitut, »igen« lader inhabilitet passere, når det gælder filmstøtten, hvilket han åbenbart mener bl.a. er sket i forbindelse med en forlængst dementeret historie om uregelmæssigheder i Morten Grunwalds embedsførelse som filmkonsulent. Andre eksempler, som har været fremme, handler om konsulenters støtte til Triers Dancer in the Dark og til en film af instruktøren Susanne Bier. Konsulenterne kendte instruktørerne personligt.

TIL BERLINGSKE Tidende (20.6.) siger ministeren skrapt: »Det er helt udelukket, at vi fremover vil tolerere tvivlstilfælde eller grænsetilfælde af fætter-kusine-økonomi,« og han tilføjer: »Ansvaret er Henning Camres og i sidste ende DFI’s bestyrelse, og hvis man ikke lever op til det ansvar, så fratager vi dem ansvaret for det.«
Han siger også, at ordningen stopper, hvis ikke pengene kan forvaltes »uden nogen som helst mistanke om kammerateri og nepotisme.« Og afsluttende forklarer han, at »Det handler om at være renere end Cæsars hustru.«
Berlingske Tidende tolker – korrekt – udsagnene derhen, at filmdirektøren er truet på sit brød, og at hans årelange karriere som direktør kan ende brat.

HVAD VAR det egentlig, der var med Cæsars hustru? Det var noget med, at der i det gamle Rom verserede et rygte om, at en lurer havde set hende ganske nøgen. Selv om hun logisk set var fuldstændig uden skyld i det skete, betragtede Cæsar hende derefter som besmittet eller uren, hvorfor han ville skilles. Det hjalp kun lidet, at rygtet ved en nærmere undersøgelse viste sig ikke at holde vand. Cæsar ville stadig skilles (og giftes med en anden!), så han fastholdt sin urenheds-påstand: Det var ligegyldigt, om rygtet talte sandt eller ej – hun skulle være så ren, at hun var hævet over enhver mistanke.
Det er denne urimelige Lex Cæsars Hustru, Brian Mikkelsen nu læner sig op ad og benytter mod Henning Camre – og ikke den danske filmlex.

TRUSLEN mod Camre er meningsløs og viser primært, at kulturministeren desværre ikke har forstået filmmiljøet. Helt ukritisk accepterer han den præmis, at dansk film lider under inhabilitet og kammerateri. Det har han fra Louise Frevert, der er, hvad der kommer nærmest en filmkyndig i Dansk Folkeparti, regeringens støtteparti. I stedet for at forsvare ordningen, der har medvirket til dansk films guldalder, løber Mikkelsen med på Freverts halve vind og hele and. Frevert luftede sidst sit filmvid ved at ville begrænse Lars von Triers ytringsfrihed via økonomiske stramninger i forbindelse med Dogville-filmen. Skulle der virkelig være stemmer i sligt, hvilket kunne være en mulig forklaring? Man tvivler, og mesalliancen Frevert-Mikkelsen synes at have en rigtig dårlig sag. Trier er filmens Jon Dahl Tomasson, et nationalt koryfæ, blot større.

IKKE desto mindre er det generende som et af flere af kulturministerens kejtede forsøg på at tryne kulturlivet. Nok har dette blads filmskribenter såvel som filmbranchen ved flere lejligheder kritiseret Camre, men i dette tilfælde fortjener han branchens fulde opbakning. Hvad er det, Mikkelsen vil – en venstremand på posten?
Filmloven tager nogenlunde den højde, der kan tages, for de uundgåelige »fætter-kusine«-bekendtskaber i filmmiljøet – man arbejder jo sammen på kryds og tværs – ved at dekretere hyppig udskiftning af konsulenterne. Valget står groft sagt mellem at tage nogle konsulenter helt uden eller med blot teoretisk kendskab til området eller nogen med det kendskab, de har erhvervet ved at være en del af det.
Hvad der måtte være af inhabilitetsproblemer udi det formelle må høre ind under justeringer i småtingsafdelingen og er slet ikke det store problem, det forsøges blæst op til.
For Camre personligt vil det nærmest være umuligt at administrere i forhold til en så udifferentieret og upræcis kritik, der frem over må stå og svirre som en kniv i ryggen. Intimideringen er just det ulækre.

Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu