Læsetid: 3 min.

Miljøbomber

8. juli 1999

Jeg er bange for, at vi vil se mange på onkologiafdelingen i kamp mod cancer eller på hæmatologiafdelingen eller på centrerne for folk med luftvejslidelser eller måske i lighuset.
Srdjan Mikovic, borgmester i Pancevo, i International Herald Tribune i går

En tyk grålig sky af giftstoffer lagde sig tungt hen over den serbiske by Pancevo, efter at NATO-fly den 18. april havde angrebet byens store petrokemiske anlæg. Ifølge lokale meldinger var skyen så tyk, at solen knap kunne skinne igennem, og der var et indhold af vinylklorid 10.600 gange større end grænseværdierne. Fra serbisk side beskyldte man USA for at føre en 'indirekte kemisk krig', og her tre måneder efter frygter mange i byen for følgerne af angrebet. Allerede i midten af april gik lokale læger så vidt, at de anbefalede gravide at få foretaget en abort, hvis de var mindre end ni uger henne.
Miljøbomben i Pancevo var ikke den eneste, der fulgte i kølvandet af NATO's angreb. En foreløbig rapport, udarbejdet for FN, påpeger, at der også er såkaldte hot spots andre steder i Jugoslavien efter bombningen af bl.a. et olieraffinaderi i Novi Sad, kemiske, elektriske og andre anlæg i Beograd og ødelæggelsen af Zastava-bilfabrikken i Kragujevac, ligesom rapporten anbefaler måling af radioaktivitet.
Store mængder af kemikalier er skyllet ud i floder, trængt ned i jorden eller ført op i luften. Ingen kender det præcice omfang eller konsekvenser af skaderne, men med støtte fra bl.a. Danmark har FN iværksat et større udredningsarbejde, som ventes afsluttet i løbet af nogle måneder. FN-folk har imidlertid allerede advaret om risiko for et stigende antal fosterskader og skader på lever og nervesystem.
Indtil den endelige udredning er foretaget, kan folk i området ikke andet end frygte for konsekvenserne, ikke alene i Jugoslavien, men også i Bulgarien og Rumænien, der som tidligere omtalt i Information har set de første tegn på forurening via Donau.

Serberne selv holdes generelt i uvidenhed om situationen, hvilket kun har ført til ekstra nervøsitet og usikkerhed. Årsagen er, at styret i Beograd efter krigens afslutning indførte et 60-dages forbud mod offentliggørelse af oplysninger om ødelæggelserne af miljøet, og lederen af oppositionspartiet Demokratisk Partis miljøudvalg, Dusan Vasiljevic, tvivler på, at forbuddet ophæves inden for den nærmeste fremtid:
"Dette styre ønsker ikke at indrømme problemerne, fordi Serbien skal fremstå som sejrrig", sagde han i går til The Guardian: "Det er bange for at indrømme, at fødekæden og vandet ikke er sikkert".
Ifølge Vasiljevic - men med en understregning af, at alle oplysninger skal tages forbehold - har regeringen indikationer af, at der bl.a. er skyllet mere end 1.000 ton ethylendiklorid ud i Donau efter ødelæggelsen af industrikomplekset i Pancevo. Fiskeri i floden har været forbudt, men der er hverken skredet ind over for drikkevand eller fødevareprodukter fra forurenede områder.
Samtidig søger det serbiske sundhedsinstitut i Beograd under ledelse af dr. Slobodan Tosovic at nedtone ødelæggelserne. I gårsdagens udgave af International Herald Tribune sagde han, at fiskeriforbuddet for Donau er blevet ophævet, og han har bedt læger stoppe deres råd til gravide om at få foretaget abort. "Vi var ret heldige", erklærede han.

Sandheden er, at ingen kender langtidseffekterne af NATO's angreb. Det bør i sig selv give stof til eftertanke i alliancens hovedkvarter, der allerede under krigen blev kritiseret for sin aparte definition af krigsmål. Den militære sejr ændrer ikke ved det berettigede i den kritik, slet ikke.
Samtidig må det internationale samfund hurtigst muligt kaste sig ind i miljøindsatsen, inden problemerne når at sprede sig endnu mere. Det er en del af det moralske ansvar efter krigen, uagtet mange regeringers afvisning af støtte til en generel genopbygning af Jugoslavien, så længe Slobodan Milosevic er ved magten. På den baggrund er det glædeligt, at det danske udenrigsministerium har antydet , at man er rede til at bidrage med nødhjælp og til løsningen af akutte miljøproblemer. Man kan kun håbe på, at det snarest muligt følges op af mere forpligtende meldinger og på, at det internationale samfund i øvrigt, herunder EU, følger med. Jo før, des bedre. -jarl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu