Læsetid: 5 min.

Efter Miguel Angel Blanco

15. juli 1997

KLOKKEN ER 12, 11 på kanarieøerne - stilhed." Sådan startede den spanske middagsradioavis i går. I det følgende minut kom der kun en stille susen ud gennem højtaleren. Præcis samme tid standsede hele Spanien. Lufthavnene stoppede trafikken, passagererne stillede kufferterne fra sig og stod stille i ti minutter. Det samme skete på busstationer, togstationer, i butikker, på arbejdspladser og på gaderne i landets byer. Bilerne holdt ind til siden. De tog, der var kørt afsted, stoppede og stod stille på skinnerne midt ude i det øde landskab.
I en kirke i den lille baskiske by Ermua var alle landets ledere med ministerpræsident José Maria Aznar i spidsen samlet til den mest følelsesmæssigt betonede begravelse i nyere spansk historie. I kisten lå liget af den 29-årige Miguel Angel Blanco. Han var en såkaldt almindelig mand. Arbejdede på kontor, spillede trommer i et lokalt band, havde planlagt bryllup med sin kæreste og lige købt en ny bil, som han aldrig nåede at se. Han var også netop begyndt en beskeden politisk karriere som byrådsmedlem i Ermua for det konservative regeringsparti PP. Det blev hans skæbne. For den baskiske terroristorganisation ETA var det grund nok til, at det skulle blive netop ham, der kom til at betale med livet for endnu en brutal politisk manifestation og et krav, hvis opfyldelse på forhånd var udelukket. Terror-isterne ville have de mange ETA-fanger, som afsoner deres straf i fængsler rundt omkring i Spanien, bragt til fængsler i Baskerlandet. Det var det samme krav, ETA stillede ved at holde en fængselsfunktionær som gidsel - indtil det for to uger siden lykkedes den spanske civilgarde at opspore gidseltagerne og befri den stærkt medtagne mand. I løbet af den tid havde regeringen blankt afvist at imødekomme ETA's krav, og derfor var der ingen sandsynlighed for, at den skulle bøje sig i her.
Det vidste ETA godt. De vidste også godt, at de af deres egen brutale historie nærmest var forpligtet til at opfylde deres trussel. At det så kostede livet for en ung mand på 29 år, betyder mindre i den sammenhæng. For ETA var Miguel Angel Blanco blot endnu et af de snart 800 uskyldige ofre i kampen mod "den imperialistiske spanske stat" og for "et frit Baskerland".
Men det var han ikke for den spanske befolkning. I de 48 timer der gik, inden ETA fuldførte sin trussel, blev Miguel Angel Blanco et nationalt symbol på den folkelige modstand mod ETA. Millioner af mennesker var på gaden for at appellere til ETA om at lade Miguel Angel gå fri. Denne tidligere ukendte unge mand var pludselig den mest omtalte spanier, og hans liv og død blev nærmest et personligt anliggende for en hel nation. Da dødsdommen til sidst blev eksekveret, var det for de fleste spaniere, som havde ETA dræbt en af deres nærmeste.
Derfor har reaktionerne fra befolkningen været så voldsomme. På radiostationerne har man de sidste to dage kunnet høre oprørte stemmer opfordre politikerne til en endnu hårdere linje mod de baskiske terrorister. De mest radikale kræver dødsstraf for ETA-medlemmer. Den spanske regering og de baskiske partier har været mere besindige i deres reaktion på mordet. Det såkaldte Mesa de Ajuria Enea - et forum for de baskiske partier bortset fra Herri Batasuna - har vedtaget at isolere de radikale nationalister i det baskiske parlament, hvis de ikke fordømmer mordet på Miguel Angel Blanco. En rimelig tilkendegivelse.
Ministerpræsident Aznar sagde mandag, at regeringen vil fortsætte kampen mod ETA "med loven i hånden", og at den vil prøve at finde flere "lovlige midler" mod ETA. Det står ikke klart, præcis hvilke skærpede "lovlige midler", han har i tankerne. Nogle taler om, at Herri Batasuna decideret skal forbydes, hvis partiet ikke tager afstand fra ETA.
Det vil være en fejl. ETA virker - som de fleste terroristorganisationer - efter den gamle "aktion-reaktion-aktions"-model. Den vil med sine attentater tvinge regeringen til at begå repressive indgreb - som så giver argumenter for nye attentater, som fører til flere indgreb osv...
Derfor er det vigtigt, at den spanske regering nu bevarer fatningen og ikke giver efter for folkets krav om at bekæmpe ETA med midler, der rækker ud over den nuværende lovgivning. Det har Spanien oplevet en gang for meget - med den såkaldte GAL-organisation, som med en mere eller mindre direkte forbindelse til den tidligere socialistregering dræbte 28 formodede ETA-medlemmer - midt i 80'erne. Det var ikke noget kønt syn, og det forstærkede kun ETA's argumenter for at fortsætte den voldelige kamp.

NU ER SITUATIONEN lige omvendt. Efter mordet på Miguel Angel Blanco er ETA alene om skurke-rollen. Lørdag eftermiddag blev et vendepunkt i kampen mod ETA. Med ét slag mistede terrorist-organisationen en stor del af den støtte på 10-15 procent af den baskiske befolkning, som den indtil videre har haft. Indenrigsminister Jaime Mayor Oreja har sagt, at "ETA er mere isoleret end nogensinde før". Det har de spanske politikere sagt mange gange tidligere. Men denne gang er det rigtigt. Spørgsmålet er så, om den nu stærkt svindende opbakning bag ETA vil være begyndelsen til til enden for organisationen. Det er langt fra sikkert.
For ETA er ikke direkte afhængig af folkelig opbakning. Den er afhængig af de penge, den skaffer sig med den såkaldte "revolutionære skat", som inddrages fra baskiske erhvervsfolk gennem afpresning og mordtrusler. Og af en mindre gruppe unge baskere, som er klar til at myrde for det, de selv ser som en romantisk frihedskamp. Disse rabiate unge findes stadig. Og for dem har mordet på Miguel Angel Blanco ikke rokket ved sympatien for ETA. De ser stadig terroristerne som helte og frihedskæmpere. De er ikke et sekund i tvivl om, at de selv - og alle de baskere, de mener at repræsentere - fortsat er ofre for den spanske stats undertrykkelse. Og de tror i deres inderste, at dette giver dem ret til at dræbe.
Så længe disse unge findes, og så længe den spanske regering sætter hårdt mod hårdt, vil attentaterne fortsætte. Derfor er det i sidste ende spørgsmålet, om ikke den spanske regering alligevel bliver nødt til at gå i dialog med ETA. Eller endnu bedre: Give det baskiske folk den afstemning om løsrivelse, som ETA - og dele af de ikke-voldelige nationalister - kræver. Det vil sandsynligvis blive et nej til løsrivelse. Og dermed vil ETA miste sit sidste argument for den voldelige kamp.

md

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her