Læsetid: 3 min.

Mere kød på syltenMere kød på sylten

19. december 2001

»Litteraturrådet er en totalt overflødig overbygning. Og hvis Brian Mikkelsen vil nedlægge det, så skal han være særdeles velkommen.«
Bent Vinn Nielsen

ET ORDENTLIGT slaw i julesylten. Det var, hvad forfatteren Bent Vinn Nielsen leverede, da han
for små fjorten dage siden bakkede den nybagte kulturminister op i dennes hensigtserklæring om at
rydde op i de mange råd, nævn og udvalg under
kulturministeriet ved specifikt at nævne Litteraturrådet.
Det var jo som at række øksen til skarpretteren, og der blev da også viel geschrei i det litterære miljø,
selv om sylten er forholdsvis lille. Litteraturrådet
uddeler årligt 14,3 millioner kr. Administrationen koster 1,8 millioner. Altså en decideret undersylte i statsregnskabet.
Formanden for rådet, Anne-Marie Mai, valgte dog klogeligt at afvente et eventuelt udspil (Information den 15. december), men håber ikke, rådet bliver nedlagt. Det ville osse undre, om hun gjorde. Hun er prædestineret til at forsvare det. Til gengæld var hun vred på Bent Vinn Nielsen, fordi han ikke præsenterede sig som formand for Statens Kunstfonds litterære udvalg, der ligesom rådet bevilger arbejdsstipendier til forfattere.
Som om det skulle gøre nogen forskel. Vinn Nielsens mandat udløber ved udgangen af december. I øvrigt er han mest kendt som forfatter og ved derfor ganske meget om, hvor skoen trykker, når det gælder forfatteres arbejdsvilkår.

EN ANDEN, der udtrykte bekymring var Forfatterskolens rektor, Niels Frank, der også er prædestineret, fordi skolen støttes via Litteraturrådet. Også Dansk Forfatterforenings formand, Knud Vilby, kom på banen med et ikke helt uventet forsvar for rådet, selv om han nok kunne se, at det ikke har haft så megen effekt på forfatternes vilkår. Endnu, tilføjede han og fremhævede blandt andet rådet for at have »skabt rammer for nødvendige debatter« (Information den 17. december).
Indirekte kom også Berlingske Tidendes Jens Kistrup til undsætning under det slet skjulte – eller rettere slet ikke skjulte – pseudonym, Priskorn (Berlingske Tidende den 16. december). Han nævnte ikke specielt Litteraturrådet, men mente sådan generelt, at de mange udvalg var o.k. selv om der muligvis er for mange. Der er ikke brug for oprydning, men opmuntring, mente hr. Priskorn.
Det sidste vil mange kunstnere give ham helt ret
i. Priskorn/Kistrup tilførte debatten det originale synspunkt, at hvis der skal ryddes op med kost og spand, så kunne man passende i stedet indføre nogle flere priser, så alle kunstnere kan få en pris. Der
uddeles i forvejen så mange priser, at det må føles
både »nedslående og ydmygende« slet ingen pris
at få.

SE, DET VAR da et standpunkt, som ikke er så tosset endda, selv om det er helt ude på den anden
side af hampen. Men faktisk har forfatternes støttemuligheder udviklet sig til en besynderlig form for æskesystem, hvor man nogle gange om året kan indsende ansøgning om at få tildelt stipendier fra kunstfond eller litteraturråd eller autorkonto i håb om at
få tildelt et større eller – som oftest – mindre stipendium, der forslår som en skrædder i helvede. Kunstfond skæver ikke til, hvem litteraturråd yder skærv til, ligesom det omvendte formentlig er tilfældet.
Det er noget gedigent rod, selv om man kan sige med Bob Marley i en af reggae-mesterens tekster, at hvis én dør er lukket, er en anden åben, og det er jo sådan set godt.

HVAD DER betyder noget for en forfatter, er imidlertid ikke så meget, om Litteraturrådet eksisterer eller ej. Mangen en forfatter vil såmænd nok være aldeles enig med kulturminister Brian Mikkelsen i, at for mange penge går til flommefedt og administration og for få til forfatterne.
Det, der ville batte noget, er de store ting, som for eksempel om kulturministeren vil kunne fjerne bogmomsen, så der sælges flere bøger, og om han vil kunne frugtbargøre overførsels- og aktiveringspenge, så de bliver et aktiv for kunstnerne og kunstlivet i Danmark. Sådanne ting.
Ændringer, som på afgørende vis kan forbedre de skabende kunstneres grundvilkår i et lille sprogområde.

FAKTISK ER det det budskab, Brian Mikkelsen er gået ud med: At kunstnerne i højere grad skal kunne leve af det skabende arbejde, de udfører, og som i et fremtidigt samfund vurderes til at få stigende betydning.
Den samlede danske kulturverden venter med – om ikke tilbageholdt åndedræt, så dog med spænding. Men hvis nedlæggelsen af råd og udvalg, herunder Litteraturrådet, blot har til formål at spare en skilling på statens udgifter, så skal han næppe vente andet end stærk modstand fra kunstens verden.

Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her