Læsetid: 2 min.

Miljøgifte truer vores sundhed

40 procent af alle danske mænd har problemer med at få børn, og 60-70 procent af alle børn har for højt niveau af phthalater. Forskere mener, at påvirkningerne fra miljøgifter er så alarmerende, at der må nedsættes et nationalt råd af forskere, der kan rådgive politikerne og skærpe lovgivningen på området
1. juni 2007

En række særdeles bekymrede forskere fra hele verden er samlet på Rigshospitalet for fremlægge deres nyeste forskningsresultater. Emnet er miljøgifte og hvordan blandt andet phthalater og parabener påvirker mennesker.

"Vi er en truet art, hvis vi kigger bare 30 år frem i tiden," siger Ana Soto fra Tufts University School of Medicine i Boston - en af de mange forskere, der har taget turen til Danmark for at deltage i arrangementet Copenhagen Workshop on Endocrine Disrupters.

Alvorligst ser fremtiden ud for mænd og drenge. Professor Niels Skakkebæk fra Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion, har nye forskningsresultater, der viser, at knap 40 procent af alle mænd har problemer med nedsat sædkvalitet - mere end 3.000 mænd har deltaget i forsøget.

"Vi har en meget høj hyppighed af de her problemer i Danmark," siger Niels Skakkebæk, som også fortæller, at den øgede ufrugtbarhed skal ses i sammenhæng med, at kriteriet for, hvad der er et normalt antal levende sædceller, er blevet halveret de sidste 30 år.

Han mener, at en af de vigtigste årsager til den faldende sædkvalitet skal findes i, hvordan miljøgiftene påvirker fostre allerede i 10.-14. uge af graviditeten.

Men det er ikke kun mænd, der gerne vil have børn, der har problemer. Miljøgiftenes effekt på kvinder er øget risiko for brystkræft og tidlig overgangsalder. Og børn er endnu mere påvirkelige af miljøgifte.

Børn mere sårbare

Jürgen Angerer fra Erlangen-Nürnberg Universitet skønner, at cirka 15 procent af den voksne befolkning havde et så højt niveau af phthalater i urinen, at det er sundhedsskadeligt. Mens 60-70 procent af alle børn skønnes at være over det niveau.

Spørgsmålet er så, hvad vi kan gøre for at beskytte os mod miljøgiftene. Andreas Kortenkamp fra School of Pharmacy i London fortæller, at individuelle strategier som at leve sundt og økologisk er håbløse. For at komme problemerne til livs er det nødvendigt, at regeringer og industri tager problemerne seriøst.

"90 procent af alle kemikalier, vi bruger, aner vi ingenting om," siger Andreas Kortenkamp og hilser EU's såkaldte kemikalieprogram, der har til formål at kortlægge langt flere kemikaliers påvirkning af mennesker, velkomment.

Niels Skakkebæk appellerer til politikerne om at gå i gang nu og etablere et nationalt råd, der samler viden om miljøgifte og deres konsekvenser for det levende, så politikerne langt hurtigere kan handle og skærpe lovgivningen på området.

"Vi har alt for mange huller i vores viden omkring kemikaliernes påvirkning, men vi ved allerede med de få områder, vi har undersøgt nu, at det har stor effekt på vores og miljø. Vi kender ikke omfanget af skaderne, men der er god grund til at være bekymret for, at det her vil have ligeså stor effekt på vores fremtid som den globale opvarmning," siger Niels Skakkebæk.

lila@information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu