Læsetid: 4 min.

Mere uddannelse til ansatte sikrer ikke bedre velfærd til borgerne

Offentligt ansatte er godt uddannede, konkluderer ny rapport. Imens regeringen poster milliarder i uddannelse til de ansatte, advarer eksperter mod at tro, at det automatisk fører til bedre velfærd
3. juli 2007

Dagen efter, at FTF fik hevet en lille ekstra milliard kroner ud af regeringen primært til bedre grund- og efteruddannelse af offentligt ansatte, konkluderer en ny rapport fra Anvendt Kommunal Forskning, AKF, at de offentligt ansatte generelt er godt uddannet. Og forskningschef bag projektet, Henrik Christoffersen, advarer mod at tro, at et bedre uddannelsesniveau automatisk fører til bedre offentlig service.

"Vi ved uendelig lidt om det. Det er langtfra nogen given sag, at bedre uddannet personale fører til bedre service for borgerne," siger han.

Rapporten konkluderer, at de offentligt ansatte generelt er bedre uddannet end de privatansatte, og at der er sket en markant forbedring i uddannelsesniveauet for begge sektorer i perioden 1996-2003.

Men når regeringen med sin trepartsaftale afsætter 1,8 mia. kr. til en forbedring af den offentlige sektor, hvor kodeordet er mere uddannelse til de ansatte, kan det altså vise sig at være penge ud i den blå luft - i hvert fald hvis formålet er, at borgerne skal føle sig bedre serviceret.

Ifølge undersøgelsen fra AKF er de offentligt ansatte generelt bedre uddannet i de store kommuner, men deraf følger ikke en bedre velfærdsservice, påpeger Henrik Christoffersen, som understreger, at vi er midt i et regimeskifte, hvor antallet af ansatte ikke længere er eneste parameter for en succesfuld produktion af ydelser - i dag har uddannelsesniveauet fået en central placering i debatten.

"Jeg tror på, at der er et betydeligt potentiale i uddannelse. Det kan føre til forbedringer, men det kræver organisatorisk og ledelsesmæssig udvikling," siger Henrik Christoffersen.

Personalegode

Men hvis man ikke sørger for at give plads til nye ledelsesformer, mere tillid til de ansatte og en løbende dialog mellem politikere og medarbejderne i frontlinjen, vil trepartsaftalens mange millioner kroner ikke komme borgerne til gode.

"Så vil efteruddannelse alene ikke blive opfattet som et personalegode," siger Henrik Christoffersen, som peger på, at det er den enkelte ansatte, der bliver uddannet, og som står med kompetencerne og dermed ansvaret for at omsætte dem til bedre service.

Bemanding vigtigt

Professor i offentlig forvaltning på Statskundskab ved Københavns Universitet, Torben Beck Jørgensen, kalder påstanden om, at bedre uddannelse ikke sikrer bedre service 'provokerende og interessant'.

Han peger på, at adskillige undersøgelser viser, at muligheden for at udføre et fagligt godt stykke arbejde er afgørende for medarbejdernes tilfredshed. Og hvis eksempelvis en hospitalsafdeling konstant er underbemandet giver Torben Beck Jørgensen heller ikke meget for mere uddannelse.

"For så skal personalet alligevel bruge tiden på rutineopgaver," siger han.

At der ikke er en lige linje mellem uddannelse og god service, bekræftes af lektor og leder på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, Niels Ejersbo. Også han peger på, at sygehuspersonale ofte er så presset på bemandingen, at efteruddannelse kan vise sig nærmest omsonst.

"Hvis du efter at have været på kursus kommer tilbage til et overfyldt skrivebord, nytter det ikke noget. Så er der ikke plads til at bruge den nye viden," siger han.

Stor debat i vente

Ifølge Niels Ejersbo er efteruddannelse af offentlige ledere og mere viden om samspillet mellem forskellige faggrupper afgørende for, at uddannelsessatsningen bliver en succes.

"Når man smider så mange penge efter uddannelse, er man med til at gøre det til et mantra. Men man er nødt til samtidig at se på rammerne på arbejdspladsen og medarbejdernes vilkår i øvrigt," siger han og efterlyser en udbygning af de fire linjer til uddannelse af ledere, som den foreløbige trepartsaftale indeholder.

"Og man skal ikke tro, at vi står på en bar mark. Vi har udbudt en master i offentlig ledelse i over ti år, og det er vigtigt at bruge de erfaringer," siger han.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Copenhagen Business School, Dorthe Pedersen, kan man ikke føle sig sikker på at få valuta for uddannelsespengene. Det kræver en lydhør ledelse, der er i stand til at omsætte satsningen, påpeger hun.

"Der forestår en stor debat om, hvordan pengene skal udmøntes og efter hvilke kriterier,"siger Dorthe Pedersen og påpeger, at regeringen og arbejdsgiverne vil kæmpe imod at udskrive blankochecks, mens fagforeningerne håber at kunne garanterer deres medlemmer visse rettigheder.

"Uden en vis styring, risikerer man en opdrift i budgettet, uden at der kommer noget ud af det," siger hun og advarer samtidig mod, at man belægger aftalerne med så mange procesregler, at der bliver tale om ny administration.

Ifølge Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg vil aftalen blive skruet sammen, så alle parter får noget ud af det.

"Det handler om, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer, og at lederne er rustet til at bruge dem. Vi har i den offentlige sektor været for slemme til at udpege ledere uden samtidig at give dem ledelsesmæssig opkvalificering," siger Jens Vibjerg.

Frygten for, at borgerne ikke vil få mere kvalitet ud af uddannelsessatsningen, deler Jens Vibjerg ikke.

"Både de faglige organisationer og regeringen er optaget af, at det her skal føre til bedre service," siger han og understreger, at forudsætningen for en attraktiv arbejdsplads er medarbejdernes muligheder for at udvikle sig fagligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her