Læsetid: 2 min.

Middelalderbyen

14. maj 2005

Hvis De er en af de mange danskere, der allerede har lagt vejen forbi Operaen i København, har De måske bemærket det: Skiltet på Christianshavn der viser bilisterne vej. Og nej, skiltet anviser ikke den korteste vej til Operaen, som ville være gået ned af Prinsessegade og forbi fristaden. På Christianshavn hersker en enestående blanding af frelst selvglæde og den eneste sejrende kulturkonservatisme i Danmark: Byplanlægningen. Skiltet der hænger lige ved siden af den Irma, hvor den velnærede christianshavnske middelklasse køber ind, peger lige ud: Ud forbi voldene og ud på Amager - Lorteøen, som christianshavnere fniser, mens de holder blikket stift rettet mod den indre by.

Det er ganske vist en gedigen omvej. Og ganske vist bringer den endnu mere trafik forbi et af de få smukke og grønne områder på Amager, voldene, og ganske vist må en af Københavns store haveforeninger affinder sig med endnu mere trafik lige uden for stakittet. Men heldigvis er det en fladpandet arbejderklasse, der holder til på Amager. De bor i røde murstenshuse. De elsker biler og støj og har gudskelov ingen æstetisk sans. Ganske modsat de nogle og tyve christianshavnere, for hvem det under dække af at forsvare Christian den 4.'s bydel er lykkedes at lade trafikken gå ud over nogle andre.

På Christianshavn åbnede torsdag en udstilling om højhuse. I Dansk Arkitektur Center kan man opleve modeller af verdens store skyskrabere bygget i målestokken 1:200 - således også en af Erick van Egeraats ikke realiserede forslag til Krøyers plads. Måske derfor var Egeraat det store samtaleemne til ferniseringen. Der var mange lovord. Velklædte unge mennesker havde travlt med at rose denne hollandske arkitekt og hans morsomme forslag. Og alligevel kunne man igen og igen overhøre samtaler, der sluttede med forslag om at placere det i Sydhavnen, i Nordhavnen 'eller ude på Amager'. 'Stor arkitektur er ikke det samme som høj arkitektur og slet ikke i det indre København,' som Christianshavns lokalråd har argumenteret.

I fredagens Information kunne man læse om Rem Koolhaas' 'kampagne for at dræbe skyskraberne'. Koolhaas argumenterer for, at skyskraberne blev til for at løse et konkret problem i Chicagos centrum og på Manhattan: Mangel på plads. Ganske vist skaber de høje huse under trange kår - altså i tætte bymiljøer - stor urban tæthed. Men siger Koolhaas: Alt for ofte bruges højden, hvor der er rigeligt med plads. Det atomiserer byrummet og opløser fællesskabet. Sagt på en anden måde: Det er netop på Christianshavn, der skal bygges i højden, ikke i Ørestaden. Det bærer alt for mange mislykkede byplanlægninger i udkanten af de europæiske storbyer vidnesbyrd om. Som den italienske arkitekt Renzo Piano formulerede det fornyelig: "Det er en bys skæbne at konsolidere sig. Den kan ikke blive ved med at vokse udad. En by skal implodere, ikke eksplodere." Det er blot næsten umuligt i en by, hvor intet må laves om.

Der er tilsyneladende mange, der betragter det som en sejr, at en fremmed ville kunne ankomme til København og derved tro at være ankommet til middelalderen. Det er ikke en sejr. Det er en falliterklæring for samtiden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her