Læsetid: 3 min.

De metaforiske piskesvingere

Nogle ynder at betegne statsministeren og hans entourage som handelshøjskolevenstre. De må hentyde til en antikveret handelshøjskole og ikke til en moderne business school
9. juni 2006

Pisk og gulerod er en praksis, der efter regeringen Fogh Rasmussens opfattelse løser alle slags problemer lige fra studenter, der hænger fast i deres speciale, til tilpasning af nye lande til EU.

Pisken og guleroden er kendt fra vittighedstegninger. Et spinkelt æsel er ved at bryde sammen under en tyk mand, der tæver løs på dyrets bagdel med en kæp og samtidig svinger en uopnåelig gulerod foran dets mule. Motivation opnås med vold, smerte, angst og sult, og pointen er, at æslet aldrig når frem til guleroden.

Mandens udseeende og æslet antyder, at det foregår i de mørkhåredes verden, hvor fødevareministre ikke græder over mishandling og udsultning af dyr. Men man kan alligevel godt komme til at tænke på Claus Hjort Frederiksen med kæp og gulerod overskrævs på et lille æsel.

Oppositionen ser ud til at acceptere metaforen pisk og gulerod som ramme for politisk debat. Helle Thorning Schmidt synes f.eks., at der er for meget pisk og for lidt gulerod i regeringens velfærdsudspil.

Studiechefen ved Københavns Universitet, Jacob Lange, mener, at det gælder om at finde den rette balance mellem pisk og gulerod, når man skal styre de studerende gennem studierne. Hvad studiechefen mener med en passende balance, blæser i vinden. Interesse for erkendelse og fag er tilsyneladende blevet umoderne som motivationsfaktorer. Man skulle tro, at studerende, der er gået i stå i deres studier, har mere brug for undervisning og social og psykologisk hjælp end for pisk og narregulerødder.

Top-down-hierarki

Mange journalister spørger politikerne, om problemer skal løses med pisk eller gulerod? De spørger sjældnere, om man kunne få tingene til at glide på anden måde end ved at svinge pisk og gulerod?

De metaforiske piskesvingere går ikke ad vejen for at tale om primitive og tilbagestående lande, hvor virkelige piske svinges i shariaens navn.

På internettet kan man finde sm-farvede tolkninger af pisk-gulerod temaet, hvor begge aktiviteter foregår i og omkring ofrets bagdel, og hvor begge parter ser ud til at nyde løjerne. Men det er næppe her, Anders Fogh Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen, Helle Thorning-Schmidt, Jacob Lange m.fl. finder deres inspiration. Også selv om partiet Venstres logo forbinder sig med en populær talemåde ved at have en pil, der stikker skråt op.

Regeringen og dens eftersnakkere mener, at en metafor med rødder i tilbagestående bondesamfund er en god model for udvikling af motivation i et moderne, højteknologisk videnssamfund. Og det sker i en tid, hvor moderne management-teorier arbejder med begreber som anerkendelse, respekt, dialog tryghed, team spirit, lyst til at bidrage m.m.

Danmark styres i øjeblikket som et top-down-hierarki kopieret efter det tidlige 1900-tals industriforetagender med en enevældig chef og undergivne, der skal makke ret.

Fluebenshalløj

Den forhenværende direktør for Oticon, Lars Kolind, beskriver i bogen Kolindkuren den gammeldags hierarkiske virksomhedsleders opfattelse af de ansatte som besværlige modparter modsat den moderne samarbejdsorganisations partnere. En moderne erhvervsleder vil næppe fortælle sit personale, at han styrer dem som stædige æsler ved hjælp af pisk og gulerod. Hvis han gør det, narrer han sig selv. I bogen Håndbog for statsministre siger Niels Åkerstrøm Andersen, professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School:

"Hele Anders Foghs selvfortælling lægger op til at lade, som om han er toppen af et hierarki. Men det er han ikke. Der er ikke noget hierarki, Du er i dag tvunget til at lede gennem andres selvledelse. Forestillingen om, at han skulle være øverst, have overblikket og sende sine tanker nedad, er ret primitiv. Alt det fluebenshalløj bygger på en forestilling om, at man kan være styrende fra oven. Det er totalt gammeldags management-tænkning". Kejserens nye klæder presser sig på som metafor.

Nogle ynder at betegne statsministeren og hans entourage som 'handelshøjskolevenstre'. De må hentyde til en antikveret handelshøjskole og ikke til en moderne business school.

Når det politiske lederskab hviler på gammeldags management-filosofi og hierarki-misforståelse, kommer det til at opfatte alle os andre som en flok modstræbende æsler, der kan kostes rundt ved hjælp af prygl og falske løfter.

Minister betyder oprindeligt tjener. Det er ikke usædvanligt, at tyendet hader herskabet og fantaserer over, hvordan det kan ydmyges eller myrdes, således som det sker i Harold Pinters The Servant og Jean Genets Stuepigerne. Og her i landet har vi for tiden et politisk tjenerskab, som fantaserer om at prygle deres herskab som æsler og narre os til at løbe efter fatamorganaer.

Duellen udgår i dag, men er tilbage i næste uge

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu