Læsetid: 1 min.

Miljøpolitikere takker nej til Cheminova

Cheminova vil gerne have folketingets miljøfolk på besøg, men de takker nej med en invitation den anden vej
30. november 2006

Cheminova inviterede i går Folketingets miljøudvalg til et besøg på kemivirksomhedens fabrik i Harboøre. Her vil de drøfte sagen om virksomhedens salg af livsfarlige sprøjtegifte i Den Tredje Verden, men miljøpolitikere har takket nej, fortæller det radikale medlem af udvalget, Johs Poulsen.

"Vi kan ikke se, hvad vi skal lave i Harboøre, når den her sag handler om giftsalg og produktion i Indien og Sydamerika," siger han. Udvalget har derfor i stedet inviteret virksomhedens ledelse til et møde i miljøudvalget den 6. december.

"Vi vil gerne sætte god tid af til dem, og vi er enige om at kræve, at de stopper produktionen af de sprøjtemidler, der er på FN's liste over særligt giftige stoffer," siger Johs Poulsen. Det gælder bl.a. Methyl-paration, som virksomheden sælger i Brasilien, og Monocrotophos, der er Cheminovas hovedprodukt i Indien. Begge gifttyper koster årligt tusindvis af menneskeliv i Den Tredje Verden. Cheminova skal altså ikke vente gæster til møde med de 1.500 ansatte på fabrikken i Jylland, der dagligt søger at optræde ansvarligt, som det hedder i invitationen fra direktør Bjørn Albinus til formanden for folketingets miljøudvalg, Christian Wedell-Neergaard (K).

Cheminovas kommunikationschef Kurt Aabo var i aftes hverken bekendt med afslaget fra Mijøudvalget eller den nye invitation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu