Læsetid: 4 min.

Mesterværk mod magtrealismen

Den tyske socialfilosof Axel Honneths 'Kamp om anerkendelse' er et ambitiøst og udfordrende forsøg på at gentænke frigørelse og social kamp som politiske formuleringer af krænkelser
24. februar 2006

En dansker har skrevet en hel bog over tesen: Vi mennesker bruger flotte ord om vores projekter i verden, men i virkeligheden vil vi bare have sex. Vi siger, vi vil have fred i verden, kunst på væggene og god moral, men det er påskud: Vi vil faktisk kun have tilfredsstillet vores begær.

Det magtrealistiske blik indskriver sig i en idehistorie, der opfatter mennesket som egoistisk og det sociale liv som en konstant strid. Machiavellis Fyrsten er et hovedværk over den tanke, at magtens mål er at opretholde magten. Hobbes' Leviathan er en mere avanceret skildring af samfundet som en pagt, der bringer truende konflikter mellem ærgerrige mennesker til ophør. Pagten er ikke en realisering af en højere moralitet, men en erkendelse af, at menneskene for at beskytte deres eget liv må indstifte fælles institutioner.

Den tyske socialfilosof Axel Honneth, som i dag leder det berømte Institut for Socialforskning i Frankfurt efter store tænkere som Horkheimer, Adorno, Marcuse og Habermas, udgav i 1992 hovedværket Kamp om anerkendelse, som var en systematisk bestræbelse på at vise, at sociale konflikter ikke altid kan reduceres til konflikter mellem egoister. Han udlægger dem som en moralsk betinget kamp om anerkendelse.

Det bliver for Honneth afgørende at vise, at samfundsmæssige udviklingsprocesser viser sig som realiseringer af et moralsk potentiale, der fører til anerkendelse af mennesker som moralsk autonome og individualiserede subjekter. Honneths værk betegner et opgør med den marxistiske tænkning, hvor konflikter bliver til interessekonflikter, og historiske forandringer betyder, at en dominerende klasse erstattes af en anden dominerende klasse. Han benægter ikke, at konflikter kan være interessekonflikter, og at magtrealisme har motiveret forandringer. Men han insisterer på, at de sidste 300 års vestlige samfundshistorie har indløst en moralitet i samfundets institutioner, der betyder, at vi i dag respekterer både frihedsrettigheder, politiske rettigheder og økonomiske rettigheder. Der er etableret konsensus om det enkelte menneskes ukrænkelige ret til sit eget liv og ejendom, til at ytre sig og til at få mulighed for at uddanne sig og eventuelt blive offentligt forsørget, så alle får status som demokratisk kompetente borgere. Hvis borgere udsættes for overgreb, krænkelse af rettigheder eller nedsættende stigmatiseringer, er vi enige om at betragte krænkelsen som et kollektivt ansvar. Han tænker ikke imod det borgerlige samfund, men bruger dets moralske idealer som de sociale bevægelsers appelinstans.

Tre dimensioner

Honneth indleder Kamp om anerkendelse med en rekonstruktion af den unge Hegels skrifter om sædelighed. Hegel kritiserer Machiavellis og Hobbes' magtrealisme ved at vise, at menneskeligt samkvem forudsætter et minimum af gensidig anerkendelse. Samfundspagten dumpede ikke ned til en flok egoister i konstant konflikt. Retstilstanden var en udvikling af naturlige anlæg for sædelighed, som allerede i naturtilstanden regulerede sociale relationer. Som Honneth skriver:

"Til forskel fra den herskende tradition gælder det om at vise, at subjekterne, selv under den fjendtlige konkurrences sociale betingelse, kan komme frem til den form for retlig konfliktløsning, der ligger i ideen om en samfundskontrakt."

Mennesket er ikke fra starten et isoleret individ, men forudsætter andres anerkendelse for at realisere sig selv. Kampen for anerkendelse bliver sat som eksistentielt udgangspunkt. Hos Hegel finder Honneth også skitsen til en tredeling af anerkendelse: I familien bliver kærlighed medium for anerkendelse. I retsstaten bliver mennesket anerkendt som borger og dermed som moralsk selvstændigt individ. Den retlige anerkendelse gælder alle borgere uden forskel. Som selvstændig person bliver mennesket først anerkendt i en tredje dimension for sit bidrag til fællesskabet. Kærligheden giver selvtillid, den retlige anerkendelse giver selvagtelse, mens den sociale anerkendelse for det personlige bidrag giver selvværd. Disse tre niveauer er omdrejningspunktet for Honneths teori om anerkendelse, der de sidste ti år er blevet kolossalt betydningsfuldt både socialfilosofisk, intellektuelt og på uddannelsesinstitutioner.

For at kvalificere Hegels metafysiske teori i en eftermetafysisk kontekst udvikler Honneth et empirisk samfundsvidenskabeligt og psykologisk fundament for teorien.

Hovedværk

Kamp om anerkendelse er det seneste virkelige hovedværk i den kritiske teori. Frankfurterskolens traditionelle ambition om at finde og formulere frigørelsesprocesser i den sociale virkelighed re-aktualiseres. Honneth indskriver frigørelseskampen i en anerkendelsessemantik. Han udlægger derfor udstødelser, overgreb og stigmatiseringer som krænkelser af anerkendelse. Den sociale kamp bliver til forsøg på at formulere krænkelse som krav om anerkendelse. Bogen og teorien er baseret på, at den enkeltes frigørelse kan indskrives i en social kamp med appel til kollektivt accepterede normer om anerkendelse. Det er klart: Den aktuelle entreprenørkultur udfordrer denne teori radikalt, og den strukturelle arbejdsløshed i vestlige økonomier kræver en revision af den personlige anerkendelse som andet end bare indsats på arbejdsmarkedet. Samtidig risikerer den frigjorte livsæstetik at belaste familieforholdene, der skulle give børn deres primære anerkendelse. Kamp om anerkendelse sætter en historisk væsentlig problematik på spidsen: Kan invididuel frigørelse stadig fungere som metodisk udgangspunkt for en teori om det retfærdige samfund? Værket åbner en vifte af vanskeligheder, som Honneth selv har brugt de sidste 13 år på at tematisere. Men værket gør det moralsk ambitiøst og intelligent. Og er nu endelig udkommet på dansk i Arne Jørgensens forbilledligt klare og præcise oversættelse.

Axel Honneth: Kamp om anerkendelse - sociale konflikters moralske grammatik. 246 s., 298 kr. Indledning ved Rasmus Willig. Oversat af Arne Jørgensen. Hans Reitzels Forlag ISBN 8741201957

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her