Læsetid: 7 min.

Mere magt til staten og flere muligheder for kommunerne

I større kommuner kan kulturen formentlig forvente flere kommunale kroner. Spørgsmålet er, om politikerne vil satse på kulturen for dens egen skyld eller for kommunekassens, og om Rolling Stones nu skal på Danmarksturné
21. december 2006

Om to uger er de 98 nye storkommuner tre dage gamle. Ingen har det fulde overblik over, hvor mange penge de vil poste i kulturen. Men der er grund til at forvente, at kulturen vil komme til at fylde mere på det nye Danmarkskort, økonomisk såvel som politisk.

Statistisk bruger danske kommuner flere penge per indbygger på kultur, jo større de er - i hvert fald op til 60.000 indbyggere. De fleste af de nye kommuner huser 30-50.000.

Desuden er kulturen blevet et selvstændigt politisk område med eget politisk udvalg i 64 af de 98 nye kommuner - det samme er blot tilfældet i 50 af de 279 gamle kommuner. Her har man typisk et fælles børne- og kulturudvalg, hvor idræt, ballet og billedkunst har måttet slås om opmærksomheden med skoler og daginstitutioner - en temmelig ulige kamp, især i de mindre kommuner.

Samtidig med, at kulturen kommer til at veje tungere politisk, kan byrødderne forvente sig en både større og dygtigere kulturforvaltning at kommandere med fremover, mener Tom Ahlberg, tidligere kulturborgmester i København og nu redaktør for det kulturpolitiske netmagasin Søndag Aften.

"På sigt kommer der en dynamik, som ikke handler om penge. Det menneske, som bliver kulturdirektør, vil være mere ambitiøs og have flere kvaliteter i en stor kommune. Det samme vil gælde hele vejen ned i systemet. Det er skæggere at være kulturdirektør i en kommune med 60.000 indbyggere end i én med 10.000 - 10.000 er drift, 60.000 er udvikling," siger han. Den samme melding lyder fra Per B. Christensen, som er formand for Børne- og Kulturchefforeningen og børne- og kulturchef i Næstved Kommune.

"Kulturforvaltningerne er blevet stærkere. Før havde jeg tre en halv medarbejder her i Næstved, nu har jeg otte."

Mere magt til staten

Men samtidig med at kommunernes fokus på og evner til at forbedre kulturlivet øges, vil staten også få mere magt.

Når amterne bliver nedlagt, overtager Kulturministeriet deres rolle som beslutningstager og uddeler af cirka 603 millioner tidligere amtskroner. Kommunalreformen åbner altså for mere statsstyring, lyder det fra blandt andet Kunststyrelsen:

"Kulturministeriet får et vigtigt redskab til at styre, at kommunerne samarbejder, og til at sikre sammenhæng i, hvad de foretager sig," siger vicedirektør Vagn Jelsøe.

Det kan give højere kvalitet i kulturoplevelserne, men også uheldige konsekvenser, mener Jens Nielsen, som forsker i kultur og ledelse på Copenhagen Business School (CBS).

"Man mister det lokale, demokratiske element. Kulturministeriets departement er stærke på det kunstfaglige, men svage på tilpasningen til den lokale identitet," siger han.

Konkret forestiller han sig, at eksempelvis landsdelsscenerne, altså teatrene i Ålborg, Århus og Odense, kan blive mere fjerne i forhold til lokalmiljøet.

Også Tom Ahlberg, redaktør for Søndag Aften, mener, at kulturen kan blive mere elitær med den nye kommunestruktur.

"Man vil gøre mere for at leve op til de statslige kvalitetskrav og være mindre optaget af, om man laver noget, som gør den lokale befolkning glade," siger han.

"Statslige kvalitetskrav rimer bedre på elite end på amatør."

Det er dog ikke alle de 603 millioner kr., som staten overtager fra amterne, der forbliver i Kulturministeriets kasser. En del af midlerne vil blive ført tilbage til kommunerne fra 2010 - i en form, som endnu ikke er fastlagt.

I øjeblikket indgår de i en fireårig overgangsordning, hvor amternes tidligere tilskud blot videreføres uændret, nu med staten som afsender på pengeposen. Senere kan der blive tale om bloktilskud, som kommunerne selv kan råde over.

For det første omhandler det de såkaldte "frie midler," som er tilskud, amterne gennem flere år har delt ud som faste tilskud til institutioner og foreninger, selvom de ikke har haft lovpligt til det. Det er 73,8 millioner kr.

Desuden drejer det sig om cirka 43 millioner kr. til de såkaldte paragraf 15-museer, som der er cirka 140 af. Det dækker alt fra Koldinghus til Museet for Thy og Vester Hanherred. Også her skal kommunerne overtage ansvaret efter 2010.

Fyrtårn eller væksthus

Men en ting er mængden af penge, en anden er, hvordan man bruger dem.

Fra flere forskellige sider er der en vis frygt for, at kommunerne vil satse for meget på det, der i det særlige kommune-lingo kaldes "fyrtårne". Det vil sige pompøse kulturhuse, store koncerter som i Horsens eller andet, som kan "sætte kommunen på landkortet."

Den måde at tænke på er udtryk for en "instrumentalisering" af kulturen, mener Dorte Skot-Hansen, leder af Center for Kulturpolitiske Studier på Danmarks Biblioteksskole.

Det vil sige, at kulturen bliver brugt som instrument til at reklamere for kommunen for at tiltrække turister og gode skatteborgere. Og det bliver mere og mere udbredt.

"Problemet er, at alle byer nu konkurrerer med hinanden. Men med mindre man har noget helt specielt at byde på, som f.eks. Guggenheim-museet i Bilbao i Spanien, er det svært at påvise, at det har en effekt. Der skal noget meget stort til," siger Dorte Skot-Hansen.

Eneste eksempel herhjemme er formentlig Aros-museet i Århus, påpeger hun.

Og den slags kan de færreste kommuner løfte, selvom de er blevet større. Derfor er der ingen universel model for succes, og derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad der er særligt for hver enkelt kommune og så satse på det, mener Dorte Skot-Hansen.

Professor Jørn Langsted, leder af Kulturpolitisk Forskningscenter ved Århus Universitet, er enig.

"Hvis man laver det samme som alle mulige andre steder i verden, er det i hvert fald ikke noget, der sætter Herning, Haderslev eller hvad det nu måtte være på landkortet," siger han.

Det nytter altså ikke, hvis alle vil have Rolling Stones og titusindvis af mennesker til at gæste netop deres græsmark.

Jørn Langsted peger på, at politikerne med fordel kan satse på at udvikle allerede eksisterende kulturaktiviteter i deres lokalområde for at fremelske det unikke. Som eksempel nævner han børneteatret Møllen i Haderslev:

"Det er et af de mest fremragende børneteatre i Danmark. Og de har jordbunden i orden og er grundfæstet i det kommunale landskab. Møllen kan det med både at være lokalt forankret og have international gennemslagskraft - netop fordi det ikke ligner noget andet."

Den lokale forankring betragtes af mange som særligt vigtig, fordi den sikrer et andet element i det kommunale kultur-lingo: 'vækstlaget'.

Vækstlaget er der, hvor unge talenter har mulighed for at udfolde sig, udvikle sig og blive udfordret, uanset om de holder af at spille teater, fagot eller guitar.

Vækstlaget er alfa og omega, mener formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen. For kulturen skal mere end at reklamere:

"Man skal ikke altid se kulturen som en støtteforanstaltning for erhvervsudviklingen i en kommune, men huske dens vigtighed i sig selv," siger han.

Men Dorte Skot-Hansen forudser, at tendensen til at instrumentalisere kulturen fortsætter:

"Det er jo tydeligt, at man har skåret ned på bibliotekerne. Det er måske et udtryk for, at det er en del af kulturen, som ikke er synlig," siger hun.

Kommunerne har planlagt at lukke 80-85 biblioteker landet over, og desuden skal de ifølge Danmarks Biblioteksforskning næste år spare 150 millioner kroner på indkøb, service og personale.

Kort eller lang arm

En anden problemstilling i forbindelse med strukturreformen er armslængdeprincippet. Altså at det eksempelvis ikke er politikerne selv, der skal bestemme, hvilken statue der skal stå på torvet, men et kunstfagligt råd.

For mens staten overtager amternes kroner og dermed centraliserer en del af kulturen, bortfalder også amternes rolle som lokal koordinator, og de amtslige kunstråd nedlægges. Dermed vil en række beslutninger flytte tættere på kommunalpolitikerne og længere fra ekspertisen.

Det bekymrer Jens Nielsen, kulturpolitisk forsker ved Copenhagen Business School: "Man sidder længere væk fra de sagkyndige, så kommunerne vil komme til at træffe flere politiske beslutninger. Derfor kan armslængde-princippet få det vanskeligere i kommunerne," siger han.

"Kunstnere, som kan pynte op til byfesterne og være med på den slags 'borgmesterkultur', vil få lettere ved at få støtte."

Bliver kulturen glemt?

Men måske bliver det største problem et helt andet i de nye kommuners første leveår: Det kan vise sig så svært at få daginstitutioner, nye forpligtelser på sundhedsområdet, skolevæsen og alle de andre kommunale ansvarsområder til at gå op i en højere enhed, at politikerne helt glemmer at være visionære.

Den anke har i hvert fald Tom Ahlberg, redaktør for Søndag Aften:

"Jeg har meget frygt for, at der ikke tænkes tanker, men at det overlades til tilfældigheder, hvad der skal ske på det her område," siger han.

Bliver effektiviseringer og omstruktureringer ikke koordineret efter en overordnet strategi, risikerer man at skade det lokale kulturliv, som i høj grad er båret af ildsjæle:

"Fjerner man et bibliotek, en skole og et forsamlingshus i den samme landsby, fjerner man også det kit, som det offentlige har fungeret som i lokalsamfundet," siger Tom Ahlberg.

"Et pendul vil med tiden svinge tilbage og retablere meget af det. Men i mellemtiden kan de mennesker, som engang var engagerede, være flyttet eller blevet passive i protest."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu