Læsetid: 7 min.

Mere pause end tanke

Der blev dømt tænkepause, efter Frankrig og Holland stemte nej til EU-forfatningen. Pausen skal bruges til debat, men den er ikke rigtig kommet i gang. De mest garvede EU-debattører er begyndt at røre på sig i tavsheden. Men så er der franskmændene-
27. september 2005

BRUXELLES - Stop alt det bøvl med forfatning, debat og små lande. Kør fremad!

Sådan lyder beskeden fra Nikolas Sarkozy, den opadstræbende konservative franske politiker, der spås gode chancer for at blive valgt til præsident i 2007.

I en tale under weekendens partimøde i regeringspartiet UMP ridsede han fremtidens Europa op: De seks største lande, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Polen, Italien og Spanien skal danne et kerne-Europa, der går foran med gode ideer og initiativer. De andre lande kan hægte sig på eller lade være: "Målet er selvfølgelig, at forslag fra G6 (de seks store, red.) bliver vedtaget i Rådet. Det er kun muligt, hvis de andre lande er med på det. Men hvis de seks indbyrdes er enige uden at få opbakning fra de andre lande, så må Rådet ikke forhindre dem i at fortsætte," siger Sarkozy.

Det handler om at få gang i EU igen efter nej'erne til forfatningen i Frankrig og Holland. Med de seks største lande som fortrop kunne der virkelig komme fart på: "De repræsenterer 75 procent af den europæiske befolkning," siger Sarkozy.

"Hvis vi udvikler denne metode, vil vi - uden en institutionel reform - løse to af Europas store problemer: Europa vil kunne handle, og det vil ske på initiativ af ansvarlige politikere, ikke anonyme funktionærer," sagde Nikolas Sarkozy i weekenden.

Ikke et ord om forfatningen i denne vision af fremtidens Europa. Endnu er Sarkozy ikke valgt. Men ideen om et "forstærket samarbejde" er blevet nævnt, hver gang det gik skidt med den. Det er retligt muligt allerede med den gældende traktat - og forfatningen ser lige nu ud til at være rimelig død.

Død forfatning

"Den er død. Men ikke i den version af ordet, som Poul Schlüter i sin tid brugte. For da var unionen jo ikke rigtigt stendød," sagde Sten Gade, SF's fremtrædende EU-debattør forleden til Information. Gade havde anbefalet et ja til forfatningen, hvis der var blevet holdt en afstemning i dag.

"EU-forfatningen er død. Jo før EU-eliten indser dette, jo bedre," lyder det også fra EU-modstanden i Enheds-listen.

"Der bliver ingen forfatning i en nær fremtid," sagde EU-Kommissionens formand, José Barroso, forleden.

Hvis det i denne tænkepause-tid lykkes Sarkozy og andre at vinde gehør for ideen om et kerne-Europa, er hele debatten om EU-forfatningen blevet overhalet indenom.

Og debatten står ret så stille for tiden, ikke kun i Danmark.

Storbritannien sætter som EU-formand dagsordenen resten af året, og prioriteterne her er økonomi, retspolitik og udenrigspolitik. Ikke et ord om forfatningens fremtid.

Den anden store spiller, Tyskland, er for tiden sat skakmat i sit valgdrama. Men tidligere har repræsentanter for begge de store tyske partier talt for et forstærket samarbejde som alternativ til forfatningen.

Imens bliver der tænkt over debatten i Bruxelles.

Kommissæren for kommunikation med borgerne, svenskeren Margot Wallström, udsender til efteråret et udkast, der skal fremme forståelsen for EU. Lige efter det hollandske nej gav hun udtryk for, at hun bakker op om et rundbord af foreninger fra forskellige EU-lande, så borgerne - civilsamfundet - får mulighed for at lære hinanden bedre at kende indbyrdes.

"Man skal debattere de emner, der er centrale for befolkningen," siger en højtstående embedsmand i Kommissionen. Det kunne være arbejdsløshed, vækst, konkurrence og udvidelsen. En "mere offensiv globaliseringsdebat," er endnu et vigtigt emne. Og så skal civilsamfundet inddrages: Civilsamfundet er en "betydelig stemme i dag. En reel og åben debat kræver, at det bliver givet en rigtig stemme, ikke bare en formel høring. De skal have muligheden for at sætte dagsordenen," siger embedsmanden.

Også et andet sted i Bruxelles er debatten om forfatningen dukket op igen: I EU-Parlamentets forfatnings-udvalg.

Der skal være en forfatning i 2009. Og Parlamentet vil gerne sætte dagsordenen. Vejen derhen er der dog endnu nogen uenighed om: To politikere, Johannes Voggenhuber fra de østrigske grønne og Andrew Duff fra de briti-ske liberale foreslår, at alle de dele af forfatningen, som der er enighed om, skal vedtages næste år. Den mere politiske del - EU's mål, EU's ydre grænser, EU's sociale model og EU's udenrigspolitik - skal debatteres i et nyt forfatningskonvent. Den endelige version skal vedtages ved en fælles, europæisk folkeafstemning samtidig med EU-Parlamentsvalget i 2009.

Men det går ikke an sådan at plukke forfatningen fra hinanden, mener Alexander Stubb, der også arbejder på sagen. På vegne af den borgerlige gruppe i EU-Parlamentet foreslår finnen en fem-trins plan: Et års tænkepause, dernæst et års analyse, et års forberedelse i 2007, et års revision i 2008 og en ratificering i 2009, forklarer han til internetavisen EUobserver.com. Parlamentet ventes at stemme om planerne i december eller januar.

Borgernes dagsorden

Men også i Danmark begynder EU-debattørerne at røre på sig. I dag skal Folketingets Europaudvalg se på en plan for debatten i det kommende års tid. Om alt går som planlagt bliver pengene - 14 millioner kroner - bevilget af finansudvalget i begyndelsen af næste måned.

Ja- og nej-bevægelser har fundet sammen om at stille fire spørgsmål, fortæller Søren Winther Lundby, der er leder for Nyt Europa, en af de EU-positive bevægelser. Derudover har Folketingets Europaudvalg stillet et femte spørgsmål. De lyder:

- Hvilke grænseoverskridende problemer, som Europa står overfor, bør der lægges særlig vægt på at løse - og hvilken rolle skal EU spille?

- Hvilke problemer er de største i EU-samarbejdet, og hvordan kan de løses?

- Hvordan skal debatten om Europas fremtid og en evt. ny traktat organiseres for at sikre bredde, dybde og legitimitet?

- Hvordan styrker vi borgerdeltagelsen i EU?

- Hvor går EU's grænser?

Et folkeligt mandat

"Der skal være et stort start-arrangement, jeg håber, det bliver i november," siger Søren Winther Lundby.

På baggrund af spørgsmålene, der har fået titlen "borgernes dagsorden," skal der udarbejdes en tekst, som statsminister Anders Fogh Rasmussen kan tage med til EU-topmødet næste år i juni, når forfatningen skal debatteres igen. En slags folkeligt mandat.

Nyt Europas egen holdning er, at denne første runde af tænkepausen skal bruges til at "opfange signaler fra borgerne," siger Lundby. Og det skal ikke bare være "kolde meningsmålinger," siger han. Og derefter? "Jeg regner med, at tænkepausen fortsætter, fordi de ikke aner, hvordan de skal komme videre," siger han. Nyt Europa bakker varmt op om kommissær Wallströms ide med at opbygge en "demokratisk infrastruktur" i EU. EU's budget til formålet må gerne øges fra nu 0,05 euro pr. borger pr. år til to euro (ca. 15 kroner), mener Nyt Europa.

Men ideen med faste spørgsmål og et folkeligt mandat møder også kritik. Det handler om at tage den EU-skeptiske del af befolkningen alvorligt, mener Anette Borchorst fra Aalborg Universitet. "Det er et problem, at politikere og medierne ikke afspejler befolkningens holdninger," sagde hun under et debatmøde i Bruxelles forleden. I en kommende debat om forfatningen må der derfor ikke være bundne spørgsmål, hvad der må tales om, og hvad der ikke må tales om.

"EU er jo en politisk kampplads: Mellem store og små lande, mellem forskellige synspunkter som mere marked eller mere sociale dimensioner, og mellem mere eller mindre integration," siger hun. "Før vi tager en åben diskussion om EU i forbindelse med Folketingsvalgene, vil debatten altid havne i en ja-nej debat," vurderer hun.

Forfatningens liv og død

-Nice, december 2000

Maraton-topmøde i Nice, EU's stats- og regeringsledere bliver enige om Nice-traktaten, men der er hængepartier med magtfordelingen efter udvidelsen. En "bredere og dybere debat" bliver vedtaget.

-Laeken, december 2001

I Bruxelles-forstaden Laeken bliver EU's stats- og regeringschefer enige om, at der skal udarbejdes en EU-forfatning. Målene er en mere klar kompetencefordeling, en forenkling, en mere effektiv union samt mere demokrati. Et forfatningskonvent under ledelse af den tidligere franske præsident, Valéry Giscard d'Estaing, skal udarbejde teksten.

-Bruxelles, 2002-2003

Forfatningskonventet mødes i Bruxelles. Det består af repræsentanter fra de nationale parlamenter, fra EU-Parlamentet, Kommissionen og medlemslandene. Danmark er repræsenteret af Henning Christophersen, tidligere EU-kommissær og tidligere Venstre-minister.

-Bruxelles og Rom, efteråret 2003

Det italienske formandskab satser på, at EU-landene hurtigt kan blive enige om forfatningen. Men det lykkes ikke, der er stadig er uenighed om den nye stemmefordeling mellem landene.

-Bruxelles, juni 2004

Under det irske formandskab bliver der opnået enighed om forfatningen. Den skal ratificeres i alle lande inden november 2006. Danmark beslutter at holde folkeafstemning den 27. september 2005.

-Rom, oktober 2004

Forfatningen bliver højtideligt underskrevet i Rom. I de følgende måneder ratificerer 13 lande forfatningen: Litauen, Ungarn, Slovenien, Spanien, Italien, Grækenland, Slovakiet, Østrig, Tyskland, Letland, Cypern, Malta og Luxembourg.

-Paris, Amsterdam 2005

Den 29. juni stemmer franskmændene nej til forfatningen (nej 54 procent, ja 45 procent), den 1. juni stemmer hollænderne nej til forfatningen (nej 61, ja 38).

-Bruxelles, juni 2005

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans regeringskolleger bliver enige om at udsætte forfatningens ikrafttræden. De vedtager et års tænkepause, Danmark og andre udsætter folkeafstemninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her